Dyrehold uge 6 Opgave A - Sabrina

 Dyreholdsopgave

                                                                       Vandrende pinde

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

Vi vælger en målgruppe med børn og unge på ca.10-20 år, målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet. Mit dyrehold er hvirvelløse dyr, nærmere betegnet vandrende pinde. Jeg er nysgerrig på om der kan skabes rammer for målgruppen for hvad et dyr er. Målgruppen i denne alder har som oftest allerede et forhold til hvirvelløse dyr, da mange mennesker ser smådyr som noget der godt kunne undværes, hvor det ved andre er uvidenhed, utryghed eller dårlige oplevelser med smådyr, som har udviklet sig til en fobi. (Ejby-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 109) Børnehave børn har som ofte endnu ikke udviklet utryghed for disse dyr og derfor kan de være mere modtagelig og nysgerrige. Dette er også noget jeg gerne vil kigge nærmere på, forskellen på håndteringen og opfattelsen af dyret, de små kontra de store børn. 

Et dyrehold kan give børn mulighed for at opleve naturen på nært hold. De kan observere dyret, forstå deres adfærd og lære om økosystemer. At kunne tage ansvar for et dyrehold giver børn mulighed for at udvikle følelsesmæssig tilknytning og omsorg, der læres om ansvar, empati og respekt for levende væsener, hvor der læres om at se verden fra dyrets perspektiv og ikke sit eget. Der gives tid til at undersøge, undrer sig, reflektere før vi springer til handling (Jordt Jørgensen, N. 2023)

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

Ved at observere vandrende pinde og deres interaktioner kan målgruppen lære om:

- Kommunikative færdigheder - de sproglige perspektiver, og evnen til at kunne se nøje efter og tale om det vi ser og oplever. Hvad føles der når vi ser på dyret (det følelsesmæssige element og det erfaringsbasserede element) 

- Læring om hvirvelløse dyr: At kunne bruge fag begreber om dyret altså ben, øjne, følehorn, æg og camouflage osv. (det kognitive element)

- Fødekæder: Ved at observere vandrende pinde kan børn få en forståelse af hvordan de er en vigtig del af fødekæden og hvordan de påvirker andre organismer. Hvad spiser de og hvem spiser dem. (det kognitive element)

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Jeg har valgt et terrarie som er ca. 30x30 cm da det er passende størrelse for flere arter. Det bliver placeret i et roligt område uden for direkte sollys og træk. Da de vandrende pinde er gode til at kamuflere sig, prøver jeg at få terrariet til et ligne deres naturlige levesteder så meget som muligt. Det gør jeg ved at bruge grene, kviste og blade til at skabe et miljø der ligner tropiske og subtropiske skove. Jeg sørger for et varmt og fugtigt miljø, da de vandrende pinde kommer fra tropiske områder. Ved at indrette terrariet så naturtro som muligt, giver jeg min målgruppe gode forudsætninger for læring, da der kan tales om hvordan de i virkeligheden lever og hvilke levebetingelser der er de mest ideelle for dem.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Habitater og levesteder: Hvor vandrende pinde normalt lever og hvordan deres habitat påvirker deres adfærd og overlevelse

Økologisk sammenhæng: Hvordan vandrende pinde påvirker andre planter og dyr

- Læring om bæredygtighed: Hvordan energi og næringsstoffer bevæger sig gennem økosystemet

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

- Hvad bliver der observeret, hvad kan de få øje på. 

- At forudsige, hvad tror de der vil ske. 

- At de anvender overstående naturfaglige begreber

- Bliver der en øget interesse for andre hvirvelløse dyr i deres omgivelser, kan de kende forskelle og ligheder med dyret på dyreholdet og andre dyr der kan findes

- Tages der initiativ til at stille spørgsmål og til at udføre eksperimenter, hvad vil de gerne vide mere om. 

- Hvordan interageres der med dyret - er de bange for den, tryg ved den, hvad er det der gør at de er bange/trygge? At de bliver bevidste om deres egen rolle når de interagere med dyret, sætter ord på og kommunikere om det. (det følelsesmæssige element)

Litteratur:

Jordt Jørgensen, N. (2023). Hanedød og æggemassakre. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 26-42 af 175)

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis