Friluftlivstur i pædagogisk praksis
Turen går til Drenderup Skov:
Vi har i studiegruppen valgt at vi vil tage til Drenderup skov, skoven er karakteristisk med sine mange gamle træer, mange vandreruter gennem områder og den snoede junglesti ind gennem grantykningen. Der er en skovsø, da Drenderup Skov ligger ved Vamdrup og nær Ødis sø. Vi har valgt området da vi er bosat geografisk langt fra hinanden, så vi skulle finde et sted som lå nogenlunde centralt for os alle. Da vi googlede os frem på nettet, fandt vi frem til dette sted. Vi synes området kunne flere forskellige ting, da der både var shelterplads med bål, og i skovområdet ville vi kunne gå på opdagelse for at iagttage livet i naturen, herunder dyr og planter.
Forud for turen
Forud for turen har jeg reflekteret over flere forskellige ting jeg gerne ville afprøve på vores tur. Der var mange gode idéer i spil, og vi var enige om at hvis hvis vi havde været i foråret, så havde naturen budt på langt flere muligheder i forhold til hvilke råvarer vi ville kunne finde ude i naturen. Vi har derfor valgt at vi prøver at gå rundt i området først, for at se hvilke råvarer vi kan finde til vores ret. Vi har en plan B da vi også har nogle af fødevarerne med hjemmefra, hvis vi nu ikke skulle finde noget. Jeg er bevidste om at årstiden kan være i mod os rent råvaremæssigt, samtidig er jeg også selv bevidst om mine evner i naturen, som er begrænset. Der er sikkert mange ting man ville kunne spise i naturen på denne årstid, men min viden om hvad er på dette tidspunkt begrænset til en minimum. Jeg har også reflekteret over, ikke altid at have noget planlagt på forhånd, da jeg er bevidst om også at sanse, opleve og være nysgerrig på de ting jeg møder på min vej. Det kan åbne sindet på en helt anden måde, end hvis jeg havde planlagt alt på forhånd. Så i dette tilfælde har jeg reflekteret over begge dele, og afprøve begge dele.
Under turen
Der var mange indtryk under turen. Indtrykket af at møde den
fine shelterplads ude i skoven. Det var simpelthen et lækkert område. Solen
skinnede fra en skyfri himmel, desværre kunne solens stråler ikke rigtig varme
os, da vi var gemt inde i skoven og i læ af shelteret. Vi gik en tur rundt i
det dejlige skovområde. Vi startede med at gå sammen alle fire, hvorefter vi
uden at planlægge det, alle gik rundt hver for sig og undersøgte skovbunden og
hvad den havde at byde på. Jeg synes begge dele kunne noget på hver sin måde,
Når vi gik sammen blev der talt sammen, grint, og der kunne italesættes højt
hvad vi hver især blev optaget af. Da vi bagefter gik rundt hver for sig, så
opstod der noget andet, der blev en helt anden koncentration og fordybelse i
hvad jeg pludselig sansede da jeg stod der selv, og jeg blev opmærksom på at
jeg blev optaget af selv de helt små detaljer og lyde som jeg kunne få øje på.
Jeg fandt flere forskellige svampe i skovbunden, jeg fandt også små
ekskrementer fra noget der lignede en hare eller kanin. Jeg blev især optaget
af træerne i skoven, som stod meget lige på rækker igennem skoven, det havde en
god beroligende effekt på mig. Selv med mit begrænset kendskab, var jeg ikke i
tvivl om at det var en granskov, da der i skovens bund lå masser af gran og
kogler. Efter hele området var blevet undersøgt, gik vi tilbage til bålstedet,
hvor vi begyndte at tænde op i vores bål.
Der blev også talt om bålteknikker da vi skulle have gang i bålet,
hvordan mon de hjemmelavede optændingsblokke ville fungere, hvor kom vinden fra
osv. Der kom hurtigt ild i bålet hvor vi bagte brød og lavede en svampe mix
over bål. I tilberedningen af maden havde vi mange gode samtaler, fx hvad vi
kunne bruge ventetiden på, fx spille naturbingo, kryds og bolle ud af de ting
vi kunne finde i skoven. Vi talte også om hvad naturen kan gøre ved
fællesskabet, og i sær det med at tilberede mad og spise det sammen. Imens vi
var i gang med at tilberede vores mad, kom der er børnehave forbi. Pædagogerne
gjorde meget ud af, at præcisere for os at der var tale om en specialbørnehave.
Vi reflekterede bagefter over hvorfor det var nødvendig viden for os at vide,
at det ikke var børn fra normalområde? Var der lagt op til at vi så skulle tage
specielle hensyn? Da vi var gået igen, fik vi også drøftet hvorfor pædagogerne
var så sure og skrappe, både over for os og børnene, det gav nogle gode snakke
om, at have en bevidsthed om hvem man er som pædagog og hvordan vi i hvert fald
IKKE ville være!
Selvom de var gået lidt længere væk, kunne vi høre alle
deres børnestemmer og mange høje grin, vi kunne se hvordan de legede i naturen
og brugte den helt som den var, det lignede at der ikke var noget planlagt, men
at der mere var lagt om til fri leg og muligheden for at sanse naturen som er.
Vi fik stegt vores svampe og bagt noget brød som vi spiste rundt om flammerne. Jeg bød stilheden og lyden af vinden og de knitrende flammer, det har bare en helt særlig terapeutisk effekt, så man mærker varmen, høre lyden og kan se flammerne, imens der smages og sanses på det mad der er blevet tilberedt.
Så der var mange refleksioner under turen, samarbejde, deltagelsesmuligheder, maddannelse, naturen som læringsrum, dannelse, begrænsninger, bålteknikker, de fysiske rammer, forberedelse, det struktureret og det ustruktureret - altså ikke altid at have noget planlagt.
Efter turen
Jeg tager udgangspunkt i arbejdsspørgsmålene.
Hvilke muligheder for deltagelse og samarbejde oplevede du at turen lagde op til, såvel i planlægning som i gennemførelsen? Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det? Understøttede den form i havde valgt for turen dette? Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation?
Turen lagde op til flere elementer af samarbejde, da vi hver især havde fordelt opgaverne imellem os på forhånd, vi bidrog alle sammen med noget til turen. Jeg synes også at de forskellige deltagelsesmuligheder gav bedre forudsætninger for samarbejde. Turen kunne sagtens tilrettelægges så der blev mere af det. Fx hvis vi udvidede turen med et overnatning, så ville der være flere elementer af samarbejde på spil. Fx samarbejde med flere måltider i løbet af en dag, hvordan skulle vi sove for at alle ville føle sig tilrette og trygge.
Turen skabte flere nye rammer for samarbejde, deltagelse og kommunikation da vi på stedet ikke havde gennemtænkt alt. Fx hvem havde taget vand med til at slukke bålet. Det var der kun en for gruppen der havde taget med, og det var heller ikke noget vi forinden havde drøftet. Det gav anledning til yderligere refleksion over kommunikationen op til, og efter.
Tordsson, B. (2006) peger på at argumenterer for, at
friluftsliv ikke er en neutral eller virkningsløs aktivitet, men at den har en
iboende pædagogik, der bygger på og kommunikerer bestemte opfattelser af
verden, mennesket, kundskab og værdi. Hvordan friluftsliv tilbyder en
mangfoldighed af situationer, der har hver sin egenart, og som stiller krav til
og udvikler forskellige menneskelige evner og kompetencer. Vores egne
kompetencer og viden blev udviklet, både da vi gik i skoven og fandt svampe og
planter vi ikke i forvejen havde kendskab til, her skulle vi bruge hinanden
indbyrdes og ved hjælp af en app kunne vi slå de svampe op som vi fandt.
Ifølge Bentsen, Andkjær og Ejbye-Ernst (2009) har friluftsliv en iboende pædagogik, der bygger på og kommunikerer bestemte opfattelser af verden, mennesket, kundskab og værdi. Der stilles krav til udvikling af forskellige menneskelige evner og kompetencer. Min tur i skoven er et godt eksempel på, hvordan friluftsliv kan tilbyde en mangfoldighed af situationer, der stiller krav til og udvikler forskellige menneskelige evner og kompetencer. Jeg har reflekterede over, hvordan turen kunne have været tilrettelagt anderledes eller hvordan den kunne udvides.
Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din
oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?
Jeg synes de gode stunder var dem hvor vi ikke havde planlagt hvad der skulle ske på forhånd, men dem hvor vi bare kunne lade indryk og sanser suge sig ind. Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009) taler også om hvordan friluftsliv kan opfattes som et middel til at opnå forskellige mål, såsom naturviden, miljøbevidsthed, sundhed, demokrati, handle kompetence og kreativitet. Men den peger også på, at friluftsliv kan være et mål i sig selv, hvor naturen ses som et rekreativt, oplevelsesrigt og udviklende rum for børn og unge.
Den sjoveste fremlægning 😆
SvarSlet