Gå videre til hovedindholdet

Fælles friluftstur - Jannik, Heidi, Randi & Sabrina

 Fælles friluftstur

Turen gik til Drenderupskov nær Vamdrup. 

Mål for turen:

Vi havde følgende mål for turen:
- At få en viden og erfaring om hvilken ret man kunne lave med råvarer fra naturen.
- At skabe rammer for et fællesskab i naturen
- At kunne drage på tur i naturen både med et planlagt formål, men også uden, hvad sker der når ting ikke altid er planlagte, men vi giver os selv mulighed for at sanse, opleve og undre os?

Refleksioner:

Vi startede turen med at gå og sanse rundt i skoven. Kunne vi mon finde noget spiseligt? Vi fandt disse svampe, de var noget udtørret. Ifølge appen skulle den lyse svamp være en Krystal-Sølvbold og den sorte skulle være en Kegle-vokshat. 
Vi fik udforsket skovbunden. Den var især fyldt med gran og kogler, på den måde kunne vi genekende at vi var i en granskov. Det øverste var noget vi fandt tæt på den lille sø der var ved siden af, vi blev ikke klogere på det, da vi skar dem op. Det der var indeni, lignede en form for kerne.

På dagen havde vi faktisk det dejligste vejr, med flot solskin. Men inde i skoven og i shelteret kom solens stråler desværre ikke helt igennem.

Vi fandt også de her svampe i skovbunden, der var beklædt på noget bark, væltet træer og træstubbe.

Vi fik også gjort os nogle erfaringer med hjemmelavet optænding. Vi havde to forskellige med på turen. Den ene er grankogler med stearin og den andet er vatrondeller med stearin. De brændte begge to meget hurtigt. Vi lavede et pyramidebål som vi byggede op, vi snittede små spåner af noget træ som vi brugte til at tænde op med. Da flammerne havde godt fat lagde vi mere brænde på, vi fortsatte indtil bålet havde den ønskede størrelse, hvor vi til sidst væltede det med et stykke brænde. Nu var vi så heldige at have en rist til at stille gryden på, men hvis vi skulle have lavet mad direkte på bålet, så havde vi benyttet os af at lave jægerild.

Jægerild:
Find to store kvæler i eg eller bøg
Placer de to kvæler på hver side af det væltede pyramidebål
Kvælerne skal placeres, så afstanden mellem dem passer til, at en gryde kan hvile på dem
Åbningen mellem kvælerne skal vende op mod vinden - så sætter vinden fut i bålet

Vi lavede en svampemix i støbejernsgryde, og fladbrød på en støbejernspande. Vi havde fokus på at deltagelsesmulighederne gav bedre forudsætninger for samarbejde. Da vi oplevede er vi hver især var gode til noget. 

Opskrift på svampemix:
Østershatte
Brune champignon
Hvide champignon
Skalotteløg
Fed hvidløg
Salt og peber
Olie
Madlavningsfløde
Evt. friske krydderurter fx ramsløg fra naturen

Alle ingredienser kommes i gryden og sauteres grundigt. Lad væsken reducere til den er næsten helt væk, tilsæt fløde og kog ind til det halve under omrøring. Tilsæt evt. de friske ramsløg til sidst og vend dem rundt i.

Opskrift på fladbrød:
Ca. 120 g. korn, kerner, frugt eller hvad du vil have i
Ca. 5-6 dl. koldt vand
250 g. hvedemel
250 g. grahamsmel
5. g. gær
Lidt honning eller sukker

Gæret røres ude i vandet. Derefter blandes alle ingredienser sammen med en ske. Det overtrækkes med en pose eller film og står natten over i køleskabet.
De er stegt på en støbejerns pande over bål. Husk olie på din pande. Vend dem jævnligt indtil de er flot gyldne på begge sider. 
Der var et muldtoilet i nærheden af shelterpladsen, den blev dog ikke benyttet, i stedet benyttede vi os af skovbunden. Vi havde også tid til at reflektere over påklædning - og der kunne nok konkluderes at hvide sneakers ikke er det bedste valg på et friluftstur.

Hvornår er et forløb pædagogisk?

Vi har under hele turen haft et øje for det pædagogiske ”Det at ville noget med andre mennesker” En social intervention der har til hensigt at forme mennesker med henblik på at forbedre deres chancer i livet. Indenfor det naturfaglige område, at vi også kan tilegne os en viden om det at være og lære i naturen, altså de erfaringsbaserede læreprocesser. Derved har vi haft fokus på Deweys erkendelsestænkning hvor han tager afsæt i erfaringer og interesser. Altså, den der skal lære, deltager i udformningen af de mål under læreprocessens forløb. (Dewey) I dette tilfælde er det os selv der skal blive klogere og lærer af vores erfaringer, samt have et mere konkret fokus på, hvad er det præcis vi vil med vores målgruppe. 

Det var et lærende pædagogisk forløb for os, da vi er bevidste om vores manglende kendskab og at vi er begrænset i vores viden om råvarerne. Men vi skaber muligheder for os selv ved at være og lære i nye sammenhænge og på andre måder end det vi plejer. Ejby-Ernts, Niels (2022)

Frilufthilsener fra Gruppe 4






































Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o