Gå videre til hovedindholdet

Randi opgave B - aktivitet 4

 


Pædagogisk aktivitet på/ved min biotop



Denne aktivitet lavede jeg også med den 5 årige pige.

Vi var så heldige, da vi lavede vores 3. aktivitet, at vi mødte skovridder Poul Ravnsbæk fra Rørbæk gods. Godset er vores nabo, og min biotop ligger i en af deres skove. Han var meget nysgerrig på, hvad det var vi lavede. Den 5 årige forklarede: "Vi skal finde nogle dyr, her på bunden, som vi kan tage med hjem i et akvarie" da jeg havde forklaret rigtigt, hvad vi lavede der, spurgte han os, om ikke han skulle tage os med derned en aften, så kunne vi se biotopen på det tidspunkt, og vi kunne høre forskellige lyde fra natdyrene.

Det lød som en god idé, men jeg vidste, at jeg ikke ville kunne dokumentere med billeder og lyd, da lydene ville være dårlige på en optagelse og mørket ville sløre billederne. Jeg valgte alligevel at sige ja tak til hans tilbud, for det er sjældent, man får tilbudt en guidet tur af en der kender skoven. 




Så dokumentation der er ved den 4. aktivitet, vil være: Lidt mørke billeder, fra biotopen, målet med denne tur, forventningerne inden turen, oplevelsen på turen og refleksioner efter turen, af både den 5 årige og jeg. Der vil være små fortællinger fra Poul om skoven om aftenen og natten. De pædagogisk - didaktiske overvejelser og til sidst en konklusion på det hele - også fra den 5 årige. - der vil også være billeder tegnet af den 5 årige, for at vise, hvilket dyr vi hørte på vores tur. 




Forventninger inden turen:

Den 5 årige

At hun kommer til at bruge sin medbragte lygte

At hun kommer til at høre en ulv, men hun vil ikke se en

At hun hører en ræv, og den vil hun gerne se

At finde bræk fra en ugle (Uglegylp)

At se et pindsvin (Den 5 årige medbragte kattemad i lommen i tilfælde af..)

At høre alle de mærkelige lyde, dyr kan lave, når det er mørkt

At hun overlever...(meget dramatisk for en 5 årig)


Mine forventninger

At opleve nogle af skovens dyr om aftenen.

At se og være på min biotop om aftenen

At få en større viden om de dyr, der er på min biotop og i skoven, fra en der kender til det, som jeg kan give videre i mit fremtidige arbejde

At den 5 årige og jeg får flere oplevelser ud af turen, end dem vi har snakket om

At udvikle den 5 åriges sanser



Pædagogisk - didaktiske overvejelser

De 10 H´er

Da aktiviteten foregår om aftenen/når det er mørkt, giver jeg den 5 årige feed forward ved at bruge metoden De 10 H´er. Metoden bruges ofte i arbejdet med mennesker med autisme eller ADHD, for at strukturere, det de skal. Min erfaring siger, at metoden kan bruges af alle, så for at lave en rammesætning og forståelse for hvad vi skal, bruger jeg de 10 H´er til den 5 årige, Dette fer med til at forberede hende til vores aktivitet. Dette er hendes 10 H skema:

Hvad (indholdet af det jeg skal) Du skal med i skoven om aftenen

Hvordan (metoden jeg skal bruge til at udføre aktiviteten) Du skal se, lytte og prøve at være stille

Hvorfor (meningen med det jeg skal) Du skal lære hvilke lyde og dyr der kan høres og ses

Hvor (placering af aktiviteten) I skoven ved siden af mit hus

Hvornår (tidspunktet på aktivitetens begyndelse) Vi går hjemmefra kl. 18.30

Hvor længe (varer aktiviteten) Efter 30 minutter kan vi gå hjem igen, men det må gerne være i længere tid 

Hvor meget (mængden af det jeg skal lave det med) Dine ører og dine øjne

Hvem (personerne jeg skal lave det med og kan få hjælp af) Poul og mig

Hvad (næste aktivitet jeg skal lave) Vi går alle 3 hjem til mig, hvor Poul vil hjælpe os med at finde dyrene i en bog

Hvorhen (målet for det jeg skal lave) Du skal lære om, og høre, nattens dyr i skoven

Da jeg kender den 5 årige godt, og ved at hun ikke har en af de diagnoser, metoden oftest bruges ved, ved jeg, at de 10 H´er kun vil være rammesættende for vores aktivitet, hvor der er plads til endnu mere læring og viden på turen for hende og for mig. 



SMTTE modellens 5 elementer

SMTTE modellen, som er udviklet af Hallvard Håstein (cand. polit og rådgiver i pædagogiske fag) Det er et redskab, der hjælper med at systematisere og strukturere det arbejde, vi gør i praksis, og det er en værdifuld metode at arbejde ud fra i det pædagogiske arbejde. Modellen består af 5 elementer Den 5 åriges model ser sådan ud:

Sammenhæng - (Hvorfor skal der arbejdes med dette) Jeg vil give den 5 årige mulighed for at opleve skoven, og skovens dyr, på et andet tidspunkt, og en anden kontekst, end hun er vant til. 

Mål - (Hvad vil jeg gerne opnå) At den 5 årige får viden om skovens dyr om aftenen, udviklet sin hukommelse og sine sanser

Tiltag - (Hvad vil jeg gøre for at opnå målet) Jeg giver den 5 årige mulighed for at opleve skoven, og skovens dyr, på et andet tidspunkt, end hun er vandt til. Jeg introducerer hende for forskellige elementer i skoven, våde blade, mos, grene osv. alle ting hun kender i forvejen, for at observere reaktionen på dette, når det foregår i mørke.

Tegn - (Hvilke tegn er der på, at vi når målet) Jeg vil observere den 5 årige imens vi er afsted. Reaktioner, spørgsmål og oplevelser udover dem vi har talt om i forvejen  

Evaluering - (Nåede vi målet) Den 5 årige har lært meget af turen, siger hun, og hun vil gerne gøre det én gang om måneden i forskellige skove, så hun kan lære flere ting. Jeg formoder, at fordi der var plads til at turen ikke kun var systematiks men også præget af den 5 åriges nysgerrighed, og den tilfældige tilgang til nogle af oplevelserne, har turen givet hende meget mere end jeg havde sat som mål for turen Det eneste der krævede lidt overvindelse, fra hendes side, var at hun skulle røre ved ting i skoven, blade osv. som hun ikke rigtig kunne se pga. mørket.




Sådan en fik vi hverken set eller hørt, til stor ærgrelse for den 5 årige. Skovridder Poul spurgte hende, hvorfor hun gerne ville høre en ulv, men ikke se en. Hendes svar "Hvis jeg hører den, kan jeg fortælle det i børnehaven, det kan jeg jo ikke, hvis jeg møder en, og den spiser mig"


'


Vi hørte ugler, jeg kan ikke skrive lyden, men Poul sagde at det var en natugle, og at han vidste at der lige nu var 2 par, der hvor vi var, ved min biotop og lidt udenfor den. Han fortalte en masse om fugle, men det der interesserede den 5 årige var, om ikke de kunne finde noget bræk fra en ugle. Det er ikke til at se, når det er mørkt, men da vi kom tilbage til huset, fandt vi et billede af, hvordan det ser ud, og fakta om det og uglen:

- Ugen flyver lydløst i skoven, og den kan høre alt, selv en mus der pusler i skovbunden

- Når uglen har fanget en mus, sluger den hele musen 

- Uglen kan ikke fordøje musens knogler og hår. Det bliver samlet i muskelmaven og uglen    gylper det op igen, det er det, der hedder uglegylp

- Hvis man finder uglegylp kan man se, ved at skille det ad, at gylpen indeholder små           knogler og næb fra småfugle, da uglen også spiser dem


Sådan en hørte vi, og vi oplevede skyggen af en. Poul fortalte, at det lige nu er sæson for at ræve hannerne gør opmærksom på sig selv. Det er deres rolletid og de laver en hæs gøen og afmærker territorie, og i vores område var der rigtig mange ræveHan fortalte, at ræven er et rovdyr, der spiser mus, egern, rotter og hvis den kan komme afsted med det, spiser den også harekillinger og fasanunger. Han havde, én gang oplevet, at en ræv havde taget et rålam. Poul fortalte også, at selvom han er jæger, nyder han at sidde i skoven i de tidlige morgentimer og se ræveungerne der kommer op af hulen for at lege. Der er som regel 4-6 hvalpe, men kuldet kan være både større og mindre. for at gøre hunnerne opmærksom på dem selv. I skovene omkring os lever der rigtig mange ræve, fortalte Poul. Han fortalte, at ræven er et rovdyr, der spiser mus, egern, rotter og hvis den kan komme afsted med det, spiser den også harekillinger og fasanunger. Han havde, én gang oplevet, at en ræv havde taget et rålam. Poul fortalte også, at selvom han er jæger, nyder han at sidde i skoven i de tidlige morgentimer og se ræveungerne der kommer op af hulen for at lege. Der er som regel 4-6 hvalpe, men kuldet kan være både større og mindre.




Pindsvin så vi ingen af, men Poul fortalte, at de godt kunne være i skoven, bare ikke ved min biotop, det var mere i udkanten. Poul havde ikke den store erfaring med pindsvin, andet end det vi andre også ved. Han roste den 5 årige fordi hun havde kattemad med, i tilfælde af, vi skulle møde et pindsvin.


Konklusion

At tage imod Pouls tilbud om at følges med ham en aften, er helt klart den bedste aktivitet som jeg har lavet i dette forløb. Denne aktivitet var ikke tilrettelagt inden, andet end at vi skulle mødes med Poul og høre, og se, efter dyr i skoven på det tidspunkt på dagen. At se det hele igennem et barns øjne, er ubeskriveligt, man får svar på spørgsmål, man ikke selv havde stillet, og man glemmer at være den der bestemmer hvad vi skal, fordi vi også skal nå... 

Det håber jeg, at alle en dag får mulighed for. at at opleve. 

Den 5 åriges nysgerrighed bar 2/3 af turen, Hun spurgte om alt, lige fra om ugler ikke kan kaste rigtigt op, om hun kunne få en ræv som kæledyr og noget så simpelt som "Må jeg tage min børnehave med herud en dag" Poul sagde ja til, at hendes stue i børnehaven gerne måtte komme med en dag, men så syntes han, det skulle være om dagen, så de havde mulighed for at finde uglegylp, og så skulle hun hjælpe ham med at fortælle, hvilke ting de så, hvis hun kunne huske det. Hun har tegnet tegningerne til dokumentation i dette opslag, og hun har fortalt, at næste gang vil hun gerne se en bjørn! 

- skal hun sige noget øv om turen, så er det at hun ikke fik brugt sin lygte (Jeg er sikker på, hun havde glemt den var med, indtil hun skulle tage jakken af, da vi kom hjem)




https://www.mobilize-me.com/da/de-10-her-et-paedagogisk-redskab/

Skovridder Poul Ravnsbæk

https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/uglegylp

Tougård & Kofod 214, s.5

Ejbye - Ernest N. 2019 s 133, afs. 3 










Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o