Gå videre til hovedindholdet

Dyrehold uge 8 opgave B - Sabrina

Dyreholdet etableres

Jeg etablere tre styks vandrende pinde 

Her bliver der fyldt bunddække i af almindeligt sand. Jeg har 3 vandrende pinde som befinder sig i den lille bøtte indtil terrariet er klar. Sandet er blevet fugtet godt med vand inden grenene kommer i. 

Etablering af dyrehold

6. Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede-/skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr+), dag- eller nataktive? Formering/årscyklus, rengøring osv

Oprindelse:
De fleste arter findes i de varme lande , men man kan finde dem helt op til det sydlige Frankrig og et par arter (som er indført fra New Zealand) lever på Englands sydkyst. Der findes ca. 2000 forskellige arter, de mindste bliver omkring 2 cm. og de største kan blive op til 45 cm. Den tungeste vejer ca. 60 gram. 

Sociale behov og floksammensætning:
I naturen lever vandrende pinde tæt sammen, og der kan derfor fint holdes flere sammen i et terrarie. Dog skal man være opmærksom på at de har plads nok, hvis de lever for småt, så kan hannerne finde på at slås, og i værste tilfælde æde hinanden. 
Man skal være meget varsom med at holde dem sammen med andre insektarter, da pindende kan angribes af disse. 

Fodring:
Vandrende pinde er vegetarer. Universalfoderet til de vandrende pinde er brombærblade og de fleste arter trives også godt med at spise efeu, eg, liguster, blade fra frugttræer, hibiscus (Hawaii-blomst), samt blade fra roser og jordbær- Brombær er at foretrække, da den også er nem at finde her i vinteren, med mindre det bliver meget hård frost. Hvis man gerne vil helgardere sig, så kan man fryse nogle af bladene ned, så ens pindevenner ikke dør af sult hvis vinteren bliver meget hård.
Jeg har fyldt en plastikbæger med vand og sat noget folie ovenpå bægeret og stukket grene ned i. På den måde kan de vandrende pinde ikke falde ned i vandet og drukne, og grenene holder sig friske. Hvis man køber planter hos en gartner, så skal man sikre sig at de ikke er sprøjtet, da dyrene kan dø af det.
Jeg har i mit terrarie brugt brombær planter og efeu, begge dele kan jeg finde på min biotop. 

Rengøring:
Foderet skal fjernes/udskiftes når bladende er spist eller er visnede. Efter behov skiftes hele bundlaget i terrariet, afhængig af hvor mange pinde og hvor stort terrariet er, vil de som regel være passende at gøre ca. en gang om måneden, muligvis oftere, hvis man har mange pinde. Man skal være opmærksom på at hvis man skifter hele bundlaget, så ryger alle æggene også med ud. Så hvis man ikke ønsker æg, så kan man skifte det hver gang.

Håndtering:
De vandrende pinde er sarte og de skal håndteres meget forsigtigt. Hvis man skal tage dem op, så kan man fx gøre det med en pensel eller lign. 

Sundhed og sygdom:
En vandrende pind kan godt overleve hvis den skulle miste et ben, da der vil gro et nyt ud i forbindelse med det næste hudskifte. Hvis den får pludselige trækninger i kroppen, så har den højst sandsynligt spist sprøjtet foder, og dette vil den ikke overleve. Pindende kan komme til at lide af mider, hvis deres hjem ikke holdes godt ventileret og rent nok.

Formering:
Hos nogle arter kræves det en han for at pindende bliver til flere, hos andre arter findes der kun hunner. Hos disse foregår formeringen ved jomfrufødsel, hunnerne lægger ubefrugtede æg, som klækker med små nymfer. 
Nogle arter lægger æg i bundlaget, andre lægger dem tilfældigt og nogle klæber dem fast til revner og sprækker. 
Man kan tage æggene fra, og putte dem i små bøtter med sand eller spagnum, der holdes fugtigt. Man kan også lade dem blive i terrariet, dette giver ofte det bedste resultat. 
Æggene klækker som regel efter 2-5 måneder, men hos nogle arter klækker de efter få uger, hos andre kan der gå helt op til et år.
Nymferne skal holdes lidt mere varmt og fugtigt end de voksne. De vokser ved at skifte ham. De er voksne på 3-6 måneder og lever herefter i 6 måneder.
De fleste arter er meget produktive, så på et tidspunkt skal man eventuelt overveje at fjerne og destruere æggene for ikke at få alt for mange pinde. 

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning/skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelse- og indlæringsmuligheder.

Terrarie-indretning:
Som en tommelfingerregel siger man, at terrariet skal være 2-3 gange så højt som dyret, altså 20-30 cm. hvis man har en vandrende pind på 10 cm. Dette er derfor at jeg har vendt mit terrarie på højkant. Terrariet må ikke stå i sol, da det vil virke som et drivhus og det kan dyrene ikke rigtig tåle, ligesom de heller ikke kan tåle træk. De behøver ikke at have lys over sig, men da de er nataktive skal de kunne se forskel på dag og nat.
De fleste arter foretrækker en temperatur på 23-25 grader og en luftfugtighed på 60-70%. Desuden skal der være en god ventilation i terrariet. En gang om dagen skal man overdushe terrariet med lunket vand. både for at holde luftfugtigheden og for at dyrene kan drikke dråberne. Bundlaget i terrariet kan bestå af ugødet spagnum, sand eller vermiculite som er med til at holde en høj luftfugtighed. Jeg har brugt almindeligt sand i mit terrarie. Sandet har jeg fugtet godt med vand inden jeg har sat bægeret med vandet derind og placeret mine brombær grene og efeu. Jeg har placeret grenene så de går fra bund til top, så der er nok klatremuligheder, så de kan bevæge sig op og ned. Jeg har desuden også placeret blade på bunden er terrariet, nede i sandet, så de kan gemme sig og have små huler. Indretningen er desuden og tiltænkt til, at de vandrende pinde er gode til at kamuflere sig, og derfor har jeg forsøgt at få terrariet til at ligne deres naturlige levesteder. 
Man kan beklæde bagvæggen med kork hvis man vil, da det både er dekorativt og nogle arter lægger deres æg i revner og sprækker. 

Brugeroplevelse og læring:
Mine overvejelser for at gøre det interessant og lærerigt vil jeg tilføje følgende elementer:

Informationstavler og fakta
Jeg vil placere små informationstavler ved siden af terrariet med fakta om de vandrende pinde, hvor jeg vil skrive om deres naturlige habitat, adfærd, kost og andre interessante oplysninger, da dette giver dem mulighed for at lære mere om dyrene og deres livstil. Da jeg tager højde for min målgruppe, vælger jeg at lave informationstavler med piktogrammer. 

Aktiviteter for brugerne:
Jeg vil lade min målgruppe observere dyrene i forskellige situationer, fx når de spiser eller klatrer.
Jeg vil invitere dem til at fordre dyrene med små stykker frugt eller blade
Jeg vil lade dem måle terrariets temperatur, luftfugtighed eller belysning
Jeg vil stille stille spørgsmål om dyrene som målgruppen skal besvare
Jeg vil tage min målgruppe med ud for at besøge en dyrehandel hvor vi kan se på andre dyr og tale om forskelle og ligheder.

Læringsmuligheder:
Undersøgelse af dyrenes adfærd og tilpasningsevne
Forståelse af økosystemet og samspillet mellem planter og dyr
Læring om terrariedesign og dyrepleje

Æstetik og engagement:
Jeg vil gøre terrariet visuelt tiltalende ved at bruge farverige blade, forskellige teksturer og naturlige elementer, da dette vil gøre det mere interessant at observere dyrene.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem). Naturdannelsens materielle element
Vandrende pinde er primært bladædende og lever af blade og planter. De spiler en rolle i fødekæden ved at omdanne plante materiale til energi og næringsstoffer. Når vandrende pinde spiser blade, frigiver de energi gennem cellulær respiration. Denne proces omdanner organiske stoffer (fx sukker) til ATP (adenointrifosfat) som er cellernes energikilde.
Når de dør eller kaster deres hud, bidrager de til naturdannelsen materielle element. De afgiver organisk materiale som kan nedbrydes af bakterier, svampe og andre nedbryder. Dette materiale bliver en del af jorden og nærer andre organismer. 

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyre der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.) eller som er foderdyr(rovdyr (melorm/aborrer, fluer/edderkopper, regnorm/skildpadder). 


17 februar. Her er de vandrende pinde blevet sat ind i terrariet ( 3 styks i alt) På billedet kan man se koppen med vand, hvor jeg har sat folie over og efterfølgende trykket grenene ned igennem. Jeg har dushet med vand fra min vandspray flaske, det er kommet på bladene og på siderne af terrariet. 

25 februar. Her en uge senere at buret blev etableret kan man se at flere af bladende er blevet spist af, da der er små huller i bladende flere steder. Derudover, så kommer der også nye blade og nye skud, da grenene står i vand. Jeg kan også se at der begynder at vokse nye små skud ned i sandet.






























Kilder:

https://bonniedyrecenter.dk/viden-om-dyr/vandrende-pinde/

https://reptilia.dk/vandrende-pinde/


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o