Rasaheja

 Praksisafprøvning uge 12 Hvidløget og løget spirer godt. Det ligner at gulerødderne er ved at mugne. Der er god fart på de købe frø vi har plantet. Regrow sker der ikke så meget med, det er svært at få øje på om der er spirer. Dog kan vi se at hvidløget gror hastigt.  Løg og hvidløg er sat ind i skabet i mørke. Vi vil se hvad der sker om der er forskel på det der står i lys kontra mørke. Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (2 uge i uge 12) o     Observer og dokumentér vækst, størrelse, farve og tekstur, forskelle og ligheder. Her en uge efter vi plantede de første frø og det første regrow kiggede vi nærmere på det. Det første der blev nævnt da vi kiggede på dem var, "de er godt nok begyndt at spire meget". Ja det er korrekt, hvordan kan I se det? De pegede på de grønne spirer der var kommet op og sagde hvor de kunne se det. De blev vendt og drejet, der blev mærket på det der voksede, der blev duftet til det osv. Vi talte om billederne på frøposerne, o

  Didaktiske overvejelser: Eksperimenterende tilgang: - Vi ønsker at fremme nysgerrig og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer - Vi vil introducere begrebet hypotese. Før de planter frøene, kan vi bede dem formulere deres egen hypoteser om, hvordan væksten vil være forskellig mellem købe frø og regrow. Naturdannelsens Fem elementer - Det materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser - Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkkener. - Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købe frø. - Følelsmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø. - Filosofisk

Der var ved at være trangt i mine spirebakker, så jeg har besluttet at plante dem om. De meget hurtig voksende sojabønner og Ingrid ærter, har jeg valgt at potte om i plastic potter, men hul i bunden. Mine andre små spirer har jeg omplantet i fiberpotter, da de ikke er helt så store endnu. De beholder deres pladser i mine vindueskarme, da det ser ud til, at de fleste har haft det godt af at stå der.  Dag 10 Mine sojabønner viste ikke rigtig tegn på spiring, før jeg skulle potte om. Selvom jeg ikke kunne se nogen spire, valgte jeg at smuldre jorden stille fra hinanden, og se nu hvad der gemte sig. Den fineste lille sojabønne spire. Den blev pottet om i en fiberpotte, så jeg håber at den kommer fint i gang igen. Dag 10 Efter jeg havde sat mine cantaloup melon kerner under tag på radiatoren skete der endelig noget. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne se små spirer, men jeg lod dem stå under tag på radiatoren i et par dage. Derefter flyttede jeg dem op i vindueskarmen, hvor de fortsatte m

 Dyreholdsopgave E 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet? Jeg har lært om dyrepleje, de specifikke behov hos de vandrende pinde, herunder deres kost, levesteder og pleje Jeg har fået en dybere forståelse af, hvordan forskellige dyrearter bidrager til økosystemet og biodiversiteten Jeg har fået en forståelse og kender til vigtigheden af ansvar og empati i forhold til at tage sig af levende væsener.  16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med? Naturdannelsens filosofiske element. Dyrevelfærd: Hvordan sikrer vi, at dyrene trives og har det godt? Dette inkludere spørgsmål om deres fysiske og følelsesmæssige velbefindende. Respekt for liv: Hvordan lærer vi børnene at respektere og værdsætte alle former for liv, uanset størrelse eller udseende? Bæredygtighed: Hvordan kan vi opretholde et dyrehold på en måde der er bæredygtig og ikke skader miljøet? 17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole

 Dyreholdsopgave D Dokumentation og formidling 13. Beskrive hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? Målgruppen skal føre en dagbog eller logbog hvor de noterer deres observationer, oplevelser og refleksioner om dyrene. Dette kan dokumentere udviklingen over tid og give dem mulighed for at se tilbage på deres læring. Da min målgruppe ikke er stærke skiftligt, og de fleste profitere af noget der er visuelt, skal de tage billeder og videoer af deres observationer. Målgruppen skal arranger en udstilling hvor de kan vise deres arbejde og billeder om dyrene. Dette giver dem mulighed for at formidle deres læring til andre.  14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) For at støtte målgruppen i deres læring og forståelse af dyreholdet vil jeg bruge forskellige stilladseringsmetoder. Jeg vil benytte mig af piktogrammer de repræsenterer forskellige opgaver eller procedurer i for

  Hvad er en plante: Generel definition af en plante:  "Organismer der indeholder klorofyl som kan fremstille sin egen næring. Et andet kendetegn for planter er, at deres stive cellevægge hovedsageligt består af cellulose, et komplekst kulhydrat der er uopløseligt i vand"   (https://usb-akvariegoedning.dk/USB-Artikler/13%20Planter/13%2006%20En%20plante.pdf) Hvad er et frø: Generel definition af et frø: "Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante" (https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/froe-og-spiring) Plantens forskellige dele: De fleste planter kendetegnes ved at den består af 3 dele. Roden, stænglen og bladet.  Rodens vigtigste opgave er at sørge for at planten står fast i jorden, at optage vand fra jorden,  Stænglens vigtigste opgave er at føre vand og næringsstoffer fra roden til bladene og at løfte bladene så højt op som muligt. Bladets vigtigste opgave er at lave fotosyntese. Formeringsformer: Kønnet formering: Bestøvning Ukønnet: Podning eller stikl

  Aksel Aksel bliver mere og mere tryg ved, for ham, os nye mennesker. Han har været med på arbejde 2 gange nu, og de unge, i den gruppe jeg har valgt, er meget interesseret i ham. Indtil nu har Aksel været med om aftenen. Han vågner først på aftenen og da han også spiser på det tidspunkt, har de været med i den proces. De unge er meget nysgerrige på Aksel. De spørger om rigtig mange ting, også ting jeg ikke lige kan svare på, men så undersøger vi det sammen, og finder som regel et svar - men det er ikke altid. Derfor har jeg lavet en aftale med en dyrepasser i Plantorama, som kender til det afrikanske pygmæ pindsvin. Han vil gerne fortælle os noget mere om racen, vise os forskellige typer af bure, mad, legetøj, bunddække og andre interessante ting. - Jeg har valgt at lave en aftale med en dyrepasser, da jeg formoder, at de unge vil finde oplevelsen spændende, blive endnu mere nysgerrig på Aksel og få svar på nogle flere af deres spørgsmål. Samtidig vil dette også give mig mere viden o

  Aksel Aksels bur er 70 x 140 cm, hvilket er en fin størrelse til et afrikansk pygmæ pindsvin. Buret må gerne være større, så der er mere plads at vandre rundt på, men da Aksel lige er flyttet i byt hjem, bliver han over lidt tid vant til, at han får mere plads omkring sig. Skitse af Aksels bur Billede af Aksels bur med tekst Som det ses på billederne, er der ovenpå og rundt om Aksels bur lagt filt. Dette er fordi at det afrikanske pygmæ pindsvin ikke tåler træk eller kulde. Aksels bur står på gulvet, men det kan han kun, fordi der er gulvvarme, hvor hans bur står.   I bunden af Aksels bur er det et støvfrit underlag. Det er vigtigt, at det er støvfrit, da det ellers kan give luftgener og lungebetændelse til Aksel, fordi han indånder støvet.  Aksel har et stort løbehjul, hvilket er vigtigt, da han bruger meget tid i det. Han skal have plads nok til at løbe i, så ikke han får rygproblemer. Under Aksels løbehjul, står der en kattebakke med træpiller i. Den bliver brugt til at opsamle ur