Gå videre til hovedindholdet

Friluftstur - Egne refleksioner FØR (Heidi)

 Friluftstur februar 2024

Praktisk info

Studiegruppen mødes torsdag d. 1/2 2024 kl.10:00 ved Drenderup Skov Shelterplads
beliggende på Vamdrupvej 18, 6580 Vamdrup.

Drenderup Shelterplads | Naturstyrelsen - Book shelters, lejrpladser og ly



På Shelterpladsen er der adgang til overdækket bålhus inklusiv integrerede shelters, med plads til 15 personer. Pladsen er beliggende midt i Drenderup Skov. På pladsen findes både bål-/grillplads samt bord-bænksæt under tag.

Der er adgang til multtoilet – man skal dog selv medbringe toiletpapir og håndsprit.

Det er tilladt at sanke træ fra skovbunden til brug på bålpladsen. Vi medbringer for en sikkerheds skyld eget, tørt brænde, da det har regnet dagene op til turen.

Shelterpladsen kan forhånds-bookes. Hvis ingen har booket pladsen er det dog tilgængeligt for alle, der har lyst til at slå sig ned for en kortere eller længere stund - måske blot for et kort rast omkring bålstedet eller for en enkelt overnatning.



Om stedet:

·       Helårsåbent
Døgnåben
Ikke handicapegnet
Shelter
Mulighed for bookning
Plads til 12-15 personer

 

Ansvarlig enhed:

Naturstyrelsen
Trekantsområdet



Egne refleksioner FØR turen

Arbejdsspørgsmål


At du afprøver dig selv under primitive forhold.
(Hvad er det konkret du afprøver?)

Jeg har allerede testet mig selv under primitive forhold.

Jeg har boet fire år i Nuuk og oplevet primitive jagt- og fisketure i de grønlandske fjelde, weekendture til Qooqqut Nuan, ugelange ophold i fjeldene ved Kapisilit samt2 døgns uforudset nødhavn midt i isfjorden nord for Nuuk.

Jeg har tilbragt små 50 timer siddende på den bare jord i Kolmården Djurpark i Sverige. Først et kort oplæg ved Runar Næss, derefter møde og sam-hylen med svenske ulve. 

Jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde på nye primitive tests at udføre på en shelterplads ved Kolding.



At du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv.
(Hvilken pædagogisk tilgang?)


Mit eget natursyn læner sig op ad det økocentriske, men med træk fra zoocentriske. 


OBS Individet har sjældent ét fundamentalistisk natursyn. Forskellige natursyn kan komme til udtryk (fx via holdninger og handlinger) alt efter situation og kontekst. (Edlev, 2015, s. 354-356)



(Hartmeyer & Præstholm, 2021)


(Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 8)

(Stokholm, u.å.)

Jeg stiler efter reel deltagelse, med plads til legitim perifer deltagelse, hvor en del af min målgruppe ville befinde sig. 


Ejby-Ernst mener ikke at pædagoger skal ‘skolificere’ deres arbejde, men i stedet på anden vis hjælpe barnet et niveau videre fra, hvad det selv er i stand til (dvs NUZO).
Fx vil brugen af udtryk som ‘pigefisk’ og ‘småkravl’ eller forklaring om planters vækst på samme måde som børns egen og helt undlade at omtale fotosyntesen i planters blade holder barnet på dets nuværende vidensniveau. Der sker således hverken en sprogligt eller indholdsmæssigt udvikling. Hvor nogen taler om ‘Disneyficerer’ af naturen, omtaler Ejby-Ernst det som ‘menneskeliggørelse. 
Det er naturligvis helt okay, hvis man som pædagog ikke ved alt, men så kan man kompensere med en ægte deltagende og eksperimenterende tilgang samt viden om, hvor og hvordan man kan finde svar. (Bergholdt, 2019, s. 90) Det er en af mine forcer i pædagogisk arbejde: at være en autentisk voksen med ægte interesse og indlevelse, som deltager med en eksperimenterende tilgang.

Hvis man vil gøre en forskel, må man først gøre sig klart, hvor man vil hen.
Hvad er rigtigt og forkert?
Og i forhold til naturformidling: Hvad er dit eget natursyn?

At kunne undres og eksperimentere sammen med andre (brugergruppen) er en faglig dyd og kan være en glimrende tilgang til opmærksomhed, udvikling og læring. Det er som sagt helt o.k. – ja, til og med yderst normalt – at der er ting, man ikke kan eller ved. Men jo mere du kan, ved og tør, desto større chance er der for, at du kan ramme deltagernes ønsker og behov. (Bergholdt, 2019, s. 91)

De seneste år har der været fokus på en didaktik med udgangspunkt i en udforskende og undersøgende arbejdsmetode. Tilgangen er inspireret af det engelske begreb ‘inquiry, som på dansk kan kaldes undersøgelsesbaseret tilgang. (Bergholdt, 2019, s. 327)

En undersøgelsesbaseret tilgang kan bidrage til at skabe sammenhæng og helhed i naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder. Dette gør sig gældende hele vejen igennem uddannelsessystemet, lige fra vuggestue til efteruddannelse. Ofte vil de aktiviteter længere fremme i uddannelsessystemet forme sig som længerevarende eksperimenter og analyser. En undersøgende tilgang i børnehøjde vil være præget af dialog mellem deltagere og pædagog i en form for undersøgende aktivitet. (Bergholdt, 2019, s. 337)

Pædagogen igangsætter aktiviteten ved at lægge op til refleksion og forudsigelse via refleksive spørgsmål.  Gradvist vil deltagernes egne forudsigelser tage over, baseret på forforståelse og erfaring, uden nogen større hjælp fra pædagogen.
Første gang en undersøgende aktivitet igangsættes med målgruppen, kan det være svært for dem at undre sig og lave hypoteser. Tilgangen er ny og uvant, men forskning viser, at øvelse gør mester. (Bergholdt, 2019, s. 338) I starten kan pædagogen understøtte med refleksive spørgsmål med udgangspunkt i målgruppens nuværende niveau og udviklingspotentiale (NUZO).

En undersøgelsesbaseret tilgang giver mulighed for at:

• Øve sprog og sætte ord på verden (begrebsudvikling)

• Træne motoriske færdigheder

• Øve samarbejde

• Opleve at fejle – og komme igen

• Øve sig i at tænke i årsagssammenhænge

• Træne metakognitiv tænkning

Naturvidenskabelige ord og begreber hjælper os til at forstå og beskrive vores verden og virkelighed. Ved at høre naturvidenskabelige ord og begreber, kan man få indsigt i og finde ud af, hvad de betyder. I forbindelse med en undersøgelsesbaseret aktivitet er det vigtigt, at målgruppen får egne erfaringer og erkendelser, som understøtter deres begrebsudvikling. (Bergholdt, 2019, s. 339)

 



At du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur.
(Hvilke kompetencer vil du arbejde med udviklingen af?)

Jeg har efterhånden planlagt og afviklet flere friluftsture, både alene, med familien og med min arbejdsplads. Jeg har derfor oparbejdet en del erfaringer og kompetencer, som jeg tænker kan komme i spil. 

Min største frygt er faktisk, at jeg hænger fast i gamle mønstrer. At mine egne erfaringer og forforståelse bliver en hæmsko, som afholder mig fra nye impulser. 



Tanker og refleksioner


På baggrund af ovenstående har jeg i stedet planlagt at afprøve forskellige hjemmelavede optændingsblokke. Dette har jeg aldrig prøvet før, og jeg tænker, det kunne være en måde at involvere målgruppen allerede FØR den egentlige friluftstur. 


Optaget af idéen om, at naturen kan være et mål i sig selv, det vil sige uden yderligere formål end blot at opleve den.
(Bentsen & Ejbye Ernst, 2009, s. 115). 


Mennesket opnår erfaring gennem sansning af sin omverden. Sansning med både krop og sind er afgørende for at kunne reflektere over det, man oplever. (Sølvik, 2011, s. 81).   

Gennem interaktion med omverdenen oplever mennesker forskellige begivenheder og situationer. Sådanne oplevelser er ikke blot begrænset til vores fysiske sanser, men inkluderer også vores mentale og følelsesmæssige opfattelser. Når vi sanser verden, herunder også naturen, omkring os med både krop og sind, tillader det os at danne erindringer, lære og vokse som individer. Sansning er derfor grundlæggende for vores evne til at forstå og reflektere over vores oplevelser, da det giver os mulighed for at bearbejde og tolke de stimuli, vi modtager fra vores omgivelser.

Jeg er særligt optaget af tanken om, at naturoplevelser har værdi i sig selv, der stammer fra de oplevelser og erfaringer, de tilbyder, snarere end deres praktiske nytteværdi. (Tordsson, 2006, S. 15)


Learning by doing - læring med kroppen og sanserne:
Inddrage målgruppen i “hands on” opgaver, både ifm planlægning før turen, men også undervejs. 
Hér kan man fx lave hjemmelavede optændingsblokke som optakt til en friluftstur.

IKKE at have en plan.
At turde bevæge sig ud uden manuskript og blot være i naturen. Gribe de muligheder, som byder sig. Gå med på opdagelsesrejse, når målgruppen viser interesse for ét eller andet.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024

Logbog over dyrehold - Sabrina

 Logbog - vandrende pinde 9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på din blog. Du kan evt. vælge at holde flere forskellige dyre der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.) eller som er foderdyr(rovdyr (melorm/aborrer, fluer/edderkopper, regnorm/skildpadder).  17 februar. Her er de vandrende pinde blevet sat ind i terrariet ( 3 styks i alt) På billedet kan man se koppen med vand, hvor jeg har sat folie over og efterfølgende trykket grenene ned igennem. Jeg har dushet med vand fra min vandspray flaske, det er kommet på bladene og på siderne af terrariet.  25 februar. Her en uge senere at buret blev etableret kan man se at flere af bladende er blevet spist af, da der er små huller i bladende flere steder. Derudover, så kommer der også nye blade og nye skud, da grenene står i vand. Jeg kan også se at der begynder at vokse nye små skud ned i sandet. 5 marts 2024. Alle 3 vandrende pinde ser ud til at trives fint. Dette ser jeg ved at de fx er vo...

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...