Jeg er blevet meget opmærksom på, hvor meget jeg nyder det natur-terapeutiske element ved at færdes alene i skoven. At tillade mig selv at blive opslugt af detaljer og turde følge min intuition. At ligge på ryggen og stirre op i trækronerne, skimte den blå himmel, eller lede efter de små tegn som afslører det rige dyreliv i skovens stille dyb.
Arbejdsspørgsmål
Og understøttede den form, I havde valgt for turen, dette?
Den fælles friluftstur byggede på samarbejde og synkronisering af forskellige delelementer, som fx at samle spiselige godter fra naturens forrådskammer, lave mad over bål og kreere hjemmelavede optændingsblokke.
Vi havde samstemt hjemmefra og fordelt opgaverne imellem os ud fra interesser og ønsker. Alle bidrog således i både planlægningen og den praktiske udførelse.
Oplevede du at turen skabte nye rammer for sproglig såvel som kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation?
Undervejs måtte vi løbende samarbejde og deltage i åben dialog og praktiske gøremål, da vi helt bevidst ikke havde planlagt alt ned i mindste detalje. Dette for ikke at begrænse os eller låse os fast hjemmefra.
Det er naturligvis en anden måde at samarbejde og kommunikere, end vores vanlige kontakt- og samarbejdsform, som hviler på et digitalt fundament. Dermed kan man med rette sige, at der var tale om nye rammer for sproglig og kropsligt samarbejde, deltagelse og kommunikation.
Kunne turen tilrettelægges så der blev mere af det?
En friluftstur kunne let planlægges med flere aktiviteter og en overnatning eller to.
Det ville give anledning til flere aspekter af samarbejde og tilpasning imellem studiegruppens individuelle medlemmer.
Hvilken betydning havde naturen/omgivelserne for din oplevelse af turen, var der særlige oplevelser/naturoplevelser/stjernestunder?
Jeg havde på forhånd et ønske om IKKE at planlægge alt i detaljer, idet jeg tidligere har planlagt og afholdt lignende friluftsture af flere dages varighed. Jeg var meget nysgerrig på en friluftsaktivitet uden en fastlagt rettesnor og et manuskript. De gode stunder og fælles refleksioner udspillede sig netop, når vi turde give slip på planerne og blot være tilstede i nuet, i naturen. Stjernestunderne opstod for mig, når jeg lod mine sanser suge indtryk og tillod mig selv at handle spontant på stimuli og indskydelser.
Som jeg nævnte i mine forudgående refleksioner, så var jeg optaget af tanken om at naturen og friluftsliv kan være et mål i sig selv. Denne teori synes jeg, mine egne oplevelser understøtter.
Kommentarer
Send en kommentar