Gå videre til hovedindholdet

Pædagogisk aktivitet på biotoppen - Lytte vandring

 

Pædagogisk aktivitet på biotoppen - Lytte vandring

Lytte vandring den 17 februar 2024


Lytte vandring den 12 februar 2024
Jeg tager to børn med ud på min biotop hvor vi skal prøve en lytte vandring gennem området. Børnene er 5 og 7 år. Formålet er at vække fascination og interesse for fugle og andre lyde i naturen og ikke er børnene skal tilegne sig en dybere indsigt i hvordan "fuglevidenskaben" hænger sammen. (Ejbye Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 131-145)

Børnene bliver introduceret for at vi skal på en vandring hvor vi skal lytte til alt ude i naturen, de får nogle eksempler på hvad det kunne være, fx. fuglenes sang, vinden i træerne osv. Ellers er rammerne ret frie, da jeg også ønsker at de får en anden opmærksomhed og nysgerrig på det at lytte efter i naturen. Jeg er nysgerrig på at finde ud af, hvad der sker når jeg skærper børnenes høresans bevidst, frem for hvis det havde været en anden tur i skoven, hvor de på forhånd havde fået at vide "vi skal på gåtur i skoven". 

SMTTE-Model over lytte vandring:

Sammenhæng:
Jeg ønsker at udvikle børnenes sans for lyde og opmærksomhed på naturens lydlandskab, vandringen foregår på min biotop, da der er et stisystem som går langs bækken og igennem skoven. Ved at opleve naturen gennem lyd, håber jeg at kunne øge deres opmærksomhed og nysgerrighed på det de hører.

Mål:
Børnene skal kunne identificere forskellige naturlig lyde under vandringen - det kan både være den rislende bæk, vinden der får fat i bladene, fugle, dyr der kravler i skovbunden osv. 

Tegn:
Jeg vil observere på om børnene identificere de forskellige fuglelyde, vinden i træerne og andre naturlige lyde. Tager børnene selv imitativt til noget eller bliver de selv nysgerrige på noget

Tiltag:
Jeg tager børnene med ud i naturen og introducere dem til lytte vandringer. Jeg vil eventuelt bruge en FugleApp som kan identificere hvilken fugl der synger, eller hvilke fugle vi finder.

Evaluering:
Børnene er begyndt at genkende lyde og udtrykke deres oplevelser
Jeg evaluere ved at lytte til børnenes beskrivelser og observere deres reaktioner


Den 17 februar 2024

Efter turen: 

Hvordan var oplevelsen:
Det var en god oplevelse. Aktiviteten blev afholdt på en dag, hvor der var høj solskin og temperaturen var ganske lun. 

Børnenes reaktioner og observationer:
Da vi gik ned af mod biotoppen sagde den mindste på 5 år at han kunne høre vandet, pigen på 7 sagde at hun kunne høre fuglene. Vi stod og lyttede og jeg spurgte dem hvor mange forskellige fugle de kunne høre, de lyttede igen efter og talte de forskellige fuglelyde, de kom frem til at de kunne høre mindst 3 forskellige fugle. De begyndte at kigge rundt i skoven, for at se om de kunne få øje på dem. De begyndte at tale med hinanden om at det kunne være sjovt hvis de kunne høre en spætte, de begyndte derefter at lege de var spætter der hakkede i træerne, derefter kunne vi kigge på træerne og se om vi kunne få øje på steder hvor spætten måske havde sat, de kunne se at højt oppe i træerne var der huller og barken var manglende. 

Sammenhæng med målet:
Børnene fik på turen øje for mange lyde, både bækken, fuglene og de begyndte også at videreudvikle på det, da de begyndte at tale om de mon ville kunne høre smådyr i skovbunden, fx biller, bænkebider og tusinde ben. De stod og lyttede og fandt ud at det kunne de nok ikke, da dyrene ville være for små til at de kunne høre dem, den store på 7, kom derfor frem til at de blev nødt til at løfte træstammer og grene i skovbunden for at lokke dem frem, på den måde fandt de flere forskellige dyr. Da de endnu ikke kunne se bækken, men de kunne fortælle at det var vand de kunne høre, svarede de at det kunne være det var en å eller havet, eller måske en sø.

Konklusion:
Børnene kunne identificere de forskellige lyde vi mødte på biotoppen, det der var mest spændende var at se hvordan de videreudviklede på de lyde de hørte, legede sig ind i det og hvordan de begyndte selv at undersøge området ved at være nysgerrig på hvilke dyr der ville kunne gemme sig under træerne i skovbunden. 







Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...

Dyrehold Opgave A (uge 6)

  Dyreholdsopgave A   Opgave: Alle studerende skal etablere et dyrehold - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. Du kan vælge at købe eller at indfange dyr til dit dyrehold - se   hvilke dyr der er fredede i Danmark    Studiegrupperne kan vælge at holde de samme dyr eller dyr der indgår i et kredsløb, findes på sammen biotop mv. således at refleksionerne og de pædagogiske forløb kan laves sammen - alle studerende skal have et dyrehold for at tilegne færdigheder og erfaringer med dyreholdet. Dyreholdet kan indgå som udgangspunktet for praksisafprøvningen." Kilde: Underviserbloggen -  Natur og udeliv: Dyreholdsopgave-net (natur-miljoe-udeliv.blogspot.com)   Uge 6 - Opgave A: 1. Vælg en bruger/borger gruppe Studiegruppen har valgt et fælles udgangspunkt centreret om målgruppen børn og unge på 10 til 20 år i specialområdet.  Målet med dyrehold i forhold til den valgte...

Biotop Opgave A - Aktivitet på biotopen 4 - Heidis biotop

 Insekter i skovbunden  Vi har været på udflugt til biotopen og ledt efter insekter i skovbunden.  Vi medbragte et glas med forstørrelsesglas i låget, så vi kunne nær-studere de insekter, som fandt.