Turen går til Drenderup skov og shelterplads ved Vamdrup
Torsdag d 1/2 - 2024
Drenderup skov er en offentlig skov ejet af naturstyrelsen. Som kortet viser, er der en shelterplads ca. i midten af området. Drenderup skov er løvskov på frugtbar moræne med eg, ask, bøg, en del gamle egebevoksninger, og der er mindre områder med nåletræer. Da skoven ligger på et fugtigt terræn, er den gennemskåret af nogle dybe grøfter. Stedet var oplagt til vores friluftlivstur, da den havde de ting, vi skulle brug: Bålhytte/bålplads til at lave mad, shelter hvis der skulle overnattes og skoven tæt på, da det var der, vi gerne ville afprøve noget af det vi, i gruppen og selv var blevet nysgerrige på.
Mine refleksioner inden turen med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålene
At du afprøver dig selv under primitive forhold (Hvad er det helt konkret, du afprøver?)
Jeg gjorde mig ikke rigtig nogle tanker om, hvilke prøvelser der kunne være, for mig ifm. vores friluftlivstur, da jeg har haft mine prøvelser ud i det primitive liv og under primitive forhold ved at bo og opholde mig på gaden i næsten 1 år
Selvom jeg ikke havde gjort mig nogle tanker om de prøvelser, der kunne dukke op ved os alle, var jeg meget bevidst om, at det her var en fælles tur, og at alle nok ikke havde det som mig, så blev noget af turen en prøvelse for en af de andre i gruppen, så, var det som sagt, en fælles tur, så ingen skulle føle, at de stod alene.
Det der opleves primitivt for mig, opleves måske ikke primitiv for dig - uanset om det er inden eller udendørs.
Sammenligner jeg de primitive forhold fra dengang med de prøvelser dagen i dag bød på, så vælger jeg til hver en tid en tur til Drenderup skov med min studiegruppe, også selvom de primitive forhold byder på ringe toilet muligheder, ingen rindende vand eller mudder i skoene.
- MEN det er sådan jeg definerer det, en anden ville måske føle det som én stor prøvelse at være på sådan en tur, hvis man ikke er vant til at lave noget eller opholde sig i naturen - og DET er ok!
At du reflekterer over pædagogiske perspektiver i det enkle friluftsliv. (Hvilken pædagogisk tilgang? Inddrag den læste litteratur?
At du tilegner dig kompetencer med planlægning, gennemførelse og evaluering af en friluftstur (Hvilke kompetencer vil i arbejde med udviklingen af...)
Mine refleksioner under turen
Jeg var meget glad for, at vi ikke havde planlagt vores tur mere, end vi havde gjort. De vigtigste og de praktiske ting, der skulle være styr på, havde vi delt ud imellem hinanden.
Selvom vi ses sjældent, og det næsten altid er med teknologi vi mødes, så følte jeg, at denne tur "kunne noget"
Der var ingen plan, men vi fandt hurtigt ud af hvordan vi skulle begå os rundt i skoven. Til at starte med, gik vi alle 4 sammen, så tæt at vi kunne se og snakke med hinanden, hvorefter vi ganske naturligt trak os væk fra hinanden, og begav os ud på hver vores vej. Da jeg i forvejen opholder mig meget ude i naturen, og bruger den, for mig, på en sanselig og beroligende måde, var det dejligt at være sig selv, og kunne "dykke ned" i alt det området gav, uden støj fra andet - ikke fordi jeg ikke ville være sammen med de andre, men der var en indbyrdes forståelse for, at nu gik vi hver især ud for at udforske skoven, men vi havde alle det samme mål - vi skulle finde forskellige spiselige ting fra skoven, om end årstiden ikke lige var til det, hvilket vi godt vidste, men så fandt vi andre ting, vi blev nysgerrige på, og som vi delte med hinanden, da vi igen var samlet.
Tilbage ved shelteren begyndte vi at tænde op og finde det frem, der skulle tilberedes. Her gik vi også bare i gang med det, der var vores område, imens vi snakkede om hvad vi havde oplevet på vores egen sansetur.
Imens vi er der, er der også en børnehave, en speciel børnehave, som den ene af pædagogerne gjorde meget ud af at fortælle os. De var naturlig nysgerrige. og spurgte hvad vi lavede - børnene fik svar fra os, men pædagogerne havde så travlt med at genne dem rundt, og skælde ud på dem så de gik rigtigt. Der var ikke tid, eller lyt til, at børnene skule indvies mere i det,
Senere kunne vi høre dem i skoven, hvor der blev grinet og pjattet med fornemmelse af, at der var der rum til den frie leg kunne udfolde sig
Efterfølgende snakkede vi om, hvordan vi havde opfattet det der skete.
Imens maden blev tilberedt, fik vi også snakket om, hvor mange ting man kunne lave, imens man ventede - og hvad man i det hele taget kan lave i skoven.
Da vi spiste, sad jeg og reflekterede over, hvordan dagen havde formet sig indtil nu og blev fyldt med taknemmelighed over, at dagen forløb så godt som den gjorde, at vi faktisk, på den fineste måde, havde givet hinanden rum til at udforske og sanse det vi ville.
Min refleksion efter turen med udgangspunkt i arbejdsspørgsmålene
Kommentarer
Send en kommentar