Gå videre til hovedindholdet

Randi - Plantehold Logbog 1

 


Det man tror, bare handler om at putte et frø i jord, en kerne i et minidrivhus eller resterne af et spidskål og toppen af en gulerod i fælles vandbad, det er, for mig, meget lettere sagt end gjort. Jeg har ingen erfaring med noget af dette, og jeg er ganske ude på både tynd is og gyngende grund i denne vildt underlige - vidunderlige verden. Den er finurlig, jeg rammer ikke rigtigt første gang, jeg er ikke sikker på, at der i enden er gulerødder og tomater at spise, agurker til at sylte og  nye rød solhat til haven - og sikkert heller ikke regrow, da vi her huset spiser det som mikrogrønt - hvilket også er en proces i sig selv, men det er vel ikke rigtig mikrogrønt, hvis ikke der er spirer på regrowet, når det skal vises frem?

- men det det hele handler om, i denne proces, er læring. Læring for mig for at jeg kan formidle min viden videre. Jeg skal lære at observere for at kunne klassificere. Jeg skal kunne kommunikere for at drage konklusioner og jeg skal konstruere for at kunne undersøge. Jeg skal vide hvordan man skaber relationer lærer/elev og elev/elev, med tanke på deres udfordringer. Jeg skal vide, at jeg skal tilegne mig viden omkring, at læring ikke kun er via kommunikation, det er lige så meget sensorisk, narrativ, learning by doing og videnskabeligt. Jeg skal finde, og sortere, i de fagord jeg skal bruge, så de giver mest mening for den enkelte unge. Jeg skal kunne omformulere det til konkrete beskeder, da det ellers bliver for svært for min målgruppe at forstå. - men hvo om alt er, bliver der plantet, igen og igen, lavet vandbade, vandet og douchet. Det handler om tempoet ting sker i, slow pedagogy bruges ikke kun på mine unge, men i høj grad også på mig selv...og nulfejlskulturen er ikke et begreb jeg arbejder med.





Jeg har prøvet, som et forsøg, at sætte et en lille gren fra en blød ene i vand. Jeg gav stilken de bedste muligheder for at suge vand, men det var ikke nok, så den er visnet væk. Jeg ved ikke, om jeg kan finde blød ene et sted, så jeg kan prøve at sætte helt små nye skud i vand, og se om de kan blive til noget. 




Helt anderledes ser det ud med min gule pæreformet tomat. Denne er plantet øverst i potten, og den er blevet en flot spire på 4 dage.





Jeg har, også her, lavet et forsøg ved at plante frøene dybt i jord i en glas potte, for at følge med i udviklingen tæt på. Disse skud er kommet i løbet af 4 dage. Denne side med frøene et stykke nede i potten, har jeg samtidig ikke givet ret meget lys, da jeg ville finde ud af, om det ville gøre en forskel, det har det ikke gjort. Jeg overvejer at lave endnu et forsøg, hvor jeg vil spire dem i ganske lidt jord på et mørkt sted, så det eneste af frøets behov der vil blive dækket er vanding. 





Romaine salaten har også ret travlt, der er sket meget på bare 3 dage. Bunden af skuddet er blevet lidt snasket, så jeg prøver at skære en skive af, og se om det kan give nogen forskel i løbet af de næste par dage.



Mit spidskål tog ikke ret lang tid om at få en enkelt spire Jeg har studeret lidt omkring regrow og spidskål. Mange steder står der, at man, med held, kan lade noget mere af det grønne blive siddende, når man skærer den, så vil der komme flere spirer på. Jeg afventer og ser, hvordan denne udvikler sig.


- og sådan endte mit jordbær. Det bliver en omplantning.



Min Røde solhat og Judaspenge lader vente på sig. Jeg er spændt på om de kommer op. 




Chiafrøene spirer lystigt 



Boghvede er der heller ikke meget liv endnu.



Ingrid ærterne har fuld fart på, jeg er spændt på hvor hurtigt det kommer til at gå med dem.



Små valmuespirer der efter 2 dage var vokset rigtig hurtigt og brændt af. Det bliver også en omplantning.



- Og sådan så den ud..


Den er meget svær at se, men der er kommet en enkelt lille spire på min drueagurk.



Min lille æblekerne spire og mine cantaloup melon kerner viste ikke tegn på nogen form forspiring. Jeg gav dem godt med vand i deres glas, satte dem ved siden af hinanden ovenpå radiatoren med låg på, og afventer nu hvad der vil ske.



En enkelt lille lavendel spire.




Gulerødderne er godt på vej



Mit husløg rådnede også, jeg kan mistænke, at jeg har givet det for meget vand, hvilket det ikke har brug for.


Alt i alt er jeg glad og overrasket over at der overhovedet er kommet noget op af jorden, da jeg ikke har den mindste erfaring med det her. 










Kommentarer

  1. Hej Randi.
    Dejligt at se dine mange forskellige processer og forsøg med div. planter. Uden at vide det, kunne det godt se ud som om at dine så-bakker er til den våde side. Jorden skal være fugtigt, men for meget vand kvæler de små spirer. Hvis du er nysgerrig på om der burde være sket noget med dine forskellige frø kan du søge i databasen på www.dyrk.nu hvor spiretid mv. er beskrevet for mange haveplanter. I forhold til dit eksperiment med ene, er det værd at gøre opmærksom på at ikke alle arter kan stiklingsformeres, hvilket du måske allerede har fundet ud af. Men det betyder ikke at du ikke skal prøve, men blot at det ikke nødvendigvis er din tilgang, der gør, at det ikke lykkedes.
    God fornøjelse med dine projekter fremadrettet.
    Vh Christoffer

    SvarSlet
  2. Hej Randi
    Kigge lige forbi. Det er nogle rigtigt fine og relevante tanker du gør dig om din proces. Meget interessante og velformulerede koblinger mellem de naturvidenskabelige kompetencer over slow pedagogy og til nulfejlskulturen (eller opgøret med denne). Disse tre formår du rigtigt godt at koble til din egen læring og hvordan denne skal videreformidles til dine unge.
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o