Med udgangspunkt i tre forskellige elementer, planlagde jeg en fælles samsansende naturoplevelse på biotopen for mig selv og et barn på 11 år.
Jeg vil kort herunder nævne de elementer, som kom i spil i aktiviteten.
Udesidning
Udesidning eller ”outing” er en oldnordisk tradition, som
muligvis er forankret med shamanistiske rødder, som ofte udføres om aftenen
eller natten. Formålet er at opnå en meditativ forbundethed med naturen,
egenrefleksion, og måske endda en oplevelse af samhørighed og mening
En udesidning kan føles selvkonfronterende, idet man biver sig selv og sine omgivelser meget bevidst. Man kommer til at tænke over egen plads i universet, eget formål, egen fortid og nutid og måske endda egen fremtid.
Samsansning
Fælles sanselege med et barn er et godt udgangspunkt for et fælles tredje. Samtidigt stimuleres sanserne og bidrager til en sund sanseintegration. Sat i en miljøterapeutisk ramme understøttes det pædagogiske behandlingsarbejde. (Christensen, u.å.)
Grounding
Grounding handler om at have fokus på og derved skærpe
kontakten til jorden/underlaget under os og derved flytte os fra hovedet og ned
i kroppen. I en fortravlet hverdag med megen aktivitet og mange opgaver kan man
let miste kontakten til kroppen. Vi er så at sige hele tiden i vores hoved; vi
tænker, planlægger og spekulerer. Mange
føler sig i stigende grad stressede pressede og stressede. Flere og flere rammes
af overbelastningsreaktioner, må sygemeldes til terapeutiske forløb, for igen
at mærke sig selv og kroppen.
Grounding-øvelsers overordnede formål er at flytte fokus ned
i kroppe, så vi kan mærke jorden under os og blot eksistere i nuet. Derved får
nervesystemet mulighed for at re-kalibrere. Åndedrættet går fra at være
overfladisk til at komme helt ned i maven. An opnår balance, både rent fysisk
men også i overført betydning.
Grounding-øvelser kan laves alene, hvor og når som helst,
man har behov for det.
De kan også laves sammen med en eller flere andre, og dermed føre til samsansning
og fælles fundament. Et barn kan også deltage, men det kræver grundig guidning,
både forud for og undervejs i øvelserne. Sammen kan barn og voksen nyde øget ro
og jordforbindelse.
Grounding starter med vejrtrækning. Vejrtrækningen er noget af det første der bliver påvirket, når man mister sin grounding. Når vores alarmberedskab aktiveres i reptilhjernen, gør kroppen sig klar til kamp/flugt/frys. Vi spænder op i vores muskler, vejrtrækningen bliver anstrengt og måske holder vi vejret lidt. Det er et helt naturligt reaktionsmønster, også selvom faren ikke er reel eller fysisk betinget. Kroppen sanser og reagerer, hvorved vi mister vores ståsted og kontakten til os selv. Vi glemmer så at sige at puste ud igen og fanges i en selvforstærkende oplevelse af at være i fare.
Derfor er det så vigtigt at starte med at få kontrol over sin vejrtrækning, for
derigennem at styrke den kropslige opmærksomhed.
Når man trækker vejret på en sund og naturlig måde, kan man være ekstra
opmærksom på langsom udånding, hvor man mærke kroppens reaktion. Det naturlige
åndedræt skal nok sørge for at trække luften ind igen, når kroppen har brug for
det.
”Vi lander nemlig, når vi puster ud, og kommer ned i kroppen
og får oplevelsen af at være i fare lidt på afstand. Og når vi har den ro og
opmærksomhed kan vi undersøge, om vi var i fare eller ej. Eller hvad der fik os
til at holde vejret.” (citat fra Nanna Bredsdorff)
Vær også opmærksom på indåndingen, så den ikke bliver stille
og overfladisk.
Gode vejrtrækningsøvelser kan laves flere gange om dagen,
især i perioder med ekstra aktivitet eller presserende opgaver.
Grounding øvelse fra Nanna Bredsdorff
Øvelsen kan laves ude eller inde, men helst med bare fødder.
Start med øget fokus på din vejrtrækning.
Langsomme, dybe indtræk gennem næsen, som får brystkasse og mave til at udvide
sig.
Pust ud gennem munden, langsomt og kontrolleret.
Hold vejret, til kroppen selv trækker vejret ind igen.
Gentag, til du mærker øget opmærksomhed på den ro, som breder sig i kroppen,
Stå med parallelle fødder i en hoftebreddes afstand.
Luk evt. øjnene og læg mærke til vejrtrækningen.
Fordyb indåndingen og lad udåndingen være ekstra lang.
Fortsæt denne vejrtrækning under hele øvelsen.
Mærk fødderne hvile fast mod underlaget og sørg for ikke at stå på overstrakte
knæ.
Lad kroppen blive tungere og mere afslappet for hver udånding.
Fokuser på at mærke ben og bækken.
Bøj lidt ekstra ned i knæ, hvis du har svært ved helt at mærke dine ben.
Slip i ballerne - lad maven udvide sig ifm indånding (den må gerne blive
udspilet).
Ret kroppen op ved at skubbe brystbenet en smule frem og opad.
Slip i skuldrene og kæben.
Lad nakken være lang ved at skubbe hagen en smule ind.
Slip spændinger for hver udånding.
Mærk tyngden nedad i kroppen.
Mærk fødderne solidt plantet mod underlaget.
Forestil dig evt. at der vokser rødder ud af fodsålerne og ned i underlaget.
Grounding-øvelse fra Lokalpsykiatrien i Middelfart
Øvelsen kan udføres stående, siddende eller liggende.
Øvelsen kan laves alene eller sammen med en anden, fx et barn.
Øvelsen kan laves ude eller inde.
Luk øjnene.
Tag et par dybe åndedrag, ind gennem næsen og ud gennem munden.
Når du mærker kontrol over åndedrættet og ro i kroppen, forsæt da…
Sig højt, hvad du kan høre.
Sig højt, hvad du kan lugte.
Sig højt, hvad du kan mærke.
Sig højt, hvad du kan smage.
Åbn øjnene. Sig højt, hvad du kan se.
Slut øvelsen af med et dybt åndedrag og mærk roen indeni.
Hvis øvelsen laves sammen med en eller flere andre, skiftes
man til at nævne en ting i hver kategori, før man gåår videre til næste punkt.
På den kan øvelsen bruges som fælles tredje, idet det bliver en samsansning, fx
en fælles naturoplevelse. (christensen, u.å.)
Naturaktivitet på biotopen
En meditativ naturaktivitet, der integrerer samsansning,
grounding og udesidning, kan være en kraftfuld måde at forbinde dybere med
naturen og finde indre ro. Denne aktivitet er tænk til at sænke tempoet,
skærpe sanserne og fremme en tilstand af nærvær og velvære. Herunder er mit bud på, hvordan en sådan aktivitet kunne struktureres.
Forberedelse:
Vælg et roligt sted i naturen, hvor du føler dig tryg og
uforstyrret. Det kunne være en skov, en park, en strand eller et afsides område
i din have. Det er vigtigt, at stedet indbyder til ro og refleksion. Medbring
et tæppe eller en stol, hvis du foretrækker at sidde op, samt eventuelt varmt
tøj og en notesbog.
I mit tilfælde har jeg valgt min biotop.
Samsansning:
Begynd med at lukke øjnene og træk vejret dybt ind og ud et
par gange for at centrere dig selv.
Åbn derefter dine sanser en efter en.
Start
med at lytte til de omkringliggende lyde. Måske kan du høre fuglesang, vinden,
der hvisker gennem træerne, eller lyden af bølger, der skvulper mod stranden.
Herefter skifter du fokus til din lugtesans. Indånd duftene omkring dig; den
friske luft, duften af våd jord eller aromaen af blomster.
Brug derefter din
følesans til at mærke omgivelserne - den kølige brise mod din hud, solens varme
stråler eller teksturen af træet du er lænet mod eller følelsen af jorden/tæppet under dig.
Fokuser på din smagssans. Kan du smage noget? Hvis ja, hvad? (Regner det, sner det - stik tungen ud.)
Åben øjnene. Hvad kan du se? Beskriv det sete.
Idet øvelsen laves sammen med et barn, er der behov for tydelig rammesætning og guidning forud for øvelsen, såvel som undervejs.
Vi aftalte at sige tingene højt på skift, hvor jeg hele tiden starter og dermed voksenstyrer aktiviteten.
Nogle punkter dvælede vi ved, fx hørelsen. Vi kunne høre MANGE tænk, når synes var sat ud af spil.
Grounding:
Efter at have åbnet sanserne, flyttes fokus til mere regelret grounding.
Grounding, eller jordforbindelse, handler om at forbinde fysisk og mentalt med
jorden.
Hvis det er muligt, stå eller sid med bare fødder på jorden.
Forestil dig, hvordan dine fødder slår rødder ned i jorden.
Visualiser energi,
der strømmer op fra jorden gennem dine fødder og op gennem resten af din krop.
Lad denne energi fylde dig med en følelse af stabilitet og ro.
Vi valgte at sidde på jorden med bare fødder solidt plantet mod den kolde jord.
Undervejs kommenterede barnet flere gange på, hvordan jorden føltes. Hvordan kulden blev oplevet. Og med stor forundring hvordan varmen bredte sig i fødderne, i takt med at fokus blev rettet mod dem....også selvom jorden jo i virkeligheden var kold.
Udesidning:
Flyt herefter over i udesidning, hvor du stille og roligt
sidder og observerer naturen omkring dig. Udesidning er ikke blot at sidde
udendørs; det er en bevidst praksis om at være til stede i øjeblikket og
iagttage naturen med et åbent hjerte og sind. Lad dig selv blive en del af
landskabet, en stille observatør, der noterer forandringerne i lys, lyde og
bevægelser omkring dig. Hvis tankerne begynder at vandre, bring dem blidt
tilbage til din sansning og observation af naturen.
Udesidning foregår traditionelt set om aftenen, fra skumringstid og ind i natten, eller hele natten igennem.
Vi valgte at gå ud efter aftensmad, men ikke at sidde ude hele natten.
I takt med at sollyset forsvandt og mørket sænkede sig, tog andre sanser end synssansen over.
Naturen omkring os synes at ændre sig. Et træ lignede en gammel kroget heks. En sten mindede meget om Shrek. Lyde blev forstærket. Fuglesang forstummede og sagte puslen og mystiske pibe-lyde hørtes i skoven omkring os.
Vi gentog vores samsansning. Vi blev optaget af helt andre lyde, følelser, synsindtryk nu, end vi gjorde i dagslys. En meget stærk oplevelse, både rent personligt, ikke mindst fagligt, men især fælles.
Refleksion:
Afslut din meditative naturaktivitet med en periode af
refleksion. Måske ønsker du at skrive dine oplevelser og observationer ned i en
notesbog eller simpelthen sidde i stilhed og absorbere oplevelsen. Tænk over,
hvordan denne praksis har påvirket dit sind, dine følelser og din krop.
Vi havde aftalt IKKE at medbringe elektronik. Det ærgrede barnet, som gerne ville have optaget skovens lyde og måske taget billeder af nattens "monstre". Personligt var jeg ærgerlig over at have forpasset chancen for fotodokumentation til min opgave.
Vi havde ikke taget tæpper med, for vi ville gerne mærke jorden under os. Set i retrospekt skulle vi nok have medbragt et enkelt tæppe eller to til de sene timer.
Vi var enige om, at naturen er magisk. Vi ønsker os flere lignende muligheder for at fordybe os i den ro, som naturen giver.
Aktiviteten er tænkt som en mulighed for at fordybe sig i nuet
og genoprette forbindelsen til naturen og sig selv. Ved regelmæssigt at
praktisere denne form for meditativ naturaktivitet, kan man forhåbentligt opnå en dybere
forståelse for naturens helende kraft og egen indre ro.
Vores fælles evaluering var overvejende positiv og aktiviteten skal helt sikkert gentages.
Kilder
Illustrationen er AI-genereret specifikt til denne opgave
Christensen, B.
J. (u.å.). Overlevelse—Neuroaffektiv miljøterapi for pædagoger og
professionelle (Bd. 2017). Saxo Publish.
https://www.autentiskeselv.dk/blog/grounding-seks-groundende-velser-der-skaber-jordforbindelse-i-en-travl-hverdag
https://www.nannabredsdorff.dk/grounding/
”Bioenergetiske kropsøvelser” af Alexander Lowen
Hej Heidi.
SvarSletLyder som en fantastisk oplevelse, især med overgangen fra lys til mørke (skumring). Selvom vi jo gerne skulle arbejde med et et naturvidenskabeligt udgangspunkt, og ikke så meget "terapi" (jf. kompetencemålet), synes jeg, at du med din aktivitet får skabt en værdifuld naturoplevelse for jer begge. Denne oplevelse giver, som jeg læser det, barnet en interesse og en optagethed af hvad der er derude - noget du med fordel kunne gribe og undersøge sammen med ham.
Vh Christoffer