Gå videre til hovedindholdet

Friluftstur - Egne refleksioner UNDER (Heidi)

 


Shelterpladsen ved Drenderup Skov.


Beliggende i naturskønt område. 
Fine parkeringsforhold med stisystem til shelterpladsen. 
Bålhytte med sovepladser til 15 personer lå i læ tæt på skoven. 
Multtoiettet lå lidt tilbagetrukket. 


Vi havde planlagt en gåtur i skoven, for at lede efter spiselige ting. 
Vi havde forudset, at det nok ikke ligefrem ville vrimle med svampe, og dét fik vi ret i.
Vi måtte sande, at vores kendskab til spiselige ting fra vinter-skoven er minimal. Havde vi ikke været i besiddelse af en plan B og selv medbragt svampe og dej, så var vi døde af sult. 






Efter en fælles gåtur delte vi os op og gik på opdagelse i skoven hver for sig.
Det var en helt anden oplevelse. 
Sanserne kom virkelig på overarbejde. Skoven vrimlede med stimuli. 
Det var interessant, hvordan mit eget fokus ændrede sig. At vandre alene i skoven, i stilhed, og blive betaget af små detaljer. En lyd. Et spor i mudderet. En lille spire. Et grønt blad. Et ligge-spor.
Hvordan mon det føles at ligge hér i skovbunden? Hvordan opleves skoven fra dette perspektiv?



Et liggespor tæt på et dyreveksel med aftryk fra hjorte. 



Trætoppene set fra skovbunden.




  
Hjorte-ekskrementer






Jeg fandt ædespor fra egern ved foden af et træ. 











Her er en fugl blevet spist. Der er kun lidt fjer tilbage.



Ved siden af ses afføring fra en stor fugl.






En lille skov-bregne. 


Denne plante skal undersøges nærmere. 


En halvspist grankogle. 


Agern med "hatte".




Hvad mon der bor under det væltede træ?






 
Agern er begyndt at spire.





Hvad bor mon i den halvmørne træstamme? En lille orm. 



En formummet valnød. 
Mon den gror vildt eller er blevet tabt?


Svampe.
Måske indtørrede støvbolde.





En lille tot grønt midt i alt det visne løv. 
Jeg ved ikke, hvad det er.
Det må jeg være nysgerrig på. 




Jeg ved heller ikke, hvad dette er. 







Jeg fandt et lille vandløb nær en skovsø. På bredden lå disse. Hvad mon det er? 
Jeg skar den ene over, for måske var der frø inden i, som kunne hjælpe med at klassificere den:
Det blev jeg klogere af. Stadig et mysterium.





Det bliv tid til at tænde bålet og teste de hjemmelavede optændingsblokke. 
Jeg må tilstå, at jeg er fan af vatrondeller dyppet i smeltet stearin.
For det første er det meget let at lave, så alle målgrupper og aldersgrupper kan deltage.
For det andet skal de kun dyppes én gang for at være rigeligt dækkede af stearin.
Og for det tredje er de lette at antænde og de brænder og længe. 

Kastanjerne var dyppede tre gange og alligevel var de ikke ordentligt coatede. 
De var vanskelige at antænde og gik let ud.
En kombination blev redningen: en kogle blev lagt tæt på en vatrondel,
og så fik flammerne for alvor fat. 













Plan B var fantastisk: svampe-ragout på bål-brød. Mums. 



Vi havde fornøjelsen af at møde en specialklasse og deres pædagoger. 
Det var en fornøjelse at observere børnenes leg i skoven. Se dem tumle og trille i skovbunden. Høre deres latter og begejstrede hvin. Se dem sanse og interagere med deres omgivelser. 
Det satte gang i mange refleksioner. Ikke mindst, da vi havde et knap så fornøjeligt møde med pædagogerne, som ledte til en fælles refleksion og dialog om hvilken type fagpersoner vi IKKE ønsker at blive. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024

Dyrehold - Jannik

 Dyrehold opgave A  (Lånt billede) Jeg har valgt at have kompostorme. Disse små nedbrydere vil få adgang til noget førne, og så ellers blive sat i gang med deres "arbejde". Herfra bliver det spændende at se, om ormene formerer sig, hvor hurtigt de får nedbrudt det organiske materiale, og hvordan de vil trives i det lille terrarie. Bruger/borgergruppe  Vi har i studiegruppen valgt målgruppen børn og unge. Dette inde for specialområdet. Mål for borgergruppens læringsudbytte   Tanken er, at målgruppen skal have mulighed for gennem et par måneder at følge ormene i terrariet. Dette kan give anledning til naturfaglig formidling (snak om kredsløb, arter, økosystem mv.) Naturfaglige begreber Jordt Jørgensen (2023), skriver om, at identifikationen med dyr og natur kan give anledning til at børn får øje på værdien i naturen, og at dette måske på sigt vil motivere til deltagelse i spørgsmål/diskussioner om beskyttelse af naturen/miljøet. Tages der udgangspunkt i naturda...