Dyrehold Opgave A (uge 6)

 

Dyreholdsopgave A

 

Opgave:

Alle studerende skal etablere et dyrehold - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. Du kan vælge at købe eller at indfange dyr til dit dyrehold - se hvilke dyr der er fredede i Danmark  Studiegrupperne kan vælge at holde de samme dyr eller dyr der indgår i et kredsløb, findes på sammen biotop mv. således at refleksionerne og de pædagogiske forløb kan laves sammen - alle studerende skal have et dyrehold for at tilegne færdigheder og erfaringer med dyreholdet. Dyreholdet kan indgå som udgangspunktet for praksisafprøvningen."
Kilde: Underviserbloggen - Natur og udeliv: Dyreholdsopgave-net (natur-miljoe-udeliv.blogspot.com)

 

Uge 6 - Opgave A:

1. Vælg en bruger/borger gruppe

Studiegruppen har valgt et fælles udgangspunkt centreret om målgruppen børn og unge på 10 til 20 år i specialområdet. 

Målet med dyrehold i forhold til den valgte målgruppe er at afdække, hvordan dyr kan indgå i pædagogisk praksis og hvad dyr kan bidrage med i forhold til læringsudbyttet for målgruppen.

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? 
Inddrag den læste litteratur.

Se punkt 2.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte? 

En påtvungen opgave om at etablere dyrehold er for mig på linje med at give dyr i gave: en rigtig dårlig idé. Jeg er derfor fra starten en smule udfordret i forhold til mine egne stærke holdninger og begrænsninger. Jeg har allerede de dyr, jeg ønsker og kan overkomme i mit privatliv, og det er ikke muligt at etablere dyrehold på min arbejdsplads.
Hvad gør man så?
Man får det bedste ud af de forhåndenværende muligheder, det vil sige udnytter de alternativer, som allerede findes. Jeg har derfor valgt at introducere målgruppen for en læse- og terapihund.

Jeg formoder, at alle børn/unge i målgruppen allerede ved, hvordan en hund ser ud. De ved nok også, at en hund kan gø. Men ved de i virkeligheden ret meget mere end dét?
Hvordan påvirker tilstedeværelsen af en hund lektielæsning eller det terapeutiske rum?

Samtidigt er visionen at give målgruppen mulighed for at opleve dyr (hunden) på nært hold, selvom regelret dyrehold ikke er en mulighed på netop min arbejdsplads.
Målgruppen kan for eksempel:

• observere hunden
• blive klogere på pasning og pleje af hunden
• lære at afkode hundens signaler (kropssprog, mimik, lyde, dæmpende signaler)
• studere hundens adfærd
• lære om ansvarlighed
• opnå følelsesmæssige kompetencer,
  fx tilknytning til og omsorg for et andet levende væsen (hunden),
  herunder empati og respekt for alle levende væsner
• stile efter en højere grad af mentalisering,
  fx forsøge at se verden fra hundens perspektiv fremfor sit eget
• lære om økosystemer og hundens placering i dette
• opleve den ro, som nærvær med en hund bidrager til,
• og derigennem opnå redskaber til selvregulering
  
• oparbejde samarbejdsevner via træning med hunden

 

 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Dyreholdet må etableres i mit hjem, da det dels ikke er muligt at holde dyr på institutionens matrikel og dels ville udtrætte hunden at være ”på arbejde” 24/7.
Hunden vil bo tæt med mig selv og min familie. Der skal dog indrettes ”hundens helle” i et af institutionens lokaler, således hunden til alle tider kan trække sig ved behov.

Der planlægges fast besøgsaftaler:

• både som læsehund for enkelte udvalgte unge
• terapihund ifm terapeutiske samtaler 
• samt dage med tilstedeværelse i fællesrummet mhp at skabe ro 

 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Jeg vil undersøge, om interaktioner mellem børn/unge og dyr indebærer de mimetiske eller spejlende aspekter, som antages at rumme forudsætningerne for at udvikle kontaktevne, empati, ro, rytme, balance, vitalitet og samhørighed med naturen, som er beskrevet i teksten af Jordt Jørgensen.

Jeg vil ligeledes være nysgerrig på, om identifikationen med et dyr kan gøre børn/unge i stand til at naturens egenværdi og på sigt være motiveret for deltagelse i diskussioner om miljøbeskyttelse.

Jeg vil være optaget af tanken om, at børn/unges positive mødeøjeblikke med dyr kan medføre samhørighedsorienterede følelser for dyr, natur og miljø.

For målgruppens vedkommende håber jeg at kunne give indføring i etologi, natursyn og dyreetik samt sætte naturdannelsens fem elementer i spil.

 

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

At målgruppen viser interesse og engagement, fx igennem spørgsmål. 

At målgruppen efterspørger tid med hunden, enten i forbindelse med lektielæsning, terapeutiske samtaler eller anden interaktion med hunden.

At der opleves en anden ro i fællesrummet, når hunden er på besøg. Dette afdækkes i forbindelse med løbende evaluering med personalegruppen. 

 

Kilder:

·      Jordt Jørgensen, N. (2023). Hanedød og æggemassakre. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted, M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser. (s. 26-42 af 175)

·    Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015) Natur og Udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis