Gå videre til hovedindholdet

Randi - Dyrehold opgave A

 


Dyrehold

Jeg havde oprindeligt valgt min hund, men forskellige faktorer spillede ind, så det alligevel ikke kunne lade sig gøre. Heldigvigs havde den 5 årige, som jeg har brugt i andre aktiviteter, fået et nyt kæledyr, så det var oplagt, at jeg skulle bruge dette dyr. Fordelene er, at jeg får præsenteret et dyr for min målgruppe, de ikke normalt ser indendørs. Jeg kan have dyret herhjemme, jeg kan låne den med på arbejde, hvor den må stå i et par dage af gangen, og komme med mig frem og tilbage, og så ville det være nemt at transportere den frem og tilbage til prøven. 

(Fremadrettet vil dyreholdets hovedpersonen omtales som Aksel, andre med deres artsnavn)


Målgruppe

Studiegruppens fælles målgruppe er unge mellem 10 - 20 år indenfor specialområdet. Målet med dyreholdet, ift. den valgte målgruppe, er at finde ud af virkningen ved at bruge dyr i den pædagogiske praksis.
Ud fra denne målgruppe, og de problematikker der er for de unge på min arbejdsplads, har jeg valgt at dyreholdet er for 4 unge. Deres alder ligger mellem 15 - 19 år, de har alle autismespektrumforstyrrelse. Nogle af dem har gode sproglige kompetencer, andre har gode sociale kompetencer, men fælles for de 4 er, at de aldrig har haft et dyr selv, og det formoder jeg vil vise sig i deres reaktioner på og relationer til Aksel
Jeg ved, at min målgruppe ved, hvad et pindsvin er, da vi har set dem sammen i haven, og vi har set film med, og læst bøger om pindsvin. De har dog aldrig været så tæt på et pindsvin, som jeg formoder, de vil komme på Aksel.


Hvilke behov kan/skal et dyrehold tilgodese

- at de får viden om Aksel
- at de lærer hvordan man passer ham

Hvilke mål er der for brugeren/borgeren gruppens læringsudbytte

- hjælpe til en forståelse for Aksel indendørs og pindsvin ude i naturen.
- hjælpe til en viden om pasning af Aksel
- hjælpe dem til at blive nysgerrige på og interesseret i pindsvinets naturlige habitat
- hjælp til at udvide deres sociale kompetencer 
- hjælp til at udvikle deres sproglige kompetencer
- hjælp til at hjælpe hinanden
- skabe relationer mellem de unge, og mellem de unge og Aksel


Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugerens oplevelses - og læringsmuligheder

Buret er i første omgang sat op hjemme hos mig, da det er her Aksel skal være. Han vil få besøg af den 5 årige hver dag, da han kender hende, og hun vil også være med, de første par gange Aksel skal med på arbejde.


Når Aksel er med på arbejde, skal de unge og jeg være selv med ham. Både fordi han let kan stresse, og for at de unge, det handler om, kan få lov at være selv. Man kan se hele Aksels bur, da det er et tremmebur. Meningen er, at buret skal stå på et bord, så alle kan kigge ind til ham, og de  unge kan se ham rende rundt derinde. Da pindsvinet er et nat dyr, vil aktiviteterne foregå tidligt på aftenen, hvor vi kan udnytte de mørke aftener. Når der kun er de 4 fra min målgruppe, giver det mig bedre overblik og mulighed for at benytte forskellige observations metoder.

Naturfaglige begreber

Vidensformer (natur og udeliv side 59 - 62 /kap 3.2) 

Situationsbestemt og erfarings bestemt viden (Ejbye - Ernst, N.,H.H.M & Stokholm, D (2022): s 72 - 74)

Hypotese (Ejbye - Ernst N 2019 s 131)


Hvilke tegn på læring vil du kigge efter

Jeg vil kigge efter tegn der er nævnt i mine mål for læringsgruppen, men også alt det der sker udenom. 




                                                 Aksel















Kommentarer

  1. Hej Randi - spændende dyrehold! Fint med kobling til videnformer - kunne du folde lidt ud hvilke af vidensformerne du tænker at inddrage i dit pædagogiske forløb med din målgruppe - og hvordan tænker du det kan indgå?
    VH Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o