Gå videre til hovedindholdet

Aktiviteter på og uden for biotopen - Jannik

Aktivitet 1
Følg et dyreveksel

I biotopen er der synlige spor/stier efter vildt
Idéen var at følge den af vildt nedtrampet sti og lede efter spor fra dyr


Her ligner det, at enten klove eller gevir har efterladt friske mærker i træet


Det var ikke nemt at finde aftryk efter klove i biotopens græs/blade. Men fulgte man vekslet væk fra biotopen, kom dette aftryk til syne, et sted hvor jorden var tilpas blød


Midt på vekslet har et stykke vildt skulle forrette sin nødtørft
Jeg er ikke helt sikker på, hvilket dyr der er tale om. Måske et rådyr?
Der er en geleagtig masse med?





Aktivitet 2

Fund af grønt på biotopen

Da vinteren stadig er over biotopen, synes den umiddelbart grå og fattig på farver

Derfor kunne man lave en aktivitet, hvor der skulle samles planter/mosser/lav efter farvetema. Farvetemaet blev "grønt", og på billedet nedenfor ses et udpluk af grønt fra biotopen
Dette kan give anledning til at bringe fundene med hjem, og undersøge hvilke arter der er tale om 



Aktivitet 3

Svampejagt

I mit første biotop-opslag vedlagde jeg et billede af spisesvampen "Østershat". Et fint eksemplar, der var velegnet til at spise. Desværre var den det eneste eksemplar, jeg kunne finde på biotopen

Derfor måtte jeg søge andetsteds i jagten på spisesvampe. Det lykkedes denne gang kun at finde halvrådne Østershatte, som det fremgår af øverste billede.

Det nederste billede viser Judasøre







Aktivitet 4

Brændenældete

Brændenælder er ofte let tilgængelige

Her har jeg fundet små friske skud, der, efter at være blevet skyllet godt, overhældtes med kogende vand, for så at trække en fem minutters tid. Tilsat lidt sukker kunne brændenældeteen godt gå an.




 

Kommentarer

  1. Hej Jannick - spændende aktiviteter du har været i gang med. Jeg synes der har været mange judasører i år.
    Du vil med fordel også kunne beskrive og begrunde dine pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med dine aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbogen til at underbygge dine argumenter.
    Vh Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold - Egne refleksioner FØR (Heidi)

  Etiske overvejelser Med alle former for dyrehold følger et vist ansvar og forpligtigelse, som man skal være indstillet på og have oprigtig interesse i…også på den lange bane. Dyrehold kræver tid, ro og overskud. Man skal være klar til at løfte opgaverne, som kommer med det nye dyr; alt lige fra rengøring og fodring, til at kende dyrets behov, sprog og generelle pasningsvejledning. Kilde: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/kaeledyr-er-daarlige-julegaver Nu vil nogen måske sige, at dyrehold ikke behøves være et regelret kæledyr eller noget videre eksotisk. Det kunne jo ”bare” være indsamlede bænkebidere ( små grå krebsdyr med gæller, 29 forskellige arter i Dk, foretrækker mørkt og fugtigt habitat, lever fx i skovbunden og i haver og huse). Men alle dyr har fortjent et godt liv og bør aldrig være en påtvungen gave eller forpligtigelse.   Peter Schliemann fra foreningen Anima taler blandt andet om dyresyn og begrebet dyrerettigheder: ”Mennesker bør ikke kun und...

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...

Dyrehold - Jannik

 Dyrehold opgave A  (Lånt billede) Jeg har valgt at have kompostorme. Disse små nedbrydere vil få adgang til noget førne, og så ellers blive sat i gang med deres "arbejde". Herfra bliver det spændende at se, om ormene formerer sig, hvor hurtigt de får nedbrudt det organiske materiale, og hvordan de vil trives i det lille terrarie. Bruger/borgergruppe  Vi har i studiegruppen valgt målgruppen børn og unge. Dette inde for specialområdet. Mål for borgergruppens læringsudbytte   Tanken er, at målgruppen skal have mulighed for gennem et par måneder at følge ormene i terrariet. Dette kan give anledning til naturfaglig formidling (snak om kredsløb, arter, økosystem mv.) Naturfaglige begreber Jordt Jørgensen (2023), skriver om, at identifikationen med dyr og natur kan give anledning til at børn får øje på værdien i naturen, og at dette måske på sigt vil motivere til deltagelse i spørgsmål/diskussioner om beskyttelse af naturen/miljøet. Tages der udgangspunkt i naturda...