Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så
Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.
Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.
Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.
Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.
Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.
Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.
Nogen vil gerne undersøge sammen, andre vil "undervises" og andre igen vil guides til selv at finde svar.
Jeg har fortsat givet hver gåtur et indledende formål, et dagens tema.
Det fungerer rigtigt godt at rammesætte formålet med turen og fokusere et forudbestemt emne.
I dette blogindlæg har jeg samlet fotodokumentation fra emnet "dyr vi møder".
En sen aften så vi en flok hjortevildt i udkanten af skoven. Der var 6-8 dyr, som stod ca. 20 meter væk.
De var svære at fotografere i mørket.
Vi så en meget lille fugl med en orange fart-stribe i nakken.
Vores fugleleksikon blev hevet frem og vi fandt ud af, at det var en fuglekonge.
Vi så den længere inde i skoven på en snefri eftermiddag. Den sprang rundt i de visne blade i skovbunden, indtil den fik øje på os og hurtigt pilede op i træet. Først gemte den sig imellem bladene på et halvnøgent træ. Men den var for nysgerrig, og pludselig sad den deroppe og så ned på os. Vi havde fornemmelsen af, at den observerede os lige så meget, som vi studerede den.
De spiser hvide vinterbær og røde bær fra kristtorn. Nogle gange får de også lidt kerner fra køkkenet.
Der er også blåmejser i flokken, men det er endnu ikke lykkedes at få et godt billede.
Først ville drengene gerne begrave dem, men en snak om naturens gang ledte til en fælles beslutning om at lade den ligge i skovbunden til rovdyrene. Og ja, der var referencer til Løvernes Konge og livets store kredsløb. Jeg var meget bevidst om min rolle og risiko for ubevidst at påvirke deres endelige beslutning, så jeg trak mig ud af samtalen og var blot observerende på drengenes indbyrdes proces.
Vi har tidligere læst os frem til, at solsorten er født med leucisme, som er en genetisk fejl.
Jeg er usikker på kilden, men mener, at vi var i kontakt med en forening for danske ornitologer.
Vi havde et undersøgelsesglas med lup og lufthuller med, så vi valgte at transportere den ene med tilbage. I ro og mag kunne insektet kravle rundt på skrivebordet, mens vi bladrede i bøger og googlede løs.
Vi har hørt spætten hakke løs på et træ. Selvom vi længe listede rundt efter lyden, så fik vi aldrig spætten at se.
Vi har hørt og set rødhals og gærdesmutte, men så snart vi nærmer os for at fotografere, så letter de.
Netop som vi skulle ud at køre så vi havørnene igen. De holdt rast under el-ledningerne på marken lige uden for matriklen.
Vi blev dog enige om, at vi ville forsøge at få et billede. Det lykkedes med iPhone og zoom-funktionen maks´et helt ud. Godt nok var de ikke længere på biotopen som sådan, men jeg vil alligevel dele billedet herunder.
Spændende læsning. Jeg kan godt lide at man lod den døde husskade ligge. Det er jo korrekt at det er naturens gang.
SvarSletFine fotos, men man kan godt de, at de er knipset med mobiltelefon.
SvarSletSpændende at din institution er involveret i biotopen - god refleksioner over drengenes forskellige perspektiver og behov.
SvarSletI kan overvej at lave et dødebur / rådnebur til husskaden, så kan I bedre følge med i naturens gang - se scienceklog.dk samtaler ved rådnebur: https://www.scienceklog.dk/dyr-planter/v/h4 eller underviserbloggen: https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2021/02/pa-19v-fugle-i-pdagogisk-praksis-opgave.html
Super spændende med alle de fotos af jeres dyreobservationer :-)
Vh Ida
Det har vi prøvet før med døde flagermus. Jeg vidste dog ikke, at det hed et “rådnebur”. Men vi gjorde således:
SletEn lå ude.
En kom indenfor i en lufttæt, gennemsigtig beholder.
Vi fulgte med og sammenlignede forrådnelsesprocesserne.
Vi var ikke så populære hos kolleger, men drengene var i den grad “på”.
Det er for sent med skaden. Vi har kigget igen, men den er væk. Der lå kun et par fjer tilbage.