Gå videre til hovedindholdet

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så


Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag. 

Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur. 

Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring. 

Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige. 
Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement. 
Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden. 
Nogen vil gerne undersøge sammen, andre vil "undervises" og andre igen vil guides til selv at finde svar. 

Jeg har fortsat givet hver gåtur et indledende formål, et dagens tema. 
Det fungerer rigtigt godt at rammesætte formålet med turen og fokusere et forudbestemt emne. 

I dette blogindlæg har jeg samlet fotodokumentation fra emnet "dyr vi møder". 



En sen aften så vi en flok hjortevildt i udkanten af skoven. Der var 6-8 dyr, som stod ca. 20 meter væk.
De var svære at fotografere i mørket. 



Vi så en meget lille fugl med en orange fart-stribe i nakken. 
Vores fugleleksikon blev hevet frem og vi fandt ud af, at det var en fuglekonge. 




Vi har set et hurtigt lille egern, som var næsten umulig at fange på kamera. 
Vi så den længere inde i skoven på en snefri eftermiddag. Den sprang rundt i de visne blade i skovbunden, indtil den fik øje på os og hurtigt pilede op i træet. Først gemte den sig imellem bladene på et halvnøgent træ. Men den var for nysgerrig, og pludselig sad den deroppe og så ned på os. Vi havde fornemmelsen af, at den observerede os lige så meget, som vi studerede den. 







Ved køkkenvinduet samles hver morgen en flok småfugle, blandt andet 10-20 musvitter. 
De spiser hvide vinterbær og røde bær fra kristtorn. Nogle gange får de også lidt kerner fra køkkenet. 
Der er også blåmejser i flokken, men det er endnu ikke lykkedes at få et godt billede. 








Vi fandt en død husskade. 
Først ville drengene gerne begrave dem, men en snak om naturens gang ledte til en fælles beslutning om at lade den ligge i skovbunden til rovdyrene. Og ja, der var referencer til Løvernes Konge og livets store kredsløb. Jeg var meget bevidst om min rolle og risiko for ubevidst at påvirke deres endelige beslutning, så jeg trak mig ud af samtalen og var blot observerende på drengenes indbyrdes proces. 








Vi har flere gange set "vores" helt specielle solsort med hvide aftegninger. 
Vi har tidligere læst os frem til, at solsorten er født med leucisme, som er en genetisk fejl. 
Jeg er usikker på kilden, men mener, at vi var i kontakt med en forening for danske ornitologer.








I skovbunden fandt vi nogle små, grønne insekter, som ingen af os kendte. 
Vi havde et undersøgelsesglas med lup og lufthuller med, så vi valgte at transportere den ene med tilbage. I ro og mag kunne insektet kravle rundt på skrivebordet, mens vi bladrede i bøger og googlede løs.








Vi eftermiddag så vi havørnene fra Føns cirkle i luften over biotopen. Vi havde desværre ikke kameraet med. Via google maps lærte vi, at Føns Fuglesø ligger cirka 1,5 km væk, hvis man følger vejen....men kun 7-800 m i fugleflugtlinje.

Vi har hørt spætten hakke løs på et træ. Selvom vi længe listede rundt efter lyden, så fik vi aldrig spætten at se. 

Vi har hørt og set rødhals og gærdesmutte, men så snart vi nærmer os for at fotografere, så letter de. 







Og SÅ skete det.
Netop som vi skulle ud at køre så vi havørnene igen. De holdt rast under el-ledningerne på marken lige uden for matriklen.
Vi blev dog enige om, at vi ville forsøge at få et billede. Det lykkedes med iPhone og zoom-funktionen maks´et helt ud. Godt nok var de ikke længere på biotopen som sådan, men jeg vil alligevel dele billedet herunder. 





Til identifikation af fugle brugte jeg nedenstående kilde:














Kommentarer

  1. Spændende læsning. Jeg kan godt lide at man lod den døde husskade ligge. Det er jo korrekt at det er naturens gang.

    SvarSlet
  2. Fine fotos, men man kan godt de, at de er knipset med mobiltelefon.

    SvarSlet
  3. Spændende at din institution er involveret i biotopen - god refleksioner over drengenes forskellige perspektiver og behov.
    I kan overvej at lave et dødebur / rådnebur til husskaden, så kan I bedre følge med i naturens gang - se scienceklog.dk samtaler ved rådnebur: https://www.scienceklog.dk/dyr-planter/v/h4 eller underviserbloggen: https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2021/02/pa-19v-fugle-i-pdagogisk-praksis-opgave.html
    Super spændende med alle de fotos af jeres dyreobservationer :-)
    Vh Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi prøvet før med døde flagermus. Jeg vidste dog ikke, at det hed et “rådnebur”. Men vi gjorde således:
      En lå ude.
      En kom indenfor i en lufttæt, gennemsigtig beholder.
      Vi fulgte med og sammenlignede forrådnelsesprocesserne.
      Vi var ikke så populære hos kolleger, men drengene var i den grad “på”.

      Det er for sent med skaden. Vi har kigget igen, men den er væk. Der lå kun et par fjer tilbage.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o