Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning (Heidi)

Jeg tog udgangspunkt i et barns udtalelse om at "dansk mad SMAGER aldrig af noget....hvorfor bruger danskere ikke krydderier, fx chili og hvidløg.....må jeg ikke dyrke mine EGNE chilier, så jeg kan krydre min mad?"

Vi fandt en chili i køkkenet. Selve chilien blev fint snittet og brugt til en krydderolie til aftenmåltidets kogte ris.
Kernerne blev taget fra og sået i hjemmelavede selvvandingspotter lavet ud af mælkekartoner (se tidligere indlæg om plantehold - aktiviteter).







Barnet var meget grebet af projektet. Han var straks optaget af grønsagsskuffens muligheder for gendyrk. Jeg udnyttede flowet og fortsatte en eksperimenterende tilgang sammen med barnet. Denne del var meget spontant og læner sig op ad en inquiery-baseret tilgang. 

Aftenssnacken var ananas. Kan man gendyrke noget fra en ananas? Vi har sået kerner/frø fra ananas-kødet i jord og sat toppen i vand. 




I samme bakke som ananas-kernerne, plantede vi også citron- og mandarinsten. 
Kan vi få kerner fra citrusfrugter til at spire?

Nogle hvedekerner til salat så liiiidt kedelige ud. 
De blev lagt på et leje af fugtet vat. 
Vil de mon gro?



Fra salatbaren har vi gendyrket følgende:

Øverst: hjertesalat x 2
I midten: bladselleri
Nederst: pak choi x 2


I første omgang er vores gendyrk-eksperimenter sat i en bakke med en smule vand.
Nu venter vi på at se spæde rødder. 


Vi har sået to slags salat fra købefrø. På dette tidspunkt var vi begge så fordybede, at vi glemte alt om at sikre billeddokumentation. 










Kommentarer

  1. Kære Heidi.
    Tak for indkigget i dit projekt. Det vil være rigtigt fedt hvis du kunne få nogle billeder ind af processerne med drengen, da det giver meget mere nærvær til dit oplæg. Har du gjort brug af nogen former for stilladsering eller teori omkring dit projekt. Jeg tænker her på noget naturfagsdidaktik som eks. de naturvidenskabelige kompetencer eller andet?
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024

Randi - Plantehold Logbog 1

  Det man tror, bare handler om at putte et frø i jord, en kerne i et minidrivhus eller resterne af et spidskål og toppen af en gulerod i fælles vandbad, det er, for mig, meget lettere sagt end gjort. Jeg har ingen erfaring med noget af dette, og jeg er ganske ude på både tynd is og gyngende grund i denne vildt underlige - vidunderlige verden. Den er finurlig, jeg rammer ikke rigtigt første gang, jeg er ikke sikker på, at der i enden er gulerødder og tomater at spise, agurker til at sylte og  nye rød solhat til haven - og sikkert heller ikke regrow, da vi her huset spiser det som mikrogrønt - hvilket også er en proces i sig selv, men det er vel ikke rigtig mikrogrønt, hvis ikke der er spirer på regrowet, når det skal vises frem? - men det det hele handler om, i denne proces, er læring. Læring for mig for at jeg kan formidle min viden videre. Jeg skal lære at observere for at kunne klassificere. Jeg skal kunne kommunikere for at drage konklusioner og jeg skal konstruere for at ...

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...