Gå videre til hovedindholdet

Randi - Praksisafprøvning - Didaktiske overvejelser og tidslinje "Fra frø til tallerken"

 



Didaktiske overvejelser:

Eksperimenterende tilgang:

- Vi ønsker at fremme nysgerrig og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer

- Vi vil introducere begrebet hypotese. Før de planter frøene, kan vi bede dem formulere deres egen hypoteser om, hvordan væksten vil være forskellig mellem købe frø og regrow.


Naturdannelsens Fem elementer

- Det materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser

- Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkkener.

- Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købe frø.

- Følelsmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø.

- Filosofiske: Vi kan diskutere, hvordan vores handlinger påvirker naturen og miljøet. Hvad betyder det at genbruge grøntsager.


Mikroforskermetoden:

- Nysgerrighed: Vi starter med at vække børnenes nysgerrighed. Hvad undrer den ved planter og vækst.

Observation: Vi lader dem observere og dokumentere. Hvordan ser frøene ud? Hvordan ændrer de sig over tid?

Spørgsmål: Vi opfordrer dem til at stille spørgsmål. Hvad vil de gerne vide mere om?

Hypotese: Vi lader dem komme med deres egne teorier. Hvordan tror de, at regrow processen fungerer?

Eksperimenter: Vi udfører små eksperimenter. Hvordan påvirker forskellige betingelser væksten?

Resultater: Vi diskuterer resultaterne og lader dem reflektere over, hvad de har lært.


Formidling:

- Vi giver børnene mulighed for at formidle deres opdagelser. De kan lave små plakater, tegninger eller korte videoer.

- Vi opfordrer dem til at dele deres erfaringer med hinanden og resten af gruppen. De kan evt. formidle det til en anden gruppe af børn og unge på institutionen. 


Formål:

- At udforske og sammenligne processen fra købe frø til regrow (genbrug af grøntsager)

- At forstå forskelle og ligheder mellem de to metoder.

- At give målgruppen viden om planterne, og hvad de har behov for.

- At forholde sig eksperimenterende i processen.

- At inddrage naturdannelsens fem elementer og mikroforskermetoden.


Målgruppe:

- Vi har alle valgt børn og unge i alderen 10 - 20 år, da denne målgruppe kan ramme alle i studiegruppen. Målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet med autisme, ADHD og emotionelle udfordringer.

Vi har ikke haft brug for at lave en samarbejdsplan med en institution, da vi alle bruger vores arbejdsplads.



Aktiviteter og tidslinje:

1 - Introduktion til emnet (1. uge i uge 11)

- Præsentation af forløbet og formålet.

- Diskussion om forskelle mellem købe frø og regrow.

- Hvad er en plante? Hvad er et frø?

- Hvad er de selv nysgerrige på? (mikroforskermetoden)

- Hvad er deres egne hypoteser på, hvad der vil ske, hvordan er væksten forskellig fra regrow til købe frø.


Eksperimenter med købe frø og regrow (2. uge i uge 12)

- Plant købe frø i potter og følg deres udvikling

- Brug grøntsagsrester. F.eks. løg, gulerødder, salat osv.

- Plant dem i jord og følg deres udvikling

- Sammenlign med købe frøene.


Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (3. uge i uge 13)

- Observer og dokumenter vækst, størrelse, farve, tekstur, forskelle og farver.


Smagstest og formidling (4. uge i uge 14)

- Høst regrow grøntsagerne.

- Sammenlign smag, tekstur, forskelle og ligheder med købe frøene.

- Lav smagstest og tegn observationer.

- Formidling og resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold - Egne refleksioner FØR (Heidi)

  Etiske overvejelser Med alle former for dyrehold følger et vist ansvar og forpligtigelse, som man skal være indstillet på og have oprigtig interesse i…også på den lange bane. Dyrehold kræver tid, ro og overskud. Man skal være klar til at løfte opgaverne, som kommer med det nye dyr; alt lige fra rengøring og fodring, til at kende dyrets behov, sprog og generelle pasningsvejledning. Kilde: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/kaeledyr-er-daarlige-julegaver Nu vil nogen måske sige, at dyrehold ikke behøves være et regelret kæledyr eller noget videre eksotisk. Det kunne jo ”bare” være indsamlede bænkebidere ( små grå krebsdyr med gæller, 29 forskellige arter i Dk, foretrækker mørkt og fugtigt habitat, lever fx i skovbunden og i haver og huse). Men alle dyr har fortjent et godt liv og bør aldrig være en påtvungen gave eller forpligtigelse.   Peter Schliemann fra foreningen Anima taler blandt andet om dyresyn og begrebet dyrerettigheder: ”Mennesker bør ikke kun und...

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt hold...