Gå videre til hovedindholdet

Randi - Praksisafprøvning - Didaktiske overvejelser og tidslinje "Fra frø til tallerken"

 



Didaktiske overvejelser:

Eksperimenterende tilgang:

- Vi ønsker at fremme nysgerrig og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer

- Vi vil introducere begrebet hypotese. Før de planter frøene, kan vi bede dem formulere deres egen hypoteser om, hvordan væksten vil være forskellig mellem købe frø og regrow.


Naturdannelsens Fem elementer

- Det materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser

- Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkkener.

- Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købe frø.

- Følelsmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø.

- Filosofiske: Vi kan diskutere, hvordan vores handlinger påvirker naturen og miljøet. Hvad betyder det at genbruge grøntsager.


Mikroforskermetoden:

- Nysgerrighed: Vi starter med at vække børnenes nysgerrighed. Hvad undrer den ved planter og vækst.

Observation: Vi lader dem observere og dokumentere. Hvordan ser frøene ud? Hvordan ændrer de sig over tid?

Spørgsmål: Vi opfordrer dem til at stille spørgsmål. Hvad vil de gerne vide mere om?

Hypotese: Vi lader dem komme med deres egne teorier. Hvordan tror de, at regrow processen fungerer?

Eksperimenter: Vi udfører små eksperimenter. Hvordan påvirker forskellige betingelser væksten?

Resultater: Vi diskuterer resultaterne og lader dem reflektere over, hvad de har lært.


Formidling:

- Vi giver børnene mulighed for at formidle deres opdagelser. De kan lave små plakater, tegninger eller korte videoer.

- Vi opfordrer dem til at dele deres erfaringer med hinanden og resten af gruppen. De kan evt. formidle det til en anden gruppe af børn og unge på institutionen. 


Formål:

- At udforske og sammenligne processen fra købe frø til regrow (genbrug af grøntsager)

- At forstå forskelle og ligheder mellem de to metoder.

- At give målgruppen viden om planterne, og hvad de har behov for.

- At forholde sig eksperimenterende i processen.

- At inddrage naturdannelsens fem elementer og mikroforskermetoden.


Målgruppe:

- Vi har alle valgt børn og unge i alderen 10 - 20 år, da denne målgruppe kan ramme alle i studiegruppen. Målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet med autisme, ADHD og emotionelle udfordringer.

Vi har ikke haft brug for at lave en samarbejdsplan med en institution, da vi alle bruger vores arbejdsplads.



Aktiviteter og tidslinje:

1 - Introduktion til emnet (1. uge i uge 11)

- Præsentation af forløbet og formålet.

- Diskussion om forskelle mellem købe frø og regrow.

- Hvad er en plante? Hvad er et frø?

- Hvad er de selv nysgerrige på? (mikroforskermetoden)

- Hvad er deres egne hypoteser på, hvad der vil ske, hvordan er væksten forskellig fra regrow til købe frø.


Eksperimenter med købe frø og regrow (2. uge i uge 12)

- Plant købe frø i potter og følg deres udvikling

- Brug grøntsagsrester. F.eks. løg, gulerødder, salat osv.

- Plant dem i jord og følg deres udvikling

- Sammenlign med købe frøene.


Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (3. uge i uge 13)

- Observer og dokumenter vækst, størrelse, farve, tekstur, forskelle og farver.


Smagstest og formidling (4. uge i uge 14)

- Høst regrow grøntsagerne.

- Sammenlign smag, tekstur, forskelle og ligheder med købe frøene.

- Lav smagstest og tegn observationer.

- Formidling og resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Randi - Plantehold Logbog 1

  Det man tror, bare handler om at putte et frø i jord, en kerne i et minidrivhus eller resterne af et spidskål og toppen af en gulerod i fælles vandbad, det er, for mig, meget lettere sagt end gjort. Jeg har ingen erfaring med noget af dette, og jeg er ganske ude på både tynd is og gyngende grund i denne vildt underlige - vidunderlige verden. Den er finurlig, jeg rammer ikke rigtigt første gang, jeg er ikke sikker på, at der i enden er gulerødder og tomater at spise, agurker til at sylte og  nye rød solhat til haven - og sikkert heller ikke regrow, da vi her huset spiser det som mikrogrønt - hvilket også er en proces i sig selv, men det er vel ikke rigtig mikrogrønt, hvis ikke der er spirer på regrowet, når det skal vises frem? - men det det hele handler om, i denne proces, er læring. Læring for mig for at jeg kan formidle min viden videre. Jeg skal lære at observere for at kunne klassificere. Jeg skal kunne kommunikere for at drage konklusioner og jeg skal konstruere for at ...

Randi - Naturfaglige overvejelser - Plantens behov

  Hvad er en plante: Generel definition af en plante:  "Organismer der indeholder klorofyl som kan fremstille sin egen næring. Et andet kendetegn for planter er, at deres stive cellevægge hovedsageligt består af cellulose, et komplekst kulhydrat der er uopløseligt i vand"   (https://usb-akvariegoedning.dk/USB-Artikler/13%20Planter/13%2006%20En%20plante.pdf) Hvad er et frø: Generel definition af et frø: "Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante" (https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/froe-og-spiring) Plantens forskellige dele: De fleste planter kendetegnes ved at den består af 3 dele. Roden, stænglen og bladet.  Rodens vigtigste opgave er at sørge for at planten står fast i jorden, at optage vand fra jorden,  Stænglens vigtigste opgave er at føre vand og næringsstoffer fra roden til bladene og at løfte bladene så højt op som muligt. Bladets vigtigste opgave er at lave fotosyntese. Formeringsformer: Kønnet formering: Bestøvning Ukønnet: Podning el...

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024