Gå videre til hovedindholdet

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter

Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den.


I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer.

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer)

Introduktion til dyreholdet:
Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørge ind til hvilke følelser dyrene vækker i dem, det  kan være glæde. frygt, fred osv. Jeg vil fokusere på den følelsesmæssige forbindelse ved at spørge dem hvordan de føler når de ser på de vandrende pinde, hvordan det føles når de kommer ud af terrariet og hvordan der føles når de holder dem, er tæt på dem osv. Det følelsesmæssige element kan give gode erfaringsbasserede oplevelser og berøre dette element, da de rører ved de vandrende pinde ved at have dem siddende på hånden, de er med til at indrette deres terrarie med rene blade og vand, som de selv er med ude i naturen for at indsamle, her mærker de fx bladendens tekstur. (friluftsrådet)
 
Jeg involvere målgruppen i indretningen af dyreanlægget, de skal være med til at indrette og dekorere terrariet. Her får de "hands on" hvor målgruppen gør sig erfaringer med dyreholdet igennem fysisk interaktion (friluftsrådet) da vi går ud i naturen og indsamler det som de vandrende pinde skal have at spise.

Vi besøger en dyrehandel for at kigge på andre dyr, da vi kan sammenligne dyrene og det kan give gode snakke og refleksioner om, "hvad er et dyr", og hvad er forskellene og ligheder mellem dyrene, altså både udseende, leveforhold og hvad de spiser. Jeg tager her udgangspunkt i de 13 forskellige kundskaber og færdigheder fra Lars Domino Østergaard (2004) som jeg vil have for øje når vi besøger dyrehandlen samt når vi skal tale om terrariet, indretningen, leveforhold, fødekæde osv. 

Jeg har fået mine vandrende pinde hos et vuggestue, de havde fået æg og da de var klækket fik jeg lov til at hente 3 styks. Det er aftalt med vuggestuen at i tiden efter, at jeg aflevere dem retur til dem igen så de i tiden hos mig får lov til at vokse sig store.

Deltagelsesmuligheder: 
Jeg vil være opmærksom på deltagelsesmulighederne hos min målgruppe. Da det alle er større børn og unge 10-20 år, er jeg opmærksom på at de allerede kan have erfaringer med de hvirvelløse dyr, både på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på om der kan skabes rammer for målgruppen for hvad et dyr er. Målgruppen i denne alder har som oftest allerede et forhold til hvirvelløse dyr, da mange mennesker ser smådyr som noget der godt kunne undværes, hvor det ved andre er uvidenhed, utryghed eller dårlige oplevelser med smådyr, som har udviklet sig til en fobi. (Ejby-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 109) Børnehave børn har som ofte endnu ikke udviklet utryghed for disse dyr og derfor kan de være mere modtagelig og nysgerrige. Dette er også noget jeg gerne vil kigge nærmere på, forskellen på håndteringen og opfattelsen af dyret, de små kontra de store børn. 

11. Afprøv dine pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med dit mål.

Ved at observere vandrende pinde og deres interaktioner kan målgruppen lære om:
- Kommunikative færdigheder - de sproglige perspektiver, og evnen til at kunne se nøje efter og tale om det vi ser og oplever. Hvad føles der når vi ser på dyret (det følelsesmæssige element og det erfaringsbasserede element) 
- Læring om hvirvelløse dyr: At kunne bruge fag begreber om dyret altså ben, øjne, følehorn, æg og camouflage osv. (det kognitive element)
Fødekæder: Ved at observere vandrende pinde kan børn få en forståelse af hvordan de er en vigtig del af fødekæden og hvordan de påvirker andre organismer. Hvad spiser de og hvem spiser dem. (det kognitive element)
Brugeroplevelse og læring:
Mine overvejelser for at gøre det interessant og lærerigt vil jeg tilføje følgende elementer:

Informationstavler og fakta
Jeg vil placere små informationstavler ved siden af terrariet med fakta om de vandrende pinde, hvor jeg vil skrive om deres naturlige habitat, adfærd, kost og andre interessante oplysninger, da dette giver dem mulighed for at lære mere om dyrene og deres livstil. Da jeg tager højde for min målgruppe, vælger jeg at lave informationstavler med piktogrammer. 

Aktiviteter for brugerne:
Jeg vil lade min målgruppe observere dyrene i forskellige situationer, fx når de spiser eller klatrer.
Jeg vil invitere dem til at fordre dyrene med små stykker frugt eller blade
Jeg vil lade dem måle terrariets temperatur, luftfugtighed eller belysning
Jeg vil stille stille spørgsmål om dyrene som målgruppen skal besvare
Jeg vil tage min målgruppe med ud for at besøge en dyrehandel hvor vi kan se på andre dyr og tale om forskelle og ligheder.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse /indkøb/indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.

Jeg har ansvaret for at anskaffe relevante materialer til dyreholdet, altså selve terrariet, samt den daglige pasning og pleje af dyrene. 

Når dyreholdet er slut, så skal de vandrende pinde afleveres tilbage den til vuggestue som jeg har fået dem fra. Hvis de vandrende pinde skulle gå hen og dø, så er det mig der er ansvarlig for at bortskaffe dem, men det kunne gøres sammen med målgruppen, hvor de kan være med til at begrave dem, dette kan også give anledning til mange snakke om hvor de skal begraves, hvorfor, hvad det gør ved dem osv. der skal tages hensyn til børnenes følelser. 

Kilder:

Friluftsrådet: https://view.officeapps.live.com/op/view.aspx?src=https%3A%2F%2Ffriluftsraadet.dk%2Ffiles%2Fmedia%2Fdocument%2FNaturdannelse%2520p%25C3%25A5%2520p%25C3%25A6dagoguddannelsen_%2520BruttoPowerpoint%2520for%2520undervisere%2520p%25C3%25A5%2520p%25C3%25A6dagoguddannelsen.pptx&wdOrigin=BROWSELINK



Kommentarer

  1. Hej Sabrina
    Hvordan er det gået med kartoflen - er den blevet spist? Jeg ville nok være lidt forsigtig med natskyggefamilien (tomater og kartofler) da de er giftige. Det vil også være vigtigt at foderet er økologisk, så du undgår at tage livet at dine vandrende pinde med rester at sprøjtegifte.
    Et spændende forløb du har skitseret - det vil være fint hvis du fastholder eksempler på borgernes reaktioner og udsagn. En kort beskrivelse af målgruppe, ville være en hjælp for læseren ;-) Når du skriver: " Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørge ind til hvilke følelser dyrene vækker i dem" - hvordan stilladserer du denne proces - og hvad kommer der ud af diskussionen?
    Fint at du tager afsæt at borgerne allerede har erfaringer med og viden om hvirvelløsedyr.
    Vh Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o