Randi - Plantehold opstart

VALG AF MATERIALER TIL AT OPSTARTE PLANTEHOLD MED: 

Jord - Så og priklejord

Minidrivhus - flere rum 

Minidrivhus - enkelt

Glas

Plasticpotter

Jeg har valgt at investere i genanvendelige spirekasser (mini drivhuse) i stedet for at lave nogle selv, som man kunne gøre ud af æggebakker, mælkekartoner, bakker fra kød, i avispapirpotter og i tomme køkken og-eller toiletruller. 

VALG AF PLACERING TIL MIT PLANTEHOLD:

Mit plantehold er placeret i vindueskarmene i min spisestue. De vender mod syd og giver spirerene det lys og sol, som de har brug for, for at kunne gro.

Valg af frø fra vilde planter:

Judaspenge:

Judaspenge er en plante der er meget smuk, både i frisk og tørret form. Som frisk plante har den de fineste lilla blomster og når den visner bliver frøstandende sølvagtige, hvilket gør den tørrede del særlig populær til dekorationer. Navnet Judaspenge hentyder til det sted i biblen, hvor Judas får 30 sølvpenge for at forråde Jesus. Judaspenge er en meget bi - venlig plante og det siges at den kan afhjælpe problemer med skvalderkål i haven.

Rød solhat:

Rød solhat, også kendt som Echinacea, er egentlig en blomstrende urt. Den bruges i naturmidler, som tilskud mod forkølelse og til vedligeholdelse af immunforsvaret. Det er både blade, rod og blomst der kan bruges til fremstilling af naturmedicin. Udover dens gode egenskaber er det en utrolig smuk staude, mange siger at den er "Dronning af haven" Den fås i flere farver, og hvis man høster frø fra en plante, som jeg har gjort i min have, er der ingen garanti for, at blomsten der spirer frem er samme farve, som den plante man tog frøene fra.

Æble:

Der findes ca. 750 æble sorter, hvoraf de ca. 300 af dem er danske sorter. Generelt er æblet en gammel frugt i Danmark, og man har kunnet samle vilde æbler i siden stenalderen. Æblet er god til mad, til desserter og til at "hapse med i hånden" på vej ud af døren, og æbletræet er et symbol på håb, og er den frugt der hang i edens have. Danmark har et national æble, det hedder Rød Gråsten. Når man sår æbletræer fra frø, er der mange faktorer der spiller ind. Hvilken sort der passer til den jord du har i din have. Hvor meget sol der er /ikke er, der hvor træet skal plantes og hvordan vindforholdene er, så træet kan blive sikret mod vind, så ikke det bliver beskadiget, inden det er blevet stærk i stammen. 

Husløg:

Husløgets botaniske navn er Sempervivum, som betyder "Den der lever for evigt" og husløget er den plante man ikke kan slå ihjel, medmindre man drukner den. Den kan overleve i tørre tider, da saften i bladene fungerer som plantens vandreservoir, men kan også bruges hvis man får et insektstik eller brænder sig på en brændenælde. I gammel tid sagde man, at man kunne fjerne fregner, hvis man smurte sig ind i saften, og plantede man dem ovenpå sit tag, ville huset være beskyttet mod lynnedslag, da fugten fra planten kunne stoppe lynet. Nogle af arterne kan spises, dog ikke de arter med spind over sig. Husløget blomstrer, og da der findes mange arter af husløget, er blomsterne forskellige. Husløget formerer sig selv, ved at gro babyplanter op omkring moderplanten. Ønsker man at sætte husløg andre steder, kan det gøres ved at tage de nye blade og stikke i jorden.

Sojabønne:

Sojabønne er en bønne der betegner en masse bønner i samme familie. Jeg har valgt at bruge den hvide sojabønne, som er aflang og har en lys farve. Bønner har de seneste år indtaget de danske køkkener men bruges i udenlandske køkkener, og har været en del af det i mange år. Bønnen har et højt indhold af protein og er derfor velegnet, hvis man har brug for dette. Sojabønnen bruges til fremstilling af eks. vis tofu og sojamælk, men de kan også bruges i salater.

Fyr (forsøg):

Jeg har taget nogle kviste fra et nyt fyrtræ i skoven, for at se, om jeg kunne være heldig, at de ville slå rødder. Inden de skulle i vandet, rensede jeg dem for nåle nederst på kvisten, for at kvisten ikke skulle bruge krudt på at sørge for at holde de nåle friske, men i stedet bruge krudtet på at slå rødder. Jeg lavede et skråsnit på stilkene inden jeg puttede dem i vand. Jeg lavede et skråsnit for at stilken fik en større sugeflade, end den ville have, hvis jeg havde skåret den lige over. 

Blød ene (forsøg):

Da jeg gjorde mine spirebakker klar, i mit værksted, fandt jeg en gren blød ene, som var blevet overset i oprydningen efter juledekorations ræset, som så ud til at være vissen. Jeg prøvede dog, at skrabe med en negl i barken for at se, om den var grøn eller brun under barken. Den var svagt lysegrøn og lidt fugtig, så jeg gjorde det samme med den, som jeg gjorde med fyr, rensede den for de nederste blade, lavede et skråsnit og bankede stilkene med en rullepind, for at blødgøre den, så den havde mulighed for at suge vand længere op af stilken. Havde stilken været brun, ville grenen være død.

Valg af frø fra køkkenet:

Cantaloupemelon:

Cantaloupemelon er dyrket i Frankrig siden begyndelsen af 1900 tallet. Frugtkødet er saftig og har en lækker sødmefyldt smag. Melonen kan bruges til mange ting såsom i madretter desserter, og så kan den købes som tørret frugt, og har man en dehydrator, kan man selv tørre frugtkødet. Dens navn er kommet af, at den i blev udviklet i haven ved pavens sommerresidens, der ligger i Cantalupo ved Rom. Melonen tilhører græskar familien, og er en del af den melon serie der hedder honningmelon, galia melon og net melon. Mange kan have svært ved at finde ud af, hvad de hver især hedder, udover honningmelonen, så de andre omtales ofte bare som "Netmeloner" 

Hvid spidskål:

Spidskål tilhører korsblomstfamilien, man siger at det er en forædling af hvidkålet - som man jo enten hader eller elsker. Da spidskålen  kom til Danmark, kaldte man den for sukkertopkål. Spidskålen har en kortere vækstsæson end hvidkålet, og den kan høstes inden der kommer kållarver i det. Spidskålet er mere løst i det end et hvidkål, det er kegleformet, og er nem at finde plads til i køleskabet. Indenfor de seneste år er der kommet et rødt spidskål på markedet, dens blade er samme farve som rødkålets.

Jordbær:

Stort set alle ved, hvad et jordbær er, det er indbegrebet af dansk sommer. Jordbærret bliver brugt til mange ting. Til bagværk, grød, marmelader, syltet og som en snack. Mange danske jordbær har forskellige former, de kan være alt fra aflange til runde. Køber man, i dagligvarebutikkerne, udenlandske jordbær er de oftest kegleformet og meget ens. Den mest almindelige opfattelse af jordbærret er, at det er en frugt, selvom det er en nød. De små lyse prikker på jordbærret er en samling af nødder, der bliver holdt sammen af det røde frugtkød. Man kan kalde jordbærret for et falskt bær, fordi det ikke består af en frugtknude, der er svulmet op. Jordbærret er dog kendt som et bær i Danmark, så det er sådan folk kender det.

Gul pæreformet cherrytomat: 

Denne tomat har en sødlig smag, er meget saftige og en anelse større end de almindelig røde cherrytomater vi kender. Den er en gammel tomatsort, som kan føres tilbage til begyndelsen af 1800 tallet. Tomaten er, som navnet siger, pæreformet i en meget klar gul farve. Som almindelige cherrytomater, hænder de i klaser på stænglen. 

Mini romaine salat (hjertesalat):

Salaten er kendetegnet ved at dens blade er aflange, sprøde og lysegrønne. Der findes dog også hjertesalat med rødlige blade. Smagen er mild og alligevel aromatisk. Man kan til at starte med, inden man høster salaten, tage de yderste blade af og spise dem, som mikrogrønt, imens salathovedet stadig vokser. Mange vælger at bruge denne form for salat, da den kan holde sig længe i køleskabet, og den fylder ikke så meget som eks. vis et iceberg salat.

Ingrid ærter: 

Ingrid ærter minder meget om kikærter. Det er en gammel sort, som førhen blev dyrket til dyrefoder, og muligvis også til brug i retten "Gule ærter" Den er de senere år kommet mere og mere ind i de danske køkkener. Den kan erstatte kikærter i f.eks.. hummus og falafler. De kan ristes og bruges som snack eller i en salat. De har en ærte agtig smag, men hvis de skal bruges i madlavning, skal de stå i køleskab 7-8 timer inden de skal koges i rigeligt vand.

Valg af frø fra pose:

Lavendel:

Lavendel er en blanding af en busk og en staude. Den har en smuk lyslilla farve og en meget karakteristisk lugt. Pga. duften lagde man ofte lavendelbuketter imellem tøjet i gamle dage, hvor tøjet ikke blev vasket så tit. Lavendler kan også bruges i madlavning i en tørret variant. 

Sommergulerødder:

Sommergulerødder er kendetegnet ved at de kan sås tidligt, og derfor også høstes tidligt. I den blanding jeg har valgt, er der gulerødder i forskellige farver. Den tager ca. 10 - 12 dage om at spire og kan sås fra marts måned. Sår man løbende kan man høste gulerødderne i lang tid henover sommeren og efteråret. 

Drueagurker:

Drueagurken er den man oftest sylter hele, selvom den også kan spises rå, da den er lille og kan syltes hele. Planten kan man vælge at binde fast til pinde, der er stukket i jorden, men den kan også "kravle" henad jorden. Agurken bliver udviklet, når agurkeblomsten er visnet.

Chia:

Chiafrøet har de seneste år gjort indtog i de danske køkkener. Det har det gjort, da folk fandt ud af frøets gode egenskaber. Frøene kan bruges i diverse madlavning, såsom grød, boller, pandekager osv. Det har et højt protein og fiber indhold. Det bedste udbytte af chiafrøet for man ved at male dem til mel, eller udbløde dem. De kan også bruges rå, man skal bare være opmærksom på, at de udvider sig i væske og at maven kan have svært ved at fordøje dem. Chiafrø er også ganske gode som mikrogrønt. 

Valmue:

Når man hører ordet valmue, kommer man oftest til først at tænke på, at den blev/bliver brugt til fremstilling af opium, og derefter på at det er der birkes til vores brød kommer fra. For år tilbage kunne man ikke  køre en tur ud i det danske sommerland uden at se store marker med valmuer, de er desværre forsvundet, og nu ser man dem kun i haver, iblandt kornet der vokser på marken, fordi der har været valmuefrø i de frø, man har sået på marken, og til mange penge hos blomsterhandleren. Når valmuen er afblomstreret, danner blomsterknuden, i midten af blomsten, en kapsel, og når den er tørret, ligger der mange små valmuefrø indeni den. Man kan høre det, når man ryster med den. 

Foreløbig litteratur: 

Foruden den allerede nævnte brugbare litteratur, der er nævnt i opgaven, vil jeg bruge:

"Gendyrk - og flere porrer til folket" af Persille Ingerslev (05.03.2021)

"No-waste køkkenhaven" af Katie Eller-Peters (07.02.2020)