Gå videre til hovedindholdet

Randi - Plantehold logbog 2





Der var ved at være trangt i mine spirebakker, så jeg har besluttet at plante dem om. De meget hurtig voksende sojabønner og Ingrid ærter, har jeg valgt at potte om i plastic potter, men hul i bunden. Mine andre små spirer har jeg omplantet i fiberpotter, da de ikke er helt så store endnu. De beholder deres pladser i mine vindueskarme, da det ser ud til, at de fleste har haft det godt af at stå der. 




Dag 10

Mine sojabønner viste ikke rigtig tegn på spiring, før jeg skulle potte om. Selvom jeg ikke kunne se nogen spire, valgte jeg at smuldre jorden stille fra hinanden, og se nu hvad der gemte sig. Den fineste lille sojabønne spire. Den blev pottet om i en fiberpotte, så jeg håber at den kommer fint i gang igen.



Dag 10

Efter jeg havde sat mine cantaloup melon kerner under tag på radiatoren skete der endelig noget. Der gik ikke lang tid, før jeg kunne se små spirer, men jeg lod dem stå under tag på radiatoren i et par dage. Derefter flyttede jeg dem op i vindueskarmen, hvor de fortsatte med at spire. På billedet kan man tydeligt se, at kernen stadig sidder i spidsen af spiren. Jeg er spændt på, hvor lang tid der går, før den er faldet af.



Dag 10

En enkelt stor spire fra mine chiafrø, og en enkelt spire ved siden af. Igen kom der i starten ret mange spirer, men mange er gået til. Mine bakker har været fugtige hele tiden, så de er ikke tørret ud, men hvad der er sket, ved jeg ikke, men jeg planter nogle nye, og prøver at være opmærksom på dem. Jeg tænker, at jeg måske har fået puttet for mange frø i en enkelt spirebakke, så de muligvis har kvalt hinanden.



Dag 8

Mine drueagurker har taget fart. Det er måske mig, der har været for utålmodig med at det hele begyndte at spire, da jeg aldrig har forspiret noget som helst før. Jeg har plantet direkte i jorden, når temperaturen udenfor har været til det. Da jeg aldrig har gjort det før, giver det faktisk en god fornemmelse i maven, når det lykkes. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at en agurkespire ikke har så godt af at blive plantet om, da dens rodnet er sart, og dens rodhals er meget modtagelig overfor infektioner. Jeg er meget spændt på, om jeg har fået ødelagt nogle af planterne.




Dag 9/10
Mine gulerødder kommer også ret godt. Jeg er i tvivl om, om jeg skulle have skilt dem mere ad, da jeg plantede dem om. Spirerne skal deles mere op, hvis de viser tegn på at være for klemt, må jeg gøre det.


Dag 9
Mine Ingrid ærter har vældig travlt, jeg kan nærmest se forandringer fra dag til dag. Man kan se den tørrede ært i bunden af spiren hvor rødderne kommer ud fra. 



Dag 11

Se nu lige en flot spire der er kommet fra mine æblekerner. Det ses tydeligt, at bladene er savtakkede, som de er på nogle æbletræer, dog er bladene her ikke så store, men ved at kigge på disse savtakker, kan man sortbestemme sit æbletræ. Endnu er bladene på denne spire ikke særlig stor, men jeg syntes alligevel, at de hører til den familie af æbletræer hvis savtakkede blade med spidse tænder der krummer op mod bladspidsen. Da jeg ikke ved hvad det æble hed, som jeg spiste er jeg spændt på bladenes udvikling
(https://www.sonneruplund.dk/htmlandre/blade.html)



Dag 9
Der er kommet nogle flere skud på mit spidskål. Jeg blev overrasket over, at den egentlig lavede så mange ny spidskål på én bund, og at de kom på siden af bunden. Jeg troede egentlig, at der ville vokse noget op fra bunden, sådan at der blev dannet ét spidskål. En meget spændende proces at følge med i. 


Dag 7
Så er bladene blevet så lange. Jeg prøvet at smage på et blad. Det var lidt en underlig fornemmelse at  stå og kigge på denne lille top og smage salaten, når smagen og det visuelle ikke stemmer overens med det man er vant til. Hvilket er en super god idé at lade børn og unge prøve.


Dag 14

Nu sker der noget med mit spidskål. Man kan se, at bladene skiller sig fra spiren og der er ved at komme mange. Romaine salaten er også blevet større, og lidt skæv, for jeg går og spiser af bladene, når jeg tilser mit plantehold. Jeg har besluttet, at jeg skal have sat endnu flere romaine salat og spidskål til regrow.



Min røde solhat er der stadig ingen tegn på. Jeg kommer i tanke om, at jeg har hørt, at nogle frø skal have oplevet kulde/frost omkring rødderne, for at kunne spire. Jeg undersøgte det, og det var rigtig husket, for frø fra rød solhat er det der kaldes et kuldkimer frø. Det vil sige, at det egentlig skal plantes om efteråret, for at få kulden omkring rødderne, og for at det kan spire til foråret. Jeg fandt også ud af, at solhat er en plante der godt kan være lang tid undervejs, og at nogen slet ikke begyndte at spire under forspiring, da de ikke havde oplevet kulde. Rådet var at man kunne give frøet i jorden skiftevis kulde og varme, så jeg gik i gang. Jeg har et værksted, hvor der er meget kølig, så der blev min spirebakke med rød solhat frø sat ud i et par dage. Derefter tog jeg dem ind i stuen i varmen i en dag, og så ud i kulden igen i et par dage, og lige nu står de på deres plads i vindueskarmen og giver forhåbentlig tegn på noget - på et tidspunkt. 



Dag 10/11

Lavendlerne er nu også kommet med på spirelisten. De står lidt tæt, så jeg vil plante dem over i fiberpotter om nogle dage.


Dag 11

Min sojabønne har groet sig en baby, eller også er det et af de andre frø, der er røget med i potten under omplantning, da jeg ved, der kun er sat en sojabønneplante ned i potten.


Dag 14

Nu begynder denne spire at ligne en tomatplante. Hvis man kigger på de små nye skud, kan man se, at de ligner bladene på en "rigtig" tomatplante. Hvis man dufter til de små skud, er de begyndt at have den karakteristiske duft af tomat. Det er ved at være tid til, at jeg planter dem om, da de bliver for store til at kunne stå så tæt. 



Dag 12

Mine boghvedekerner viser stadig ikke tegn på liv, så jeg har nu sået nogle andre, og håber at de bliver til noget. Og det virkede åbenbart at plante nogle nye, for se lige hvordan de "gamle" skyder nu på dag 14/15 (De er i øverste højre hjørne)

I venstre side af billedet er det Judaspenge der også er begyndt at spire frem.







 

Kommentarer

  1. Hej Randi
    Dejligt at dine anstrengelser begynder at give "frugt".
    Eftersom du ikke har forspiret før, er jeg i tvivl om du er klar over at fordelen ved dine pap/fiberpotter (dvs. af bio nedbrydeligt materiale) er at du kan potte dem direkte ud i jorden, og derved undgår at ødelægge rodnet mm.
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o