Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning - Jannik

 



I forhold til praksisafprøvningen på botilbuddet, hvor jeg arbejder, vil de naturvidenskabelige kompetencer der - efter bedste skøn - særligt træder frem, når jeg læner mig op ad de fire generelle færdigheder, som præsenteres af Ejbye-Ernst & Stokholm (2015), være den eksperimenterende tilgang samt den praksis-færdighedsmæssige.

Ift. den eksperimenterende tilgang, gør vi brug af forskellige undersøgelsesmetoder. Vi tager både udgangspunkt i viden, som vi søger fra bl.a. internettet (Youtube), hvor der ligger mange fine videoer med Regrow-projekter, samt anvisninger på frøposer mv. Vi sammenligner de forskellige frø, og eksperimenterer med Regrow fra grøntsager fundet i køleskabet. Pt. er der sat gang i hvidløg, tomat, forårsløb og hjertesalat. 

Løbende vil vi observere, hvordan det går med plante-projektet – hvad virker og hvad gør ikke?

Vi opstiller hypoteser, bl.a. med tomat-projektet. En tomatskive vil på uger blive til en plante. Vi vil kunne følge med i rod- og plantevæksten. Kan det være rigtigt?

I vores projekt vil vi forhåbentlig tilegne os praktisk-færdighedsmæssige evner. Kende forskel på planterne. hvilke dele er spiselige? Hvordan skal de passes? Passende mængder vand og sollys. Hvilke familier er de forskellige planter hjemmehørende i? Etc. Etc. …



Her igangsættes projektet. Der bruges forstøver for nemmere at kunne dosere vandmængden.



En solrig plet i vindueskarmen giver forhåbentlig gode vækstbetingelser


Beboeren, med hvem jeg primært har plante-projektet, havde selv fundet en video på Youtube, der viste et spirringsforsøg med en tomatskive. Det skulle vi selvfølgelig prøve. Tomatskiven er placeret helt ud til kanten, så vi kan følge med i væksten. 



Litteraturhenvisninger: Ejbye-Ernst, N., & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv: Uderummet i pædagogisk praksis. Systime.


Kommentarer

  1. Hej Jannik.
    Tak for dit indlæg. Det er godt at se at I er kommet godt fra land med din afprøvning. Prøv at se om du kan systematisere dit arbejde med beboeren lidt mere. Det kunne være i sammen kunne formulere jeres hypoteser eller gæt, skrive dem ned for senere at vende tilbage og se om jeres gæt var rigtige. Du kan lade dig inspirere af mikroforskermetodens systematiske fremgang, der jo bygger på den naturvidenskabelige undersøgelsesmetode. I forhold til de naturvidenskabelige kompetencer synes jeg også du skal fokusere på det med kommunikationen (se kap. 6.2 i Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015.), da det er en forudsætning for at italesætte jeres eksperimenter, og beskrive hvad I ser. Her kan du opøve dit eget fagsprog således at du ved at begrebsliggøre både plantedele og processer, kan nuancere din beboers blik på planterne. Som der står i grundbogen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015. s. 186) så ser man det man ved.
    Jeg håber at jeres projekt går godt og glæder mig til at høre hvor det "ender".
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o