Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning - Sabrina


Praksisafprøvning

“Fra Frø til Tallerken”

Didaktiske overvejelser:

  1. Eksperimenterende Tilgang:
    • Vi ønsker at fremme nysgerrighed, undring og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer.
    • Vi vil benytte os af produktive spørgsmål (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 197-199)
  2. Naturdannelsens Fem Elementer:
    • Det Materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser og hvordan mennesker af afhængige af planter som ressource.
    • Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkken? Vi giver dem også mulighed for at få nye erfaringer.
    • Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købefrø?
    • Følelsesmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø?
    • Filosofiske: Vi kan diskutere, hvordan vores handlinger påvirker naturen og miljøet. Hvad betyder det at genbruge grøntsager?
  3. Formidling:
    • Vi giver børnene mulighed for at formidle deres opdagelser. De kan lave små plakater, tegninger eller korte videoer.
    • Vi opfordrer dem til at dele deres erfaringer med hinanden og resten af gruppen. De kan evt. formidle det til en anden gruppe af børn og unge på institutionen.

Formål:

  • At udforske og sammenligne processen fra købefrø til regrow (genbrug af grøntsager).
  • At forstå forskelle og ligheder mellem de to metoder.
  • At give målgruppen viden om planterne, og hvad de har behov for. (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. s. 59-62)
  • At forholde sig eksperimenterende i processen.
  • At inddrage naturdannelsens fem elementer.

Målgruppe:

Vi har alle valgt børn og unge i alderen 10-20 år, da denne målgruppe kan ramme alle i studiegruppen. Målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet med autisme, ADHD og emotionelle udfordringer.


Vi har ikke brug for at lave en samarbejdsplan med en institution, da vi alle bruger vores arbejdspladser.

Aktiviteter + tidslinje:

  1. Eksperimenter med købefrø og regrow (1. uge i uge 11):
    • Plant købefrø i potter og følg deres udvikling.
    • Brug grøntsagsrester (fx løg, gulerødder, salat, basilikum).
    • Plant dem i jord og følg deres udvikling.
    • Sammenlign med købefrøene.
  2. Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (2 uge i uge 12)

o   Observer og dokumentér vækst, størrelse, farve og tekstur, forskelle og ligheder.

o   Hvorfor trives nogen frø bedre end andre, hvorfor bliver noget ikke til en spirer og andet gør? Opstil hypoteser, fx hvad sker der hvis vi tager radiser og det ene sættes i lys og det andet i mørke, hvad tror de der vil ske? Vi benytter os af produktive spørgsmål.

  1. Smagstest og formidling (3. uge i uge 13):
    • Høst regrow-grøntsagerne.
    • Sammenlign smag og tekstur med købefrøene, forskelle og ligheder.
    • Lav smagstest og tegn observationer.
    • Formidling af resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen. 
  2. Opfølgning på emnet (4. uge i uge 14):
    • Gennemgang af forløbet og formålet.
    • Diskussion om forskelle mellem købefrø og regrow.
    • Hvad er en plante? Hvad er et frø?
    • Hvad blev de selv nysgerrige på?
    • Hvad undrede dem?

Kommentarer

  1. Hej hej.
    God plan med super fin orden og overskuelighed.
    God fornøjelse
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o