Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning - Sabrina


Praksisafprøvning

“Fra Frø til Tallerken”

Didaktiske overvejelser:

  1. Eksperimenterende Tilgang:
    • Vi ønsker at fremme nysgerrighed, undring og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer.
    • Vi vil benytte os af produktive spørgsmål (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 197-199)
  2. Naturdannelsens Fem Elementer:
    • Det Materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser og hvordan mennesker af afhængige af planter som ressource.
    • Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkken? Vi giver dem også mulighed for at få nye erfaringer.
    • Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købefrø?
    • Følelsesmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø?
    • Filosofiske: Vi kan diskutere, hvordan vores handlinger påvirker naturen og miljøet. Hvad betyder det at genbruge grøntsager?
  3. Formidling:
    • Vi giver børnene mulighed for at formidle deres opdagelser. De kan lave små plakater, tegninger eller korte videoer.
    • Vi opfordrer dem til at dele deres erfaringer med hinanden og resten af gruppen. De kan evt. formidle det til en anden gruppe af børn og unge på institutionen.

Formål:

  • At udforske og sammenligne processen fra købefrø til regrow (genbrug af grøntsager).
  • At forstå forskelle og ligheder mellem de to metoder.
  • At give målgruppen viden om planterne, og hvad de har behov for. (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. s. 59-62)
  • At forholde sig eksperimenterende i processen.
  • At inddrage naturdannelsens fem elementer.

Målgruppe:

Vi har alle valgt børn og unge i alderen 10-20 år, da denne målgruppe kan ramme alle i studiegruppen. Målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet med autisme, ADHD og emotionelle udfordringer.


Vi har ikke brug for at lave en samarbejdsplan med en institution, da vi alle bruger vores arbejdspladser.

Aktiviteter + tidslinje:

  1. Eksperimenter med købefrø og regrow (1. uge i uge 11):
    • Plant købefrø i potter og følg deres udvikling.
    • Brug grøntsagsrester (fx løg, gulerødder, salat, basilikum).
    • Plant dem i jord og følg deres udvikling.
    • Sammenlign med købefrøene.
  2. Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (2 uge i uge 12)

o   Observer og dokumentér vækst, størrelse, farve og tekstur, forskelle og ligheder.

o   Hvorfor trives nogen frø bedre end andre, hvorfor bliver noget ikke til en spirer og andet gør? Opstil hypoteser, fx hvad sker der hvis vi tager radiser og det ene sættes i lys og det andet i mørke, hvad tror de der vil ske? Vi benytter os af produktive spørgsmål.

  1. Smagstest og formidling (3. uge i uge 13):
    • Høst regrow-grøntsagerne.
    • Sammenlign smag og tekstur med købefrøene, forskelle og ligheder.
    • Lav smagstest og tegn observationer.
    • Formidling af resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen. 
  2. Opfølgning på emnet (4. uge i uge 14):
    • Gennemgang af forløbet og formålet.
    • Diskussion om forskelle mellem købefrø og regrow.
    • Hvad er en plante? Hvad er et frø?
    • Hvad blev de selv nysgerrige på?
    • Hvad undrede dem?

Kommentarer

  1. Hej hej.
    God plan med super fin orden og overskuelighed.
    God fornøjelse
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024

Dyrehold - Jannik

 Dyrehold opgave A  (Lånt billede) Jeg har valgt at have kompostorme. Disse små nedbrydere vil få adgang til noget førne, og så ellers blive sat i gang med deres "arbejde". Herfra bliver det spændende at se, om ormene formerer sig, hvor hurtigt de får nedbrudt det organiske materiale, og hvordan de vil trives i det lille terrarie. Bruger/borgergruppe  Vi har i studiegruppen valgt målgruppen børn og unge. Dette inde for specialområdet. Mål for borgergruppens læringsudbytte   Tanken er, at målgruppen skal have mulighed for gennem et par måneder at følge ormene i terrariet. Dette kan give anledning til naturfaglig formidling (snak om kredsløb, arter, økosystem mv.) Naturfaglige begreber Jordt Jørgensen (2023), skriver om, at identifikationen med dyr og natur kan give anledning til at børn får øje på værdien i naturen, og at dette måske på sigt vil motivere til deltagelse i spørgsmål/diskussioner om beskyttelse af naturen/miljøet. Tages der udgangspunkt i naturda...