Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning uge 12- Sabrina

 Praksisafprøvning uge 12




Hvidløget og løget spirer godt. Det ligner at gulerødderne er ved at mugne.




Der er god fart på de købe frø vi har plantet. Regrow sker der ikke så meget med, det er svært at få øje på om der er spirer. Dog kan vi se at hvidløget gror hastigt. 

Løg og hvidløg er sat ind i skabet i mørke. Vi vil se hvad der sker om der er forskel på det der står i lys kontra mørke.

  1. Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (2 uge i uge 12)

o   Observer og dokumentér vækst, størrelse, farve og tekstur, forskelle og ligheder.

Her en uge efter vi plantede de første frø og det første regrow kiggede vi nærmere på det. Det første der blev nævnt da vi kiggede på dem var, "de er godt nok begyndt at spire meget". Ja det er korrekt, hvordan kan I se det? De pegede på de grønne spirer der var kommet op og sagde hvor de kunne se det. De blev vendt og drejet, der blev mærket på det der voksede, der blev duftet til det osv. Vi talte om billederne på frøposerne, om det lignede det der voksede, det synes de ikke at det gjorde. Vi talte om forskelle og ligheder, hvor jeg benyttede mig at produktive spørgsmål, (Ejbye Ernst, N. & Stokholm, D. s. 197) da de produktive spørgsmål er kendetegnet ved at være åbne, og sjældent med et korrekt eller ukorrekt svar. Fx.: "hvorfor trives nogle frø bedre end andre?" "hvorfor spirer nogle frø ikke" Deres svar var blandt andet, at måske nogle frø i poserne var forskellige, nogle frø var store, nogle var små og derfor ville de vokse forskelligt alt efter hvilken størrelse de havde fra start. Der blev også nævnt at måske nogle frø kunne være dårlige imens de havde lagt i posen, og at nogen havde fået mere lys end andet mens de havde stået i vindueskarmen. Der var også en der nævnte at måske havde de ikke fået lige meget vand. Ud fra det de nævnte her, gav det god anledning til at opstille en hypotese omkring plantens behov for lys. 

o   Hvorfor trives nogen frø bedre end andre, hvorfor bliver noget ikke til en spirer og andet gør? Opstil hypoteser, fx hvad sker der hvis vi tager radiser og det ene sættes i lys og det andet i mørke, hvad tror de der vil ske? Vi benytter os af produktive spørgsmål.

Vi har sat en løg og et hvidløg ind i skabet, vi har også et løg og et hvidløg stående ude i vindues karmen. Både det der står i lys og i mørke vil få lige meget vand, den eneste forskel er at det ikke får den samme mængde af lys. Derudover har vi plantet radiser i den samme potte og i det samme jord, det ene er sat i lys og det andet er sat i mørke i en skuffe. Drengenes hypotese er at den i mørke slet ikke vil vokse, det bliver spændende at se hvad der sker,


Vi plantede to sæt radiser, de er plantet i det samme jord i den samme potte. Eneste forskel er at den ene er sat i lys, den anden er i mørke. 


Kommentarer

  1. Hej Sabrina.
    Tak for dit indlæg. Det er dejligt du går så tæt på praksis når du formidler dit projekt. Inddragelsen af litteratur er relevant.
    I forhold til jeres hypoteser vil det være godt med nogle gæt på hvad I tror der sker, "Den mørke vil slet ikke vokse" --> Fordi? Hvad tror vi der er på spil?
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o