Gå videre til hovedindholdet

Praksisafprøvning uge 11 - Sabrina

 Praksisafprøvning - uge 11


Vi kom jord i små potter og glas

  1. Eksperimenter med købefrø og regrow (1. uge i uge 11):
    • Plant købefrø i potter og følg deres udvikling.
    • Brug grøntsagsrester (fx løg, gulerødder, salat, basilikum).
    • Plant dem i jord og følg deres udvikling.
    • Sammenlign med købefrøene.
Jeg har udvalgt to drenge fra mit arbejde, en dreng på 10 og en dreng på 13. Jeg har valgt en meget lille gruppe, fordi at begge drenge nemt kan blive distraheret af hvis der er for mange mennesker på en gang, for mange lyde og for mange indtryk og for at hjælpe dem med at fastholde en bedre koncentration og for at jeg kunne støtte dem på bedst mulig vis. 

Begge drenge har været med ude at handle købefrø fra frøposer, de har selv udvalgt dem de gerne ville have, nogen af dem kunne de sige navnet på, andre kendte de slet ikke, og nogen af dem kunne de sige mindede dem om noget, altså de havde set dem før men kunne ikke placere navnet på dem.

Disse købefrø blev udvalgt og plantet. Vi snakkede om forskelle og ligheder mellem købefrø og grønsagerne. Der blev kigget på frøene fra de forskellige poser, de blev vendt og drejet holdt op i lyset. De kunne se at nogen frø var store, nogen var små, nogen var helt rundt, mens andre havde en ujævn form. Hvorfor har de mon forskellige former spurgte jeg? De kiggede på billederne på poserne, og deres bud var at det var fordi at noget af krydderurterne var store, fx persille, og at andet var tyndt og småt fx purløg.

Her bliver der plantet frø i potterne, denne dreng havde ikke meget erfaring med sig. Vi talte derfor om at der skulle lægges jord over frøene for at de kunne gro. Han kan ikke læse, men han kunne godt lide at han visuelt kunne se bag på poserne hvor langt ned i jorden de skulle, da han fx kunne se at der stod 1 cm, så havde han en cirka fornemmelse for hvor langt ned de skulle.

Her blev der skæret grønsager til "regrow". Da de var blevet skåret over, spurgte den ene dreng hvad den anden ende af gulerødderne skulle, jeg sagde at den skulle vi ikke bruge, men han blev spurgt om hvad vi kunne bruge den til, så vi ikke smed den ud. Han spurgte om han ikke måtte spise enderne, så vi ikke skulle smide dem ud. Han hyggede sig derfor med at spise dem i mens han plantede, hvilket faktisk var en lidt sjov observation, da han ellers er en dreng der ikke ville spise gulerødderne hvis de stod på spisebordet. Der blev duftet til løg og ingefær da de blev skåret over, og vi talte om hvad duftene kunne minde dem om. De sagde begge af både løg og ingefær havde en stærk duft.

Her blev der skåret grønsager over og spist gulerødder.

Det hele blev plantet. I hele processen blev de inddraget og jeg spurgte dem hele tiden først hvad de tænkte. Jeg spurgte dem til sidst hvad de ville have brug for, for at de kan vokse. Den ene dreng vidste det ikke, den anden var sikker på at de skulle have lys og vand. Jeg spurgte dem hvor vi kunne sætte dem henne, han sagde at så kunne vi sætte dem udenfor, for derud ville de både kunne få lys og vand. Vi snakkede om at det ville være for koldt for dem, jeg spurgte derfor om de havde en anden idé, hvor han så sagde at så kunne vi sætte dem i vinduet.




Kommentarer

  1. Hej Sabrina.
    Tak for dit indlæg. Hvor er det godt at du inddrager drengene i processerne omkring hvad der skal sås, generelt set må du gerne tænke barnets perspektiver, medindflydelse og deltagelsesmuligheder ind i alle dele af dit projekt. Her kan du læne dig op af Roger Harts deltagelsesstige (se s. 35 og frem i https://centerforboernognatur.dk/dokumenter/B_rns_perspektiver_p__science__web_.pdf). Lige ledes kan du i forbindelse med jeres undersgøelser og observationer af frø og planter øve dig i den svære kunst at stille produktive spørgsmål (se s. 197 i Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015). De produktive spørgsmål er kendetegnet ved at være åbne (dvs. sjældent med korrekte og ukorrekte svar), invitere til undring og understøtte det Charlotte Palludan kalder udvekslingstonen (Palludan, C. (2005). "Børnehaven gør en forskel.")
    Glæder mig til at følge det fremadrettet.
    Vh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o