Plantehold (Heidi)

 Plantehold

Plantelære

Hvad er en plante?
Generelt defineres en plante som en organisme, der indeholder klorofyl som kan fremstille sin egen næring.

 

Plantens grundorganer:

Plantens opbygning består af tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Nogle planter bærer blomst og frugt, men ikke alle.
Rod, stængel og blade har stor betydning for plantens vækst og fotosyntese samt respiration.

Roden

•    fastholder planten i jorden
•    optager vand samt opløste næringsstoffer
•    transporterer vand og opløste stoffer op til de overjordiske dele af planten via stænglen
•    sørger for at sukker fra de overjordiske dele kommer videre ud til cellerne og oplagres
•    oplagrer energi i form af stivelse

 

Stænglen

•  i takt med at stænglen vokser bæres blade og blomster op mod lyset
•  danner forbindelse mellem rod og blade
•  bistår i transporteringsprocessen af vand og opløste næringsstoffer
•  oplagrer energi i form af stivelse i knopper, stængel og rodhals

 

Bladet

•   opfanger sollyset og omdanne det til kemisk energi (bindinger i sukkermolekylerne)
•    transporterer overskud af sukker ind til stænglen
•   transporterer vand og opløste næringsstoffer ud til de aktive dele af blade
•    berøver omkring voksende konkurrenter sollys ved at skygge for dem

 

Blomsten 
Alle frøplanter bærer blomst.
Blomsten er et uforgrenet skud med forholdsvis begrænset vækst.
Blomstens blade har indirekte eller direkte betydning for den kønnede formering:

• Indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer.
• Direkte ved dannelse af forplantningsorganer, som fx støvdragere og frugtanlæg.

Støvdragerne danner pollen, som ifm bestøvningen bringes frem til frugtanlægs støvfang.
Dér spirer det og danner et pollenrør, som fører sædcellerne frem til ægcellen i frøanlægget. Derved gennemføres befrugtningen, og der udvikles en kim.
Frugtanlægget udvikles derefter til én eller flere frugter, som indeholder frø.

 

Billede af plante-forplantning:

 

Hvad er et frø:
Et frø er resultat af den kønnede formering hos frøplanter, altså formerings- og spredningsorganet for disse planter.
Et frø består af en frøskal, som indeholder kim og frøhvide. 

 

Hvad er kim?
Kim er forstadiet til en ny plante, og ligger inde i frøet.
Kim udvikles fra befrugtede ægceller.
Kim indeholder de styrende arveanlæg, som skal sætte gang i spiringen.
Kim består af kimblade, kimrod, kimstængel og kimknop.
Når kim begynder at spirer, så er kimroden det første, som kommer til syne.
Kimroden er ofte dækket af kimhår.

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese er planters opbygning af glukose vha. energi i sollys. Respiration er levende organismers nedbrydning af glukose.

 

Fotosyntese:

Ved fotosyntesen udnytter de grønne planter energi fra solen til at omdanne kuldioxid (CO2) fra luften og vand fra jorden til sukker (C6H12O6) og ilt (O2).

Den præcise kemiske formel ser således ud:

 

6 CO2 + 6 H2O + lys → C6H12O6 + 6 O2

 

6 molekyler kuldioxid + 6 molekyler vand bliver ved hjælp fra energi fra sollys
omdannet til
1 molekyle glukose (druesukker) + 6 molekyler ilt

 

Planter får CO2 fra luften, samt vand fra jorden.
Ilten frigives til luften.
Glukosen ombygges i planten til andre stoffer, fx stivelse og cellulose.

 

Respiration:

Respiration foregår i alle levende celler, både hos planter og dyr.
Det sker i cellernes mitokondrier.
Respiration foregår hele døgnet, idet processen ikke er afhængig af sollys.
Så længe der er sollys til stede foregår der mere fotosyntese end respiration i planternes celler.
Derfor produceres mere organisk stof og ilt, end der forbruges.
Hos planter nedbrydes sukkeret (som er dannet via fotosyntese), ved brug af ilt.
Derved frigives energi til planten samt kuldioxid til omgivelserne.

Formlen ser således ud:

 

6 O2 + C6H12O6 → energi + 6 CO2 + 6 H2O

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder:

Egne noter fra biologi på A-niveau - plantelære 

kim – forstadiet til en ny plante | lex.dk – Den Store Danske

Biologi - undervisning, botanik og plantelære, lægeplanter og naturmedicin (duda.dk)