Gå videre til hovedindholdet

Dyrehold - Status (Heidi)


Mandag d. 15.04.2024




Hunden var med på job i dag.

Læsehundeteamet havde en aftale med vores interne bibliotek. Hunden havde ingen læse-opgave med barn i dag, men var blot med for at vænne sig endnu mere til stedet.
Der skete dog det meget uheldige, at vi på vej tilbage til bilen blev stoppet af tre drenge på cykel.
Den ene dreng kørte i fuld fart hen mod hunden, pløkkede bremserne i sidste øjeblik så dækkene hvinede. Han smed cyklen voldsomt fra sig meget tæt på hunden. Dreng var meget energisk, arousal var høj, og han var ikke modtagelig for guidning. Flere forsøg på ydreregulering og pædagogiske anvisninger i forhold til at tage kontakt til en hund, mislykkedes. 
Hunden var tydeligt utryg, men det var vanskeligt at skærme ordentligt i uderummet. Hunden kom hurtigt ind i bilen, men var tydeligt mærket af oplevelsen. 
Hunden blev straks kørt hjem. 
I det tidsrum (20 minutter) eskalerede drengens adfærd yderligere og episoden havde voldeligt udfald. 
Hunden har altså læst drengens adfærd helt korrekt. Det VAR en utryg situation. 
Efterfølgende sparring med kollega og afdelingsledelse. 
Vi er alle enige om, at dyr i pædagogisk praksis kan bidrage med meget positivt og værdigfuldt, også for vores målgruppe. Udfordringen er, at vi ikke som institution kan sikre dyrenes ve og vel. 
Projektet er per dags dato stoppet. 
Jeg kan og vil ikke udsætte min hund for traumer, og institutionen kan ikke garantere at lignende eller værre ikke sker igen. 
Vores oprindelige tese om, at dyrehold på netop vores institution kan være vanskeligt at håndtere i praksis, har altså desværre vist sig at holde stik. 
 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold - Egne refleksioner FØR (Heidi)

  Etiske overvejelser Med alle former for dyrehold følger et vist ansvar og forpligtigelse, som man skal være indstillet på og have oprigtig interesse i…også på den lange bane. Dyrehold kræver tid, ro og overskud. Man skal være klar til at løfte opgaverne, som kommer med det nye dyr; alt lige fra rengøring og fodring, til at kende dyrets behov, sprog og generelle pasningsvejledning. Kilde: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/kaeledyr-er-daarlige-julegaver Nu vil nogen måske sige, at dyrehold ikke behøves være et regelret kæledyr eller noget videre eksotisk. Det kunne jo ”bare” være indsamlede bænkebidere ( små grå krebsdyr med gæller, 29 forskellige arter i Dk, foretrækker mørkt og fugtigt habitat, lever fx i skovbunden og i haver og huse). Men alle dyr har fortjent et godt liv og bør aldrig være en påtvungen gave eller forpligtigelse.   Peter Schliemann fra foreningen Anima taler blandt andet om dyresyn og begrebet dyrerettigheder: ”Mennesker bør ikke kun und...

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt hold...