Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
At læse hundens kropssprog og adfærd sammenholdt med kemien mellem barn og hund. Dette for at kunne støtte barnet, men også aflæse hundens signaler og undgå at sætte den i overkrav.
At have en arbejdende terapihund med på arbejde forudsætter et tæt bånd mellem hund og ejer samt at kunne aflæse hunden. Ejeren er hundens stemme, som sikrer at hundens grænser accepteres og ikke overskrides. Ejeren sørger også for, at hunden får mulighed for at sige "nej tak" og få pauser.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Naturdannelsens filosofiske element.
Dyreetik i almindelighed (se tidligere indlæg omhandlende refleksioner FØR opstart).
Der er ingen tvivl om, at dyrehold kan bidrage med meget positivt i pædagogisk praksis. Det er desværre ikke altid muligt at introducere dyrehold for alle målgrupper. Der kan være mange årsager til, at dyrehold ikke er en god idé rent etisk. Hvis målgruppen fx er udadreagerende eller er dømt for usømmelig omgang med dyr eller dyremishandling, så er det ikke etisk forsvarligt at introducere et dyrehold eller besøgsdyr for den sags skyld. Risikoen for, at dyrene lider fysisk eller psykisk overlast er for stor.
Forud for opstart af dyrehold talte jeg med min ledelse, som på det kraftigste frarådede at introducere fast dyrehold på matriklen. Ja, faktisk fik jeg direkte afslag. Begrundesen var, at vi ikke kan garantere for dyrenes sikkerhed.
Vi enedes om at introducere en terapihund/læsehund for udvalgte beboere.
Tanken var at arbejde med emner som dyreetik, generel viden om pasning og pleje af dyr, omgang med dyr, osv.
Det viste sig dog efter få gange, at de pludselige stemningsskift ikke er gavnligt for en terapihund. Det kan være vanskeligt at skærme hunden, når en beboer pludselig udviser en eksplosiv, udadreagerende adfærd.
Jeg talte efterfølgende med en tidligere kollega, som havde fortalt om forsøg med gårdkatte på ny arbejdsplads. Måske kunne jeg få lov til at besøge stedet eller gennem hende høre, hvilke tiltag som gjorde forsøget til en succes. Også hér var dyrehold afbrudt og kattene flyttet, idet en beboer havde svinget en killing i hallen.
Samtale med tidligere studerende, som havde introduceret akvariefisk i sin første ansættelse, var heller ikke positiv. Alle fisk var døde indenfor en måned. Den første kunne ikke holde til at ligge i en håndflade og blive kælet, imens en beboer så James Bond film. Guldfisken var faktisk rigtig dårlig til filmhygge, mente beboeren. Som hævn over den dårlige fisk, hældte beboeren 1 liter opvaskemiddel i akvariet. Da personalet opdagede handlingen, lå alle fisk med buen i vejret.
Om end disse episoder giver et udmærket grundlag for snakke om dyreetik, så er målgruppen ikke kognitivt i stand til at indgå i disse snakke. Og rent dyreetisk giver det ingen mening at udsætte levende væsner for lidelse, uanset hvor fine snakke man kunne have før, under og efter.
Det er derfor vigtigt at kende målgruppen og overveje kraftigt, om fordelene ved dyrehold opvejer de risici, som måtte være ift dyremishandling og brud på dyreetiske forhold.
17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Dyreetik, almen dannelse, empati, ansvarlighed og respekt for levende fauna.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Én god oplevelse, hvor hunden mødtes med en dreng.
En god og lærerig aktivitet (vendespil/huskespil med hundesprog som tema).
Desværre var en meget ubehagelig episode medvirkende faktor til, at projektet blev lukket ned. Episoden viste desværre, at de indledende bekymringer ift risiko for dyrs sikkerhed på en institution med udadreagerende målgruppe, hvor empati ofte er en mangelvare, holdt stik.
Kommentarer
Send en kommentar