Gå videre til hovedindholdet

Dyrehold - Logbog 2




Der er sket en ændring i mit dyrehold!
Da der lige pt er meget uro på den afdeling, jeg arbejder på, har det været nødvendigt at Aksel ikke var en del af huset for en periode, da han blev stresset og bange, når han var med mig på arbejde. 
Når de unge ville sidde med ham og nusse ham, lavede han hele tiden de lyde, han laver når han er bange eller føler sig i fare, og han kunne finde på at bide dem. Jeg har fået lavet en aftale med min arbejdsplads, at i en periode, må de unge, der er en del af dyreholdet, have lov til at komme hjem til mig og være sammen med Aksel. Denne ændring har vist sig at være ganske positiv, da Aksel igen vil nusses, og løftes af de unge, og de unge har fået en helt anden ro omkring og tillid til Aksel, og deres lyst til at have noget med ham at gøre er igen kommet frem. Derfor vil dokumentationen om mit dyrehold i en periode være hjemmefra mig selv. 

De unge er selv med til at tage billeder, så nogen af dem vil være beskåret eller noget, på billederne, vil være camoufleret, da de unge ikke må kunne identificeres på billederne.




En af de unge vil give Aksel en melorm. Det er et stykke tid siden, at Aksel har villet være med til det.
Aksel gemmer sig, selvom melormen er tæt på hans snude og tæt på ham.




Imens den unge holder melormen hen mod Aksel, taler hun stille til ham, men ikke for højt, da han har en rigtig god hørelse og bliver forskrækket over høje lyde. Her får han færten af melormen.


- og endelig kommer han frem og spiser melormen fra den unges hånd. Den unge blev en smule nervøs, da han kom frem, da hun er blevet bidt i fingeren af ham før, men med lidt guidning fra mig lykkedes det at få hende til at give ham melormen.


Aksels hjul og kattebakke bliver gjort rent hver dag. Kattebakken kan "bare" blive soigneret hver anden dag, men her bliver det hele gjort rent hver dag.


Som det kan ses på billedet, kan han gøre sit hjul meget beskidt på én nat. Han er nat aktiv og fordi han kommer af med urin og afføring, når han er i bevægelse, hvilket han er om natten. I starten, når de unge skulle hjælpe med at gøre hjulet rent, syntes de at det var ulækkert, som de sagde "Randi, det der er jo lort" så selvom 2 af de unge er meget taktil udfordret, valgte de alligevel at tage et par handsker på, når det var deres tur til at gøre rent ved Aksel.

Nu hvor Aksel er blevet tryg ved de unge, og de unge er tryg ved Aksel igen, er han meget nysgerrig, og vil rigtig gerne sidde i deres hænder. Han kan godt finde på at nappe lidt i deres fingre, men ikke hårdt som tidligere, og det er oftest, når han lige har fået en melorm af den der holder ham, da han kan lugte maden på hænderne.



Til at starte med sidder Aksel helt stille, men når han er klar til det, begynder han at dreje rundt i deres hænder og snuse til dem. 



Når Aksel begynder at bevæge sig i hænderne på de unge, er det meget vigtigt, at de holder godt øje med ham, så ikke han falder ud af deres hænder. Pindsvin har ingen afstands bedømmelse, så hvis han træder ud af ens hånd er det vigtigt at man sætter den anden foran ham, så han træder ned i den, da han ellers vil falde ud af hånden.


Når Aksel får lov til at løbe frit rundt i stuen, skal man være opmærksom på ham, for han kan løbe ret stærkt, og hvis vi har ham ude om dagen, hvilket er nødvendigt indimellem, men max 30  min. ad gangen, da han er god til at løbe under eller bagved ting, for at lægge sig til at sove igen.



Som det kan ses her, vil Aksel gerne gemme sig i alt, eller kravle over og under alt.



Her er det et stykke legetøj den 5 årige har ved os, der bliver brugt som skjul og forhindringsbane.



Når rengøring og aktivitet er overstået med Aksel, kravler han ind i sit hus igen. Her er han ved at putte sig, sammen med hans pindsvin. Inden låget lukkes, bliver der pakket en t - shirt over Aksel, der dufter af hans ejer, og så sover han indtil ved 19 . 19.30 tiden, hvor han får mad. 















 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...

Teori - Heidi

  Senest opdateret 16.04.2024

Dyrehold - Jannik

 Dyrehold opgave A  (Lånt billede) Jeg har valgt at have kompostorme. Disse små nedbrydere vil få adgang til noget førne, og så ellers blive sat i gang med deres "arbejde". Herfra bliver det spændende at se, om ormene formerer sig, hvor hurtigt de får nedbrudt det organiske materiale, og hvordan de vil trives i det lille terrarie. Bruger/borgergruppe  Vi har i studiegruppen valgt målgruppen børn og unge. Dette inde for specialområdet. Mål for borgergruppens læringsudbytte   Tanken er, at målgruppen skal have mulighed for gennem et par måneder at følge ormene i terrariet. Dette kan give anledning til naturfaglig formidling (snak om kredsløb, arter, økosystem mv.) Naturfaglige begreber Jordt Jørgensen (2023), skriver om, at identifikationen med dyr og natur kan give anledning til at børn får øje på værdien i naturen, og at dette måske på sigt vil motivere til deltagelse i spørgsmål/diskussioner om beskyttelse af naturen/miljøet. Tages der udgangspunkt i naturda...