Praksisafprøvning - status uge 14 - Heidi

“Fra Frø til Tallerken”

Didaktiske overvejelser:

1. Eksperimenterende Tilgang:
• Vi ønsker at fremme nysgerrighed, undring og eksperimenterende læring. Børnene skal stille spørgsmål, udføre praktiske aktiviteter og reflektere over deres observationer.
• Vi vil benytte os af produktive spørgsmål
  (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015 s. 197-199)
2. Naturdannelsens Fem Elementer:
• Det Materielle: Vi arbejder med konkrete materialer som jord, frø og grøntsager. Børnene får en praktisk forståelse af, hvordan planter vokser og hvordan mennesker af afhængige af planter som ressource.
• Erfaringsbaserede: Vi inddrager børnenes egne erfaringer og observationer. Hvad har de set i deres egne haver eller køkken? Vi giver dem også mulighed for at få nye erfaringer.
• Kognitive: Vi udfordrer deres tænkning ved at stille spørgsmål og lade dem udforske årsagssammenhænge. Hvorfor tror de, at regrow kan være anderledes end købefrø?
• Følelsesmæssige: Vi skaber en følelsesmæssig forbindelse til naturen. Hvordan føles det at se en plante vokse fra et lille frø?
• Filosofiske: Vi kan diskutere, hvordan vores handlinger påvirker naturen og miljøet. Hvad betyder det at genbruge grøntsager?
3. Formidling:
• Vi giver børnene mulighed for at formidle deres opdagelser. De kan lave små plakater, tegninger eller korte videoer.
• Vi opfordrer dem til at dele deres erfaringer med hinanden og resten af gruppen. De kan evt. formidle det til en anden gruppe af børn og unge på institutionen.

Formål:

• At udforske og sammenligne processen fra købefrø til regrow (genbrug af grøntsager).
• At forstå forskelle og ligheder mellem de to metoder.
• At give målgruppen viden om planterne, og hvad de har behov for. (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. s. 59-62)
• At forholde sig eksperimenterende i processen.
• At inddrage naturdannelsens fem elementer.

Målgruppe:

Vi har alle valgt børn og unge i alderen 10-20 år, da denne målgruppe kan ramme alle i studiegruppen. Målgruppen er børn og unge indenfor specialområdet med autisme, ADHD og emotionelle udfordringer.

Vi har ikke brug for at lave en samarbejdsplan med en institution, da vi alle bruger vores arbejdspladser.

Aktiviteter + tidslinje:

1. Eksperimenter med købefrø og regrow (1. uge i uge 11):
• Plant købefrø i potter og følg deres udvikling.
• Brug grøntsagsrester (fx løg, gulerødder, salat, basilikum).
• Plant dem i jord og følg deres udvikling.
• Sammenlign med købefrøene.
2. Observere planterne, stille spørgsmål og opstille hypoteser (2 uge i uge 12)

o   Observer og dokumentér vækst, størrelse, farve og tekstur, forskelle og ligheder.

o   Hvorfor trives nogen frø bedre end andre, hvorfor bliver noget ikke til en spirer og andet gør? Opstil hypoteser, fx hvad sker der hvis vi tager radiser og det ene sættes i lys og det andet i mørke, hvad tror de der vil ske? Vi benytter os af produktive spørgsmål.

3. Smagstest og formidling (3. uge i uge 13):
• Høst regrow-grøntsagerne.
• Sammenlign smag og tekstur med købefrøene, forskelle og ligheder.
• Lav smagstest og tegn observationer.
• Formidling af resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen. 
4. Opfølgning på emnet (4. uge i uge 14):
• Gennemgang af forløbet og formålet.
• Diskussion om forskelle mellem købefrø og regrow.
• Hvad er en plante? Hvad er et frø?
• Hvad blev de selv nysgerrige på?
• Hvad undrede dem?

Jeg har sammen med en dreng på 11 år dyrket chili og bønner, samt gendyrket forskellige grønsager. 

Drengen blev meget hurtigt optaget af "forskelle og modsætninger",
fx
købte frø vs frø fra en chili i køleskabet 
frø vs gendyrk
lys vs mørke

varme vs kulde
jord vs vat eller bare vand

Vi har sået og gendyrket følgende: 

Chili

Hvidløg
Bønner
Ananas
Avokado
Hjertesalat

Pak choi

Bladselleri

Sød kartoffel

Chili

Vi har sået chilifrø, som vi har skrabet ud af en chili fra køleskabet, samt købte chilifrø.
Nogle er sået i jord, andre på fugtet vat.
Nogle står lyst i en vindueskarm, andre står i et mørkt rum.
De fleste står inde i varmen, men én enkelt potte med tre frø i jord er sat udenfor. 
Der synes ikke at være nævneværdige forskelle i væksten på de frø, som er sat indendørs. Om de er plantet i jord eller på fugtig vat, står lyst eller mørkt, lader ikke til at have nogen større indflydelse. Til gengæld er der stadig ingen spirer i krukken på terrassen. 

Hvidløg

Hvidløget har ligget køligt i bunden af køleskabet. 

Faktisk havde vi glemt alt om det i 10 dage, da drengen pudselig kom i tanke om, at vi ikke havde sat hvidløgsfeddene i jord endnu. Da vi tog hvidløget ud af køleskabet spirede alle fed nok så fint. 
Næste trin er at sætte hvert fed i sin egen potte med jord, indtil de kan komme ud i højbedet. Vi forventer ikke at kunne høste i år, men næste efterår burde de være klar. 

Bønner

Vi har efter mange forskellige forsøg konstateret, at bønner kan gro overalt, i alt og under alle tænkelige vækstbetingelser. 
Som drengen siger "man skulle tro, det var en ukrudt....bønner er jo som mælkebøtter, de kan gro alle mulige og umulige steder!"

Indtil videre har vores bønner både spirer i jord, fugtet vat, tør vat, vand, i varme rum, i kolde rum, i sol og i bælgmørke. 

Fx havde vi lagt en bønne mellem to vatrondeller i en lynlåspose. Vi tilsatte ikke vand eller næringsmidler, men lagde posen i skuffen på badeværelset. 
Ingen jord, ingen lys, ingen vand....lun vat og den fugt, som opstår på et badeværelse efter brusebad. Det tog 12 dage, men så kunne vi sørme ane en forsigtig lille spire titte frem. 

Drengen mente, at når noget har kæmpe SÅ ihærdigt mod alle odds, så fortjener det at leve. Den blev derfor flyttet over i et glas med en fugtig vatrondel i bunden og gror nu højt og ranglet. 

Ananas

Ananastoppen overlevede desværre ikke. 
Vi havde nok så fint fjernet de nederste blade og skåret til, så den passede in plastikkop. Der var allerede spæde rødder at finde mellem de nedeste blade tættest på selve frugten. Vi glædede os meget over fundet og satte ananastoppen i vand. Den blev placeret på hylden i personalekontoret. Der trives den fint og vi holdt spændte øje med de små rodanlæg, som i løbet af en uges tid måske var vokset et par millimeter. Vi synes i hvert fald, at vi kunne ane lidt vækst med det blotte øje. 

Men ak og ve, pludselig var vores ananastop borte. 
Det viste sig, at en kollega havde kasseret den ud fra en tanke om, at madaffald ikke skal stå i flere uger på kontoret. 

Avokado

Avokadostenen er rullet ind i våd vat, lagt i en lynlåspose og gemt bagerst i køleskabet. Der er sat seddel på, så alle kan se, at der ikke er tale om madaffald. 
Normalt sætter jeg avokadosten i vand. Jeg har i årevis haft stor succes med at fremdyrke avokado-planter på denne måde. Drengen synes dog, at vi skulle prøve en metode, som han havde set på TouTube. For ham var det vigtigste at afprøve en metode, som han selv havde google. Om stenen spirer eller ej er sekundært. Det er tydeligvis eksperimentet i sig selv, som har fanget drengens interesse. 

Hjertesalat - Pak choi - Bladselleri - Sød kartoffel

Vores gendyrk-projekt gik rigtig godt, med undtagelse af den søde kartoffel, som ikke rigtigt samarbejdede. Den begyndte ret hurtigt at mugne, og måtte derfor kasseres. 

Bortset fra dét, så er gendyrk en hurtig måde at se vækst, fremfor at så frø. 

Vores gendyrkede grønsager havde nye spæde blade efter få dage i vand. Helt lysegrønne og sprøde. Mums. Vi havde mange snakke om, hvordan vi kunne dele denne viden med kammerater i de andre huse.
Kunne vi gendyrke nok salat til smagscafé? 
Skulle vi lave en stop-motion film med billeder af de fremvoksende blade og sende til de andre børn?

De kreative idéer var mange. 

Udfordringen er, at drengen ikke kan vente og "kommer til" at spise bladene, når de bare er 2-3 centimeter høje. Alle forkromede planer om at vidensdele og formidle (som mikroforskermetoden ellers lægger op til) er derfor skrinlagt. I stedet er kursen ændret og fokus er på læring gennem erfaringer og sanser, dvs teorien om at læring lagres bedre i langtidshukommelsen, når erfaringerne er koblet op på kropslige, sanselige og følelsesmæssige oplevelser. 

Undervejs i forløbet har jeg haft tanke på de naturvidenskabelige kompetencer og  kommunikation (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, kap. 6.2.). Idet drengen er forud for sin alder kognitivt set og har et rigt ordforråd, trods alder, tosprogethed og tidligere traumer, har jeg fokuseret på at italesætte vores forsøg og begrebsliggøre hvad vi ser og oplever. Jeg har bevæget mig væk fra "krible-krable"-sprog og i stedet introduceret fagord, såedes at hans fortrinlige kognitive færdigheder udvikles endnu mere. Vi ser det, vi ved. (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015. s. 186) Ved at give drengen et sprog for det, vi har set og erkendt, udvikler jeg hans erfaringsbaserede viden og gør ham i stand til at videre-formidle.

Samtidigt har jeg øvet mit eget fagsprog, en interessant rejse ind i egen langtidshukommelse og gammel viden. Jeg har virkelig været nødt til at grave for at finde viden fra tidligere uddannelse frem og sætte den i spil. Jeg må ofte ty til faglige kilder for at dobbeltsikre min egen naturfaglighed.  

Jeg har stillet produktive spørgsmål (Ejbye-Ernst og Stokholm, 2015, s. 197-199). De produktive spørgsmål er kendetegnet ved at være åbne og invitere til undring. Det giver mulighed for, at vi sammen kan være nysgerrig og undersøge videre. 

For at lære om planter, har vi kigget i grundbogen (Ejbye-Ernst & Stokholm, 2015, s. 84). Bagefter har vi googlet, for at se billeder. Drengen profiterer af visuel understøttelse af en given tekst, således informationerne lettere lagres i langtidshukommelsen.