Jeg bad de unge, om at tale sammen om at finde ud af, hvordan vi skulle kunne få denne opgave til at lykkedes, hvad der skulle til for at vi kunne lave den, og hvad vi kunne gøre, hvis ikke det de var kommet frem til virkede.
De kom frem til, at vi kunne finde et kamera der kunne filme buret i et døgn, men dette kunne vi ikke lykkes med. Andre forslag var, at jeg skulle filme ham selv, men det blev hurtig afvist, da det er et projekt alle skulle være med til det. Vi aftalte hvilken dag det skulle være, og hvordan vi ville gøre det - så aftenen hvor vi filmede, sad vi rundt om buret i ca. 1 1/2 time. Vi satte os rundt om buret i god tid, så Aksel kunne få kendskab til vores lugte og ganske få lyde.
At filme Aksel, når han spiser, hvilket skulle gøres, når han var færdig med at sove - altså ved 19.30 tiden, var vi ikke sikke på ville lykkedes.
Vi skulle også passe på, at vi ikke lavede støj, for så ville han gå tilbage i huset igen.
Vi sad rundt om buret, med hver vores kamera. På mit kamera var lommelygten tændt, så lyset på ham kun kom et sted fra. Lyset havde jeg tændt med det samme, vi satte os. Så da Aksels mad kom ned til ham i buret, ville han have vænnet sig til det. Vi havde længe planlagt, hvordan vi skulle gøre, og hvordan vi mente der var bedst chance for at få film med ham
De unge ville selv lavet menuen til ham, som de har lært om tidligere. De besluttede sig for: Melorme, kyllingehjerte og små græshopper. Aksel plejer, at få hans mad forskellige steder i buret, så han selv kan snuse efter dem. Vi valgte ikke at gøre dette, da de unge ville være sikre på, at de fik filmet noget overhovedet. Vi vil prøve at gøre forsøget med maden rundt i buret, og filme det, men vi er klar over, at det ikke er sikkert, at dette vil kunne lykkes.
Det lykkedes for os at få filmet Aksel fra forskellige vinkler. Der var en del små film, men de unge valgte, at det skulle være de tre, der er dokumentation her.
Både de unge og jeg, var meget overrasket over, hvor hurtigt Aksel spiser. Som man kan se på en af videoerne, står Aksel og slikker blod fra kyllingehjertet op fra tallerkenen. Dette syntes de unge var ret klamt, men de ville gerne vide, hvorfor han gjorde det, så vi aftalte at det ville vi se om vi kunne finde svar på et par dage efter, når vi igen skulle snakke om Aksel.
Pædagogiske - didaktiske overvejelser ifm. med denne opgave
Kommentarer
Send en kommentar