Plantehold
 |
| Plantet den 2 marts 2024 |
 |
| Plantet den 2 marts 2024 |
Frø fra de vilde planter:
Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Kastanje
Kællingetand
Agern
Solsikke høstet fra haven
Stokroser
Frø fra køleskabets grøntskuffe, krydderihylde, køkkenhylde:
Hvidløg
Ingefær
Æble
Citron
Sennepsfrø
Frø fra frøposer:
Morgenfrue
Radise
Rødbede
Gulerod
Solsikke
Mine overvejelser i forbindelse med plantehold:
Jeg vil se på om der er forskelle og ligheder imellem de forskellige planter fra de forskellige kategorier jeg har plantet. Hvilke vokser hurtigt, langsomst, er der nogen frø der har brug for meget vand, har andre brug for lidt vand, er der forskel på om de skal stå i drivhus, eller kan de stå frit, hvor meget sol skal de forskellige planter have osv. Dette er noget jeg gerne vil prøve at forholde mig eksperimenterende til imens jeg iagttager hvordan de vokser og spirer og bliver til projektet fra "jord til bord"
NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Planternes behov:
Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. Hvad er et frø? Hvad er en plante / plantens forskellige dele? Formeringsformer. Angiv litteratur og eventuelle links.
Hvad gør en plante til en plante?
Planter er noget med grønne blade og blomster, den vokser i jorden og sidder fast med en rod, det er noget de fleste har en forestilling om. De fleste planter er kendetegnet ved at de har grønne blade, stængler og rødder, de fleste planter laver blomster og frø. Den store gruppe hedder frøplanter. Frøplanterne deles i to grupper - de nøgenfrøede som er nåletræerne de danner kogler med nøgne frø, og så er der de dækfrøede som er de andre frøplanter som danner en form for beskyttende frugtkød eller skal uden om frøet. Og så er der de andre plantegrupper såsom bregner, mosser, padderokker og ulvefodsplanter, de formere sig ved hjælp af vindbårne sporer i stedet for frø (Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. 2015)
Frø:
Et frø er det modne forstadie til en plante. Det består af en frøskal, en kim og frøhvide. Frøskallen beskytter frøet og indeholder ofte en lille prik kaldet navlen. Kimen er det nye planterfoster med rod, knop og kimblade. Frøhviden giver næring til den spirende plante (Skoven i skolen)
Plantens dele:
En plante består af tre grundorganer, rod, stængel og blad. Blomsten er ikke et grundorgan, da den er bygget af omdannede blade. Roden optager vand og nærringsstoffer, stænglen transporterer disse og bladende udfører fotosyntese. Bladende kan også indeholde næring.
Formeringsformer:
Frøformering er den mest almindelig metode til at lave nye planter. Andre formeringsformer inkludere stiklingeformering og aflægning. Frøformering indebærer at så frø, mens stiklingeformering bruger plantestykker til at skabe nye planter.
Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.
Der findes flere forskellige dyrkningsforhold:
Drivbænke: En drivbænk fungere som et minidrivhus og er nyttig til forspring af planter, forlængelse af høstsæsonen og beskyttelse af eksotiske planter om vinteren. Den kan genanvendes da den kan bruges i mange år. Den giver mulighed for at for kultivere unge planter og skabe et gunstigt mikroklima for dem dem. (havesider.dk)
Potter: Valg af potter er vigtigt, da de skal have en tilstrækkelig størrelse for at kunne rumme plantens rødder og give god dræning. Keramiske potter holder på fugtigheden, men plastikpotter er lettere og nemmere at håndtere.
Jordbund: Jordbundens kvalitet er afgørende, den skal helst være rig, veldrænet og med passende næringsstoffer. For at forbedre jordens struktur og nærings indhold kan man tilføje kompost eller gødning.
Vanding: Vanding er afgørende, jordfugtigheden skal overvåges og vandmængden skal tilpasses efter behov. Man skal undgå med overvanding og undervanding.
Kredsløb: Tegn kredsløbet for en af jeres planter (et økosystem). Før logbog på bloggen og læg fotos eller film af udviklingen i planteholdet der også
 |
| Her vises der et kredsløb for æble, som også er blandt det jeg har plantet i mit plantehold. |
PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
Plantehold er velegnet til alle brugergrupper, så det kan tilpasse til alle, både daginstitution, førskole, folkeskole, specialområdet og ældreområdet, da det uanset målgruppen kan fremme naturforståelsen og glæde ved at dyrke planter. Børn og unge kan udvikle ansvarlighed, tålmodighed og forståelse for naturen.
Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter, herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer.. (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området.
Jeg har udvalgt en målgruppe af børn og unge på 10-20 år. Det er børn og unge med autisme og ADHD.
De skal med ud at handle frø som vi skal så, derefter skal de plantes i potter for bagefter at plante dem i drivhuset. Drivhuset er helt nyt og lige blevet etableret, de unge har derfor ingen tidligere erfaring med at vi har haft drivhus. De skal være med i processen fra "jord til bord". I den proces er der flere elementer jeg gerne vil berører for at understøtte og fremme de naturvidenskabelige kompetencer, ud fra mine overvejelser om plantehold.
De skal inden introdukseres for plantehold - hvor de skal identificer forskelige plantetyper (træer, blomster, urter) De observere, undersøger, kommunikere med hinanden
Lære om fotosyntese og planters behov for vand, lys og jord
Såning og pleje: De skal observere planterne de har plantet, holde øje med dem hvornår de får brug for vand, hvordan kan man se det, mærke det osv. Her får de praksis erfaring og "hands on"
Naturvidenskabelige eksperimenter: Vi skal undersøge hvordan lys påvirker planters vækst, der bliver plantet det samme frø, det ene vil stå i lys, det andet i mørke, hvad sker der? Opstille hypoteser, forudsige, drage konklusioner.
Jeg tager udgangspunkt i mikroforskermetoden, hvor der udvælges et aspekt fra planteholdet som de er nysgerrige på. Det kan være alt fra frøspirring til fotosyntese eller jordbundens betydning. Jeg følger derefter de syv trin sammen med de unge. Jeg lader dem observere planterne, stille spørgsmål, formulere hypoteser og udføre små eksperimenter.
Jeg er ansvarlig for at indkøbe de frø vi skal bruge, de unge skal inddrages og have medbestemmelse på hvilke de gerne vil have i vores "jord til bord" projekt. Den daglige pasning bliver delt ud imellem de unge, der bliver skabt strukturerede rutiner for vanding og vedligeholdelse, men det overordnet ansvar har jeg, dette da de unge både er i skole, og hjemme på weekend. De bliver guidet og støttet i at passe planterne.
 |
| 5 marts 2024. Her er det morgenfrue der er begyndt at spirer. |
 |
| 5 marts 2024. Her er det radiser der er begyndt at spirer. De er vokset meget hurtigt i forhold til de andre, der er allerede kommet stængler og grønne blade på. |
 |
| 5 marts 2024. Her er det solsikke der så småt er begyndt at spirer. |
 |
| 5 marts 2024. Jeg har to hvidløg i her, i tilfælde af at det ene gik ud. Begge hvidløg er begyndt at spirer, det ene noget mere end det andet. |
 |
| 5 marts 2024. Her er der rødbede der er begyndt at spirer, man kan ane de tynde røde spirer, |
 |
| 5 marts 2024. Her er det sennepsfrø som har fået godt fart på, og der er allerede kommet stængler og grønne blade på. |
 |
| 7 marts 2024. Hvidløget har fået fart på og det er allerede vokset meget. Det andet hvidløg er kun begyndt at spire lidt. |
 |
| 7 marts 2024. Der er kommet en meget lille spire fra gulerod |
 | ||
| 18 marts 2024. Den lille æblekerne er langt om længe begyndt at spire, jeg var faktisk meget i tvivl om der ville komme noget, så den har jeg været ret spændt på hvad der ville ske med. |
 |
| 18 marts 2024. Morgenfruerne er der også godt gang i. |
 |
| 18 marts 2024. Da planteholdet gik i gang plantede jeg to hele hvidløg, hvis nu at det ene ikke blev til noget. Heldigvis for det, for det ene er slet ikke begyndt at spire, mens det andet virkelig har haft fart på. |
 |
| 18 marts 2024. Her kan man ane det ene hvidløg ved siden af, det bliver ikke til mere tænker jeg, det er som om det er begyndt at mugne lidt. |
18 marts 2024. Rødbederne er vokset, men det går lidt langsomt.
 |
| 18 marts 2024. Her har vi gulerødderne. |
 |
| 18 marts 2024. Kastanjen er ikke rigtig blevet til noget, det kom en lille rød spire som man kan ane på billedet, men derefter kom der ikke mere. Her de sidste par dage er der begyndt at vokse en lille hvid svamp. |
 |
| 18 marts 2024. Her har vi sennepsfrø, de spire en del, men jeg synes at det virker som om at de er "tørre", jeg synes de har fået nok vand hele tiden, så det undrer mig lidt. Det er også den eneste af spirene som virker tørre. |
 |
| 18 marts 2024. Kællingetand. Her er der absolut intet sket, jeg kan slet ikke se nogen spire. |
 |
| 18 marts 2024. Citron kerne. Her er der heller ikke sket noget. |
 |
| 18 marts 2024. Her har jeg plantet solsikke frø fra haven, der er ikke kommet noget endnu, det samme gør sig gældende med de stokrose frø jeg havde fra haven, der er der heller ikke kommet noget. |
 |
| 18 marts 2024. Solsikkerne her er fra frøposer, dem er der sket en del med i forhold til de solsikke frø som jeg havde fra haven. |
 |
| 18 marts 2024. Jeg plantede to agern, begge er blevet til noget. Det ene har dog noget mere fart på end det andet, som man tydeligt kan se her på billedet. |
17 april. Ikke meget at mit plantehold har overlevet, jeg tænker ikke at det er vandingen den er gal med, da jeg har vandet det jævnligt, min tanke er om jeg måske skulle have plantet det om.
17 april. Agern og kastanje er det der er vokset bedst og som endnu ikke er gået ud, alt andet er gået til og dette er derfor røget ud.
 |
| 8 april. Jeg plantede to sæt radiser, det ene blev sat i mørke, og det andet blev sat i lys. Forskellen er især at se på stængler og blade, her er farven markant anderledes. Bladende på det der har stået i mørke er gullige. |
Kilder:
https://skoven-i-skolen.dk/leksikon/froe-og-spiring
http://www.havesider.dk/planteleksikon/df42.html
Hej Sabrina - et masse spændende ting du er gået i gang med at spire :-)
SvarSletGod ide at lægge mærke til hvilke der vokser hurtigt - langsomst - relevante erfaringer at have med i din kommende pædagogiske praksis.
Med æbler får man sjældent det æbletræ ud af processen som man tager kerner fra - man poder æblegrene - men nye spændende sorter kan opstå når man sår :-)
Jeg kan anbefale dig hjemmesiden dyrk.nu som giver et godt overblik over hvornår man kan så hvilke frø / hvor længe de er om at spire / hvor de kan plantes ud i drivhus (ved hvilken temperatur) osv. Hvilke planter er velegnede til drivhus - og hvilke til friland.
De frø der er begyndt at spire rødbede, sennep, hvidløgstop vil også kunne spises som mikrogrønt hvis de bliver for ranglede inden de kan plantes ud. (måske er rødbeder bedre at plante direkte på friland).
En meget overskuelig opgave med god inddragelse af teori.
Vh Ida