Gå videre til hovedindholdet

Praksis afprøvning uge 13 og 14 - Sabrina

 Praksis afprøvning uge 13 og 14


Etablering af køkkenhave


  1. Smagstest og formidling (3. uge i uge 13):
    • Høst regrow-grøntsagerne.
    • Sammenlign smag og tekstur med købefrøene, forskelle og ligheder.
    • Lav smagstest og tegn observationer.
    • Formidling af resultater til en anden gruppe af børn/unge på institutionen
  1. Opfølgning på emnet (4. uge i uge 14):
    • Gennemgang af forløbet og formålet.
    • Diskussion om forskelle mellem købefrø og regrow.
    • Hvad er en plante? Hvad er et frø?
    • Hvad blev de selv nysgerrige på?
    • Hvad undrede dem?
Forløbet gik desværre ikke som forventet, da mange af planterne gik ud undervejs i forsøget. Vi kunne derfor ikke følge de sidste to ugers planlægning af programmet. Vi fik stadig talt om sammenligninger og forskelle. Det de blev nysgerrige på og optaget af, var hvorfor planterne gik ud, den ene dreng sagde at måske havde de ikke fået nok vand. Hans forslag var derfor, at vi kunne etablere en køkkenhave, for som han sagde "så er de udenfor, og de får vand af regnen". Fantastisk idé tænkte jeg, og det giver så meget mening. Jeg valgte derfor at tage udgangspunkt i den langsommelige pædagogik hvor jeg satte proces over produkt, give mig tid til at lytte til dem, og ved at anerkende at ting tager tid. (Clark, A. 2023) 
Clark definere det ved at tillade os at blive afsporet og dykke dybere ned i det vi bliver optaget af, hvilket jeg gjorde ved at følge med dem om det de synes var en god idé og det som de blev optaget af. Jeg gav derfor slip på den planlagte aktivitet og gik med deres idéer.

Det betyder at vi nu har en køkkenhave for enden af terrassen. 
De unge har været med ude at handle frø ind, og selv bestemt hvad de gerne ville så i haven.


Vi har plantet jordbær planter

Her i køkkenhaven har vi sat kartofler, plantet radiser, gulerødder og ærter

Ikke alt overlevede, og de fleste regrow grønsager blev ikke til meget. Det der overlevede står fortsat til spirring.

Løg og hvidløg gror godt

Løg og hvidløg som havde stået i skabet i mørke, blev ikke til noget. Det var også ud fra dette forsøg, at deres idé med køkkenhaven kom, da der udenfor ville være sol til at det vi plantede ville gro.



Kilder:

Clark, A. (2023). Slow pedagogies and slow knowledge. I: Slow knowledge and the unhurried child: time for slow pedagogies in early childhood education (p. 37-51 of 160). Routledge/Taylor & Francis Group. ISBN: 9780367508814













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o