Gå videre til hovedindholdet

Biotop - Genbesøg - Forår (Heidi)

Genbesøg din biotop - opdag årstidens skiften og andre forandringer.
Fasthold dette i et blogindlæg og reflekter gerne over nye muligheder for pædagogiske aktiviteter. 



Ved første øjekast ser biotop ikke ligefrem frodig ud. 
Træerne er stadig nøgne og biotopen virker grå og kedelig.
Kun græsmarken, som grænser op til biotopen, har en smule farvet.
Græsset er lysegrønt og dufter af regnvejr.



Da vi kommer helt tæt på,
ser vi ved udkanten af biotopen de første spirende brombærgrene med friske grønne skud.
Man tænker straks på forår og fornyelse. 
Drengen, som er med på turen, får pludselig øje på et par mariehøner,
som også har forårsfornemmelser. 



Vi hører en underlig lyd. 
Drengens første association er en kattekilling i nød.
Det viser sig dog at være mindre dramatisk.
På taget ved bålhytten sidder denne måge-mor med sin skrigende mågeunge.
Ungen er stor, men virker ikke flyvefærdig.
Den tigger om mad. Hopper hen til sin mor, krummer halls, åbner næbbet og skriger.
Mor-mågen hopper væk. Ungen "ser fornærmet ud", synes drengen. 
Den prøver dog hurtigt igen, men atter afvist. 
"Hvorfor mon moren ikke giver den mad?"
- Det må være fordi, den skal blive voksen og klare sig selv, mener drengen. 



På en gren finder vi denne oliebille. 
Den har noget viklet rundt om sit ene bagben og kan næsten ikke gå.
Den hænger hele tiden fast.
Vi har som altid vores lup-glas med, så billen kommer med hjem på kontoret.
Det lykkes os at hjælpe den ved at fjerne det, som sidder fast på dens ben.
Billen kommer straks ud, hvor vi fandt den. 


Vi finder et par oliebiller mere.
De er i gang med parringsakten.
Drengen synes, det er meget mærkeligt at tage billeder af.
Han synes, det må være en privataffære...også for en bille.
Det fører til en snak om blufærdighed og personlige grænser. 



I skovbunden finder vi lige dele nye grønne skud, græs, visne blade og formummede old. 


Uglegylp.
Vi ville gerne have undersøgt det nærmere, men ikke alle synes det er en lækkr aktivitet. 



En ukendt bille.
Det er ikke lykkes os at finde ud ag, hvad det er. 
Hér sidder den i bunden af vores lup-glas, inden vi slap den fri igen.


En lille frø. 
Vi har mange frøer og skrubtudser pga mosen og vandløbet. 
Den var kortvarigt oppe i hånden. 
Det kom bag på drengen, at den ikke var kold og slimet. 



Endnu en lille mariehøne.
Vi så rigtig mange mariehøner, ofte samlet i store flokke.



Gensyn med vores sort/hvide solsort.


Vinbjergsneglene er vågnet af deres vinterhi.
Vi har set flere kravle rundt, ikke kun på biotopen, men hele matriklen.









Da vi kommer længere ind på biotopen er det tydeligt, at foråret er kommet.
Alting spirer, nye skud titter frem.
Vi blev forbavset over, hvor frodigt og aktivt, alt på biotopen er tæt på.
Det fornemmer man slet ikke på afstand. 

Nedenfor er et lille udpluk af de 421 billeder, som drengen tog. 
Vi har desværre ikke nået at artsbestemme ret meget endnu.







 
Et lille egern på spring. Vi har sorte egern i vores skov. 
Det er rigtigt svært at få gode billeder af egern, når man kun har en mobiltelefon med. 



En lille hvis fjer.








"Harehaler".







Vi har snakket om, at det kunne være sjovt at lede efter dyrespor igen, og undersøge forskellen fra vinter til sommer.
Hvornår er det lettest at finde dyrespor?
Er der forskel på, hvilke spor vi finder?

Vi vil også gerne lave en ny samsansning og/eller udesidning. 

Drengen vil gerne prøve at lede efter insekter igen. Det burde være lettere på denne tid af året.

Vi har også talt om at fælde et par gamle træer og bruge brænder i bålhytten. Samtidigt kan vi snitte nye pinde til snobrød og skumfiduser. Drengen kunne tænke sig at snitte en legetøjs-kniv, men institutionen tillader ikke legetøjsvåben.

Vi er gået i gang med at gøre terrassen sommerklar. Højbedene er snart klar, der er sået vilde blomster langs læhegnet, da vi tænker på biodiversiet (insekter og sommerfugle). Vores fokus har meget været på dette, og biotop-aktiviteter er trådt lidt i baggrunden. Vi er dog helt enige om, at vi skal ned i skoven igen. Måske kan vi bygge et vildthegn og en drengehule. 


Kommentarer

  1. Hej Heidi - spændende opdatering fra biotopen - og der var da godt gang i foråret.
    Har du haft fat i denne forsknings rapport Natur til et godt liv: https://www.cefu.dk/media/673679/Digital_CEFU_natur-til-et-godt-liv_enkeltsidet.pdf
    Her analyseres forskellige motiver til natursociale indsatser - måske kunne det inspirere dig til naturfagspædagogiske refleksioner...?
    Vh Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold uge 10 - opgave C - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter Her har jeg overduset bladende med min forstøver, dette gøres dagligt. Derudover har jeg forsøgt mig med at lægge en kartoffel ind i buret for at se om de ville spise den. I denne del tager jeg udgangspunkt i naturdannelsens erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer. 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter (konkrete idéer) Introduktion til dyreholdet: Jeg tager udgangspunkt i mit dyrehold som er de vandrende pinde. Disse medbringer jeg på arbejdet og det er dem vi taler ud fra. Vi taler om hvad de har brug for, hvad der skal til for at passe dem, hvad de spiser, hvor bor de, hvordan passer man dem etc. Alt sammen med mine mål for dyreholdet for øje. Jeg starter med en fælles samtale med min målgruppe om, hvad dyrehold indebærer. Vi skal diskutere ansvar, pleje og vigtigheden i at respektere dyrene, herunder berører vi både de erfaringsbaserede og følelsesmæssige elementer da jeg i samtalen vil spørg...

Dyrehold Opgave A (uge 6)

  Dyreholdsopgave A   Opgave: Alle studerende skal etablere et dyrehold - dyreholdet skal være i gang gennem hele VK5 modulet således at det kan anvendes til prøven. Du kan vælge at købe eller at indfange dyr til dit dyrehold - se   hvilke dyr der er fredede i Danmark    Studiegrupperne kan vælge at holde de samme dyr eller dyr der indgår i et kredsløb, findes på sammen biotop mv. således at refleksionerne og de pædagogiske forløb kan laves sammen - alle studerende skal have et dyrehold for at tilegne færdigheder og erfaringer med dyreholdet. Dyreholdet kan indgå som udgangspunktet for praksisafprøvningen." Kilde: Underviserbloggen -  Natur og udeliv: Dyreholdsopgave-net (natur-miljoe-udeliv.blogspot.com)   Uge 6 - Opgave A: 1. Vælg en bruger/borger gruppe Studiegruppen har valgt et fælles udgangspunkt centreret om målgruppen børn og unge på 10 til 20 år i specialområdet.  Målet med dyrehold i forhold til den valgte...

Biotop Opgave A - Aktivitet på biotopen 4 - Heidis biotop

 Insekter i skovbunden  Vi har været på udflugt til biotopen og ledt efter insekter i skovbunden.  Vi medbragte et glas med forstørrelsesglas i låget, så vi kunne nær-studere de insekter, som fandt.