Randi - Plantehold - Pædagogiske - Didaktiske overvejelser

 

Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal/kan plantehold tilgodese?

Et plantehold kan være med til at give forskellige målgrupper nye oplevelser, indtryk og læring om planter, spirer og hvordan det hele fungerer, og derfor er det velegnet til rigtig mange målgrupper. 

I forløbet er det dog vigtigt, at man tilpasser dét til den enkelte person i målgruppen, med tanke på deres forskellige muligheder for læring og udvikling i processen, hvilket jeg vil gøre ved at skabe gode lærer/elev og elev/elev relationer ved at lave et inkluderende og positivt læringsmiljø for dem.

Af andre gode ting et plantehold kan gøre er f.eks. at det er med til at udvikle målgruppens ageren i et socialt samspil med andre. Det er med til at skabe relationer (Niels Ejbye-Ernst,, Dorthe Stokholm Natur og udeliv s 224) som måske ikke ville være blevet skabt i en anden kontekst.

Det oplægger til en naturlig nysgerrighed "Nysgerrighed er en del af de fleste læringsteorier - vi lærer bedst, når vi er nysgerrige" (Engel & Randall 2009)  Det lægger også op til deltagelse, om end den er perifer, i projektet, der bliver skabt et fælles tredje, og målgruppen får ejerskab over aktiviteten, da det er dem der hovedsageligt står for aktiviteterne, under guidning, med den relevante viden og læring igennem projektet. 

Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskrive et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen/såning i tiden efter og herunder overvejelser over hvorledes planteholdet kan understøtte de naturvidenskabelige kompetencer (konkrete ideer) Redegør for mål og relevant lovgivning for området.

Min brugergruppe er 3 unge i alderen 15 - 20 år med autismespektrumforstyrrelser. De har ikke tidligere haft kendskab til, eller været med i en planteholds proces.

Der er en lille urtehave, der hvor de unge bor, men den bliver ikke passet. De unge kunne godt tænke sig at lave noget, der kunne komme i jorden, i urtebedet, når vejret bliver til det. Vi kiggede på de sørgelige rester i bedet og fandt ud af, at der var purløg og persille, så det ville vi ikke så, men reparere det der var og sætte nye ting sammen med. 

Jeg bad de unge om at komme med nogle bud på, hvad de kunne tænke sig at plante. De fik hver især besked om at finde 3 planter, de kunne tænke sig at gro frem. De måtte bruge naturen, bøger, internettet, hinanden og mig (kommunikation) Samtidig fik de til opgave at finde ud af, hvad en plante er, hvad den består af og hvad der får den til at gro.

Der kom mange bud på, hvad vi kunne gro frem og sætte i urtehaven. Der var forslag som kakaobønner, karse, solsikker, salat, kaffebønner, agurker, tomater, vintergækker, dild og mange andre. Da de var kommet med deres forslag, snakkede vi om de forskellige planter, de havde fundet, hvilke af dem der kunne være en god idé at så, og hvorfor, de var det, og hvilke af dem der ikke var en god idé at så, og hvorfor man ikke kunne det. 

Det afgav naturligt en nysgerrighed og undren fra de unge, da ingen af dem var klar over, at klimaet havde en stor del at gøre med, om hvilket planter man kan gro, og at nogle planter slet ikke kan gro i Danmark. Vi talte også om, hvornår de forskellige planter skulle forspires, og hvilke der kunne komme direkte ud i jorden. Selvom vi har valgt, at alt skal forspire indenfor, var der nysgerrighed på, hvornår de forskellige planter/frø måtte sættes direkte i jorden. (https://www.bolius.dk/koekkenhaven-maaned-for-maaned-21093)

Efterfølgende introducerede jeg målgruppen for regrow. I starten syntes de, det var noget underligt noget, da det man skulle have i sin urtehave/bed, skulle komme fra et frø i nævnte rækkefølge: Man lavede huller til frøene i jorden, kom frø i, dækkede det til og gav det godt med vand. Vi talte om, hvordan regrow fungerede, og hvilket materialer, de måske kunne gro i, og eg bad dem om at finde det, de gerne ville plante i, så kunne vi lave et eksperiment om, om der er forskellig vækst tid, alt efter hvad de planter i.

Ud fra de forslag de unge kom med, valgte de sammen fra købe frø: Salat, solsikke, karse og dild, og fra regrow valgte de: Hvidløg, gulerødder, spidskål og forårsløg.

De valgte, at de elementer de ville prøve gro frø i, skulle være: Jord, vat rondeller, vand, og våde blade (planlægning, eksperimenterer) fra naturen. Udfra deres valg købte vi frø, og regrow planterne fandt vi i bostedets køkken. Vores regrow står på vat i vand, og i glas med vand Dette har vi valgt, for at de unge har føling med, hvornår vandet skal friskes op, da de kan mærke på vattet om det har den rigtige fugtighed, og de kan se i glasset, om der mangler vand.

De skulle hver især prøve at lave en hypotese/prøve at forudsige, hvordan de forskellige vækstbetingelser kunne påvirke det vi havde sået, og hvordan vores regrow ville udvikle sig. De blev i processen bedt om at observere hvad der skete med planterne under de forskellige vækstbetingelser, og tegne planterne i de forskellige vækst stadier. 

Da der skulle plantes, spurgte de, om alt skulle plantes i plastikpotter, som de planter de kunne se rundt omkring i butikker. De ville gerne prøve at så i noget andet (variere forsøgsbetingelser) En af dem kom med to plastikbakker, der havde været muffins i, dem valgte de at plante frøene i. Den var af plastik, som potterne, man kan købe men for de unge, i projektet, var det noget muffins havde været i og ikke almindelige potter. 

En kom med et stort lerfad, da vi havde talt om at man skulle være forsigtig, hvis man planter i lerfade, da fadet kan optage vandet, hvis ikke det er glaseret. Han mente, at når det var glaseret indeni og rå udenpå, så skulle vi stadig holde øje, hvilket jeg gav ham ret i. En havde taget to glas dessert skåle med fra hendes oldemor, da hun gerne ville observere, om rødderne på det, de havde plantet, voksede ned igennem vattet.

Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb/indsamling) daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar m.v.) osv.

Anskaffelse: Jeg stod for indkøb af frø, jord og vat. De våde blade samlede vi sammen.

Daglig pasning: Der bliver lavet et skema som alle de unge indgår i, som er struktureret og indeholder De 10 H´er til hver ung og hver opgave, så de er bedst mulig rustet til at varetage opgaverne. Dog vil der være variationer i dette skema, da jeg, og nogle af mine kollegaer, vil stå for opgaverne, hvis de unge har ferie, er på weekend, eller bliver presset over opgaverne. 

Bortskaffelse: Vi regner ikke med, at der bliver noget bortskaffelse. Vi spiser det, der kan, af det vi planter og regrower, resterne får gederne på bostedet

Jeg vil igennem hele processen have nogle forventninger til målgruppen, og den enkelte unge, med tanke på deres forskelligheder og muligheder for læring. Overordnet igennem hele denne proces er ansvaret mit.

Igennem processen vil jeg benytteforskellig former for læringsmetoder og pædagogik

Vidensformer (Niels-Ejbye Ernst VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (201599) Når jeg er bevist om, at viden kan blive tilegnet på forskellige måder, kan mit læringsmiljø tilpasses den enkelte unge. En af mine unge har brug for at visuelt se, hvad han skal gøre, inden han selv skal udføre opgaven (analog viden)

En anden har brug for at lugte og røre ved de materialer og elementer vi skal bruge, før han kan udfører sin opgave (analog viden og learning by doing)

Den sidste lærer ved kort og konkret kommunikation. Det er vigtigt ved dem, at have fokus på det korte og konkrete og ikke sige en masse fyld ord, når jeg præsenterer opgaven for dem (katalog viden)

Det er også vigtigt at jeg, i processen, husker på at varieret læring støtter langtidshukommelsen.

Slow pedagogise & slow knowledge (Clarke A.2023) Vil jeg bruge for at de unge kan fordybe sig i den proces de er igennem. Denne form for pædagogik er også rigtig god i relations arbejdet lærer/elev, da det giver den unge en følelse af, at jeg har tid til at hjælpe dem, hvis de har brug for det, og der er ikke sat tid af, til de ting vi skal lave i planteholdet.

(https://twitter.com/sharoncolilles/status/1461997970367340547) 

De 10 H´er (Let´s visualize) Er et skema man udfylder, som fortæller den unge hvad han/hun skal ved hjælp af 10 HV spørgsmål. Det er overskueligt, det er struktureret, hvilket også er vigtigt for at danne et inkluderende og positivt læringsmiljø, da alle ved præcis hvad de skal. Arbejder man udfra De 10´er det vigtigt, at den unge får gennemgået skemaet noget tid i forvejen. I denne proces, bliver der lavet mange 10 H´er skemaer, da de unge i min målgruppe har brug for at vide hvad der skal ske, når de skal noget nyt. Jo mere jeg som pædagog kan følge de 10 H´er, jo mere kan jeg afvige fra skemaet, da jeg hele tiden kan vise de unge, at jeg har kontrol over aktiviteterne.

Mikroforskermetoden (https://naturvejledningdanmark.dk/wp-content/uploads/2023/11/kriblekrable-mf-vejl-a5-2oplag.pdf) Denne metode bliver brugt, når de unge skal udvælge en ting i planteholdet, de gerne vil gå i dybden med. Selvom der er en del at dykke ned i, har de valgt at de vil gå i dybden med, hvad vækstbetingelserne gør for de planter, de har sået. De vil gerne finde ud af forskellene på planterne i de forskellige vækstbetingelser, om der er forskelle og/eller ligheder. Til slut i projektet vil de unge gerne vise og fortælle, til de andre unge på bostedet, om denne proces, hvad de har fundet ud af, hvad de har lært og forhåbentlig få andre til at være med til at gro ting til bedet.