Gå videre til hovedindholdet

Biotop Opgave A - Heidi Biotop

Dyr på vinterbiotopen - Fodspor i sneen


I løbet af formiddagen gik vi endnu en tur på biotopen. 
Natten har beriget os med rigelige mængder nyfalden sne. 

Dagens tema var derfor meget oplagt "fodspor i sneen".
Nogle var lette at identificere. Andre skaber fortsat tvivl. 







4 tæer med plads til blyant mellem trædepuderne, dvs en ræv.

I januar har vi om aftenen og i løbet af natten hørt rævens uhyggelige spøgelsesskrig og dens hæse gø.
Naturvejleder.dk skriver, at det skyldes at rævens parringstid (“rolletiden”) er gået i gang.
Han-ræven strejfer og leder efter en mage.
For at lokke hunræve til skriger og gør hanræven i skumringen og natten.
Hvis hanræven har held i kærlighed, vil der fødes nye rævehvalpe i marts.

I snevejr er det let at genkende rævens spor. Ræven sætter poterne lige foran hinanden og efterlader derfor kun en enkelt kolonne af fodsporspor.

På naturvejleder.dk´s hjemmeside kan man høre rævens skrig:

Naturen i Januar - Naturvejleder.dk






Vi har læst at “hunde-agtig” poteaftryk,
som er cirka 5 cm lange og med 5 synlige tå-aftryk betyder,
at er vi over i Mår-familien.

Hos mink derimod er længden af forfodsporet cirka 3-3,5 cm og bredden er cirka 2,5-4 cm.
På blødt underlag (som f.eks. sne) træder dyret på en større del af fodsålen.
Derved kan bagfodssporet blive 4-4,5 cm langt.

Herunder ses et aftryk med 5 tæer, dvs et dyr i mårfamilien. 
Aftrykket er stort sammenlignet med en voksen hånd.
Vi er i tvivl, om der er tale om en odder eller en mår eller måske en mårhund.






To ved siden af hinanden, to på linje bagved = hare






4 tæer med plads til "blyant" mellem trædepuder = ræv






5 tæer - måske en odder:

Vi har fundet et lille vandløb,
som strækker sig fra de tilstødende marker, indover matriklen
og munder ud midt inde i biotopen. 

Dette sandsynliggør besøg af en odder. 


Jægeren på job tænker dådyr:






Dådyr:

Helt sikkert dådyr.
















Kommentarer

  1. Hejsa Heidi - en masse spændende spor. Måske skal I have en lineal eller noget andet målfast (jeg har sommetider brugt en tændstikæske) med ud næste gang, så det er lettere at bedømme størrelsen? Er der vand i nærheden af din biotop? Tænker ift. om det kunne være en odder...
    Vh Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er både små vandløb og et par søer i nærheden. God idé med en lineal. Jeg må på indkøb.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dyrehold - Egne refleksioner FØR (Heidi)

  Etiske overvejelser Med alle former for dyrehold følger et vist ansvar og forpligtigelse, som man skal være indstillet på og have oprigtig interesse i…også på den lange bane. Dyrehold kræver tid, ro og overskud. Man skal være klar til at løfte opgaverne, som kommer med det nye dyr; alt lige fra rengøring og fodring, til at kende dyrets behov, sprog og generelle pasningsvejledning. Kilde: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/kaeledyr-er-daarlige-julegaver Nu vil nogen måske sige, at dyrehold ikke behøves være et regelret kæledyr eller noget videre eksotisk. Det kunne jo ”bare” være indsamlede bænkebidere ( små grå krebsdyr med gæller, 29 forskellige arter i Dk, foretrækker mørkt og fugtigt habitat, lever fx i skovbunden og i haver og huse). Men alle dyr har fortjent et godt liv og bør aldrig være en påtvungen gave eller forpligtigelse.   Peter Schliemann fra foreningen Anima taler blandt andet om dyresyn og begrebet dyrerettigheder: ”Mennesker bør ikke kun und...

Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...

Dyrehold - Jannik

 Dyrehold opgave A  (Lånt billede) Jeg har valgt at have kompostorme. Disse små nedbrydere vil få adgang til noget førne, og så ellers blive sat i gang med deres "arbejde". Herfra bliver det spændende at se, om ormene formerer sig, hvor hurtigt de får nedbrudt det organiske materiale, og hvordan de vil trives i det lille terrarie. Bruger/borgergruppe  Vi har i studiegruppen valgt målgruppen børn og unge. Dette inde for specialområdet. Mål for borgergruppens læringsudbytte   Tanken er, at målgruppen skal have mulighed for gennem et par måneder at følge ormene i terrariet. Dette kan give anledning til naturfaglig formidling (snak om kredsløb, arter, økosystem mv.) Naturfaglige begreber Jordt Jørgensen (2023), skriver om, at identifikationen med dyr og natur kan give anledning til at børn får øje på værdien i naturen, og at dette måske på sigt vil motivere til deltagelse i spørgsmål/diskussioner om beskyttelse af naturen/miljøet. Tages der udgangspunkt i naturda...