Gå videre til hovedindholdet

Biotop Opgave A - Aktivitet på biotopen 1 - Heidis biotop

Vinteraktivitet på biotopen - Gipsafstøbning af dyrespor

 

Vi havde fundet rigtig mange fine dyrespor, så derfor planlagde vi at lave gipsafstøbninger af dyrespor. 





Man skal bruge:

Gipspulver
Vand (fx i en tom mælkekarton)
En skål eller den nederste halvdel af en mælkekarton
En ske eller andet at røre med (vi har udvalgt en afbarket pind)
Strimler af pap eller karton (fx strimler skåret af en corn flakes pakke)
Papirklips
Tom papkasse til at bære tingene frem og tilbage

Vi planlagde aktiviteten ud fra et bæredygtigt og genanvendeligt perspektiv. Så mange materialer, som muligt, kom fra emballage, som blev genanvendt fremfor at ryge i containeren.


Fremgangsmåde:

Gå ud til fundet af dyrespor. 
Form en ring af pap eller karton, luk den med papirklips.
Styk ringen ned omkring dyresporet.
Bland vand og gipspulver. Hæld vandet i først. Rør rundt indtil massen har en grød-agtig konsistens. 
Hæld nu gipsmassen ned i formen. 
Vent til gipsmassen er tør.
I frostvejr kan der gå ekstra ang tid, mellem 30 og 50 minutter, før massen er stivnet. 
Bræk gipsaftrykket løs. 
Husk form og andre remedier, så man ikke efterlader affald i naturen.
Gå hjem.
Nu har man en flot gipsafstøbning af dyresporet. 


Når gipsafstøbningen er HELT tør, fx dagen efter, kan det forsigtigt renses.
Tryk eventuelt gipsafstøbningen ned i en lerklump. 
Nu har man et leraftryk, som ligner det dyrespor, man fandt i naturen. 




Aktiviteten var nøje planlagt og alle materialer stod klar, da snevejret ramte igen.
Vi havde mange overvejelser. 
Var det overhovedet muligt at lave gipsafstøbninger i sne? 
Ville gipsen mon være for varm, så sneen blot smeltede og dyresporet forsvandt?

Lidt research mange museklik senere erfarede vi, at andre allerede havde forsøgt sig med gipsafstøbning af dyrespor i sne. Ikke med succes, skal siges.

” Selv om de flotteste spor findes i sne, så dur det ikke at støbe disse i gips.
Gipsen danner varme, når den størkner, så sneen smelter.”

Citat fra Vestrehus.

Kilde: afstøbning af dyrespor (vestrehus.dk)

 

Vi valgte derfor at udskyde projektet, indtil sneen igen var smeltet væk. 
Også andre uforudsete hændelser bidrog til at udskyde aktiviteten til et senere tidspunkt. 

 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o