Gå videre til hovedindholdet

Planter på min biotop - Sabrina

 Planter på min biotop

Min biotop kredser op til både eng, skov og sti, da vandløbet som er min biotop løber igennem det. Det er simpelthen sådan en fint og afslappende sted. Nu er jeg så gået på jagt efter hvilke planter jeg kan finde på min biotop. Jeg har igen gjort mig nogle refleksioner inden jeg tog derud for at finde nogle planter. Men dem tænker jeg at jeg kommer ind på løbende som jeg præsentere hvilke planter jeg er stødt på, hvordan jeg ved hvad det er, osv. Med mig på turen havde jeg bogen Natur og Udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, og derudover har jeg brugt appen PlantNet som er gratis og på dansk, den fungere ret godt, men jeg vil stadig lige anbefale at tjekke efter et andet sted hvis du er i tvivl om, om appen giver dig det rigtige svar, og der er også nogle hvor den skriver "ukendt art". Efter jeg gennemgik min søgning af planten i appen, googlede jeg mig frem til flere oplysninger. 

Jeg fandt disse på biotopen Min app skriver at den hedder Geum sylvaticum Pourr, når jeg googler det kommer jeg frem til at det nellikerod som kommer med blomster på, den blomstrer fra maj til august. Så den vil jeg da prøve at holde øje med og se om der kommer blomster på, og hvilke. Den voksede lige ved siden af min bæk, ca. 30 cm. fra kanten.

Jeg fandt også en Kristtorn, ja det var jeg altså hurtig til at konkludere. Og her er det altså lidt sjovt, at nogle ting ved vi bare at det er det det hedder. Jeg brugte dog alligevel appen, og den gav mig også ret i, at det var en "almindelig Kristtorn". Men da jeg stod og kiggede på den, tænkte jeg også hvad jeg ville svare hvis jeg blev spurgt "jamen hvordan kan du se at det er en Krisstorn". Hvortil min hurtige svar nok ville være "det ved jeg bare". Det er her det bliver spændende for børneperspektivet hvordan vi kan dykke endnu længere ned igennem alle lag, så vi kan lærer børnene at begrunde hvorfor de ved hvad det er og hvordan de ved hvad det er. Det er her de skal undersøge og observere, mærke og føle sig frem,

Ifølge min app PlantNet var det her træ en "Orientalsk bøg". Jeg synes faktisk det er lidt svært at bedømme på denne årstid når der ingen blade er på træerne, men kun meget små knopper. Træet vokser lige ved siden af bækken, som man kan se bagerst på billedet.

Jeg fandt flere forskellige træer ved min biotop, jeg kunne ikke med sikkerhed blive klog hvilke det er og det kunne appen heller ikke, den skrev "ukendt art". Jeg tænkte derfor at det måtte være lettere at finde ud af når der kommer blade på. Meeen så længe havde jeg nu ikke tænkt at jeg ville vente på det. Jeg plukkede derfor nogle af de nederste grene med og tog dem med hjem, nu står de i en vase med vand, og så håber jeg at jeg kan blive klogere når/hvis de springer ud.

Her er de kommet i vasen den 25 januar kl. 13.32 - alle fire grene, så nu er det bare at vente...

Jeg fandt også dem her samme sted hvor jeg plukkede nogle grene, de lå lige ved vandkanten. Jeg kan endnu ikke bedømme hvor de kommer fra, eller hvilket træ de hører til. Det håber jeg at jeg kan blive klogere på. 

Jeg fandt også disse på skovbunden, kravlende op langs træernes rod. Jeg tog faktisk mig selv i at sige højt "hov, det er da efeu der er lige der". Men igen havde jeg barnets perspektiv i mente, hvordan ved jeg det er efeu, hvorfor ved jeg det, hvordan kan jeg se det? Det er jo faktisk svært at forklare, for det er jo nok noget jeg husker langt tilbage fra min barndom, hvor jeg mindes at det voksede vildt rundt i vores have. Jeg tog alligevel min app frem, og den skrev at det var Hedera Helix L. også kaldet almindelig Vedbend. Jeg google det derefter, hvor jeg i min søgning blev bekræftet at den også kendes under det tyske navn Efeu. Jeg lærte dog noget nyt, for jeg vidste faktisk ikke at hele planten var giftig.
 
Det her fandt jeg helt tæt på kanten til bækken, ved første øjekast troede jeg at det var mos, indtil jeg kom tættere på, så kunne jeg godt se at der var små blade på og det alligevel nok ikke var mos. Min begrundelse for at tro at det var mos, var fordi det lå sammen i store mængder og jorden rundt omkring var dækket med det, lidt ligesom mos gør i skovbunden. Jeg plukkede et par blade fra det, så jeg kunne studere det nærmere, det ligner faktisk lidt en mini bregne synes jeg. Jeg brugte min app som sagde det hed en Hemionitis Densa. 

Den her fandt jeg også tæt på bækkens kant, der var ikke mere af den end man kan se på billedet, det groede lige ved siden af et stort træ. Den ligner faktisk lidt det på billedet jeg har ovenover, den er bare større. Her tænkte jeg igen at det ligner en bregne. Min app sagde at det hedder en Dryopteris Varthusiana også kaldet Smalbladet mangeløv. Ved nærmere undersøgelse, kunne jeg læse mig frem til at den også kommer ud af klassen bregner, så min iagttagelse var ikke helt ved siden af.

De her små nogle voksede også tæt på kanten til bækken. Først troede jeg at det var dem jeg tidligere havde fundet, bare mindre da de måske var nyere og de andre havde fået lov at vokse sig store. Men da jeg plukkede en af de små og en af de andre større, begyndte jeg at sammenligne form, struktur osv. og så kunne jeg alligevel fornemme at de nok ikke var helt ens alligevel. Min app sagde at det hed en Centella asitica, da jeg googlede det kom det frem at det er en medicinsk plante som har været brugt som naturmedicin gennem flere hundrede år, og nu også i hudpleje da den har en beroligende, plejende og anti-inflammatorisk effekt på huden.

Har var min første tanke, at det måtte da være brombær. Jeg kunne genkende den på bladene, bladenes form og farve, samt de stikkende grene. Efter nærmere undersøgelser fandt jeg også ud af at det var en rundbladet brombær. Jeg begyndte at læse op på den, da jeg i mine undersøgelse fandt ud af, at den faktisk vokser primært i Lolland-Falster-Møn, Sydsjælland, Fyn og det østlige Sønderjylland. Den kan godt lide at vokse i kalkrig jord, den blomster juli-august. (www.naturbasen.dk)

Hvad har så optaget mig og hvad er jeg blevet klogere på?
I løbet af denne proces med at besøge min biotop løbende og kigge på de forskellige planter er der flere ting som har optaget mig, noget jeg er blevet nysgerrig og klogere på. Det vil jeg prøve at komme ind på i det følgende afsnit.

Hvad er det der gør en plante til en plante, og hvordan ved vi at det er en plante?
Det der har optaget mig mest igennem denne proces med at finde planter på min biotop har helt klart været hvordan ved vi hvad det er vi kigger på? Jeg har taget mig selv i det flere gange, stå der og kigge på en plante, for bagefter at sige højt hvad det var. Men hvis jeg dykker dybere ned i det og bliver nysgerrig på, hvorfor og hvordan jeg ved hvad det er, så er det her at det bliver spændende for mig ind i en pædagogisk praksis. For hvordan skal vi lære børn som ikke kender de planter i naturen, at blive bevidst om naturen og kunne begrunde hvordan det ved hvad det er. 

Alle mennesker, også mindre børn har en forestilling om, hvad en plante er. De ville nok svare at det er noget med blomster og grønne blade, de ville nok også kunne svare at den vokser i jorden. Men hvordan kan vi så hjælpe børnene med at udvide deres kendskab til mere end det? Det kan vi gøre ved selv at være gode forbilleder når vi færdes i naturen. Det er interessant for børn at være sammen med vidende voksne når de færdes i naturen, voksne som selv er nysgerrige og stiller mange spørgsmål som ligger om til en god dialog om hvad det er vi kigger på, og ikke blot stiller lukkede spørgsmål. Hvis der spørges "hvordan ser bladet ud", så lægger spørgsmål op til fordybelse og nysgerrighed, og der kan herefter skabes en åben dialog omkring flere spørgsmål, såsom; "hvad ligner bladet, hvordan føles det" osv. (natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis)


Jeg har kigget til mine grene den 31 januar kl. 14.25. To af grenene er sprunget ud, de to andre afventer jeg stadig lidt endnu. Jeg glæder mig til at jeg snart kan undersøge hvilke træer der vokser ved bækken på min biotop.














Kommentarer

  1. Hej Sabrina.
    Spændende at følge dine mange undersøgelser af forskellige planter. For overblikkets skyld kunne det være godt hvis du lavede et kort over din biotop, dvs. en tegnet skitse med de væsentligste landemærker og hvordan det vender i forhold til verdenshjørnerne.

    Jeg synes det er virkeligt godt at du forholder dig kritisk og reflekterende til de planteforslag din app giver dig, da den jo trækker på data fra hele verden, og der derfor tit kommer med nogle lidt for eksotiske bud på hvad du har fundet. Planteidentifikation er vanskeligt om vinteren, da der tit mangler nogle af de tydeligste karakteristika ved planterne, såsom blade, blomster evt. frugt mv. Her giver det god mening at indtage et børneperspektiv og spørge sig selv; hvad kan jeg se? Her kan anbefales kapitel 8 i Ejbye-Ernst (2019): Natur, udeliv og Science. Hvis du ønsker at styrke dine fagbegreber omkring planter synes jeg at en håndbog som "Feltflora" af Mossberg og Stenberg (2017) har nogle gode illustrationer der understøtter udviklingen af dit fagsprog (vi har eksemplarer på campus, hvis du er interesseret). Ellers vil jeg anbefale dig at medbringe eksemplarer af dine planter næste gang vi ses, så kan vi måske komme nærmere på hvad det er. Hvis du vil undersøge træer med børn kan du også kaste et blik på dette blogindlæg: https://natur-miljoe-udeliv.blogspot.com/2024/01/vinter-biotopen-undersgelse-af-trer.html - dette kunne også være et forslag til en biotop aktivitet.

    God fornøjelse med dine grene i vase og det videre arbejde på biotopen.

    Mvh Christoffer

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o