Pædagogisk aktivitet med fælder til smådyr på biotopen - Sabrina

 Pædagogiske aktiviteter på biotopen

Jeg kommer til at beskæftige mig med i alt fire aktiviteter på min biotop. To af aktiviteterne kommer jeg til at afprøve selv, dette for at indsamle en viden som jeg senere kan tage med ud i praksis og afprøve på min målgruppe. Det er vigtigt for mig, at jeg inden afprøvning med målgruppen, selv har gjort mig nogle tanker, refleksioner og undret mig over noget, da der så opstår nogle spørgsmål som jeg også kan stille til min målgruppe.

Derudover kommer jeg til at afprøve to aktiviteter med en målgruppen - et førskole barn og et barn i indskolingen. Børnene er 5 og 7 år. 

De første to aktiviteter jeg kommer til at beskæftige mig med afprøver jeg alene, for at indsamle viden og erfaring til min målgruppen senere hen.

Kartoffelfælde til smådyr: 

Mine overvejelser for at lave en fælde som pædagogisk aktivitet.

En kartoffelfælde er en god måde at fange smådyr på, og det er samtidig en sjov og lærerig aktivitet for børn, da der er flere processer i den. Både det at lave fælden, de kan selv være med til at bestemme hvordan den skal se ud, evt. opstår der nogle samtaler undervejs omkring at de skære vinduer, døre osv.  som kan udspringe sig i nogle gode lege med en masse fantasi. Derudover er der også selve læringsdelen. Kartoffelfælden kan hjælpe børnene med at lære om nataren og dens smådyr. Når børnene undersøger fælden, kan de se, hvilke smådyr der er fanget og hvordan de opfører sig, dette kan give nogle gode samtaler omkring smådyrerenes adfærd og levevis, og børnene kan få en bedre forståelse af, hvordan de lever og overlever i naturen. Børnene får også en indsigt i læringen om økosystemer og fødekæder, når de undersøger fælden, da de kan se hvilke smådyr der er fanget og hvordan de passer ind i fødekæden. Det kan give en bedre forståelse af, hvordan forskellige dyr er afhængige af hinanden i naturen. Der kunne også opstå gode snakke om bæredygtighed og miljøbevidsthed når de er med til at undersøge fælden, da det kan give en bedre forståelse af, hvordan de kan tage ansvar for miljøet og selv være med til at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Disse tanker er nogle jeg har gjort mig inden kartoffelfælden overhovedet blev lavet. Da jeg til denne aktivitet ikke har nogle børn med, så er det nogle refleksioner jeg bruger til mig selv, når jeg tager ud om et par dage for at se om der er kommet smådyr i fælden, og i så fald hvilke dyr.

Jeg har udhulet en kartoffel med en ske, derefter har jeg skåret små "vinduer ud" og til sidst sat den sammen med et elastik. Det eneste jeg har brugt er: en kartoffel, en ske, en kniv og et elastik.

Kartoffelfælde sat ud på min biotop den 25 januar kl. 12.57

Dernæst tog jeg min kartoffelfælde med ned til min biotop og placerede den tæt på et stort træ lige ved bækken. Jeg gravede halvdelen af kartoflen ned i jorden, så de små dyr kan finde vej ind i kartoflen. 

Syltetøjsglas som fælde til smådyr

Jeg har også lavet en fælde ud af et gammel syltetøjsglas som jeg havde liggende. Her er det de samme overvejelser som ovenfor der gør sig gældende, jeg synes bare det var fint at jeg havde to forskellige fælder for at se hvilken der virker bedst, og om det er forskellige dyr der går i fælderne, og hvorfor/hvorfor ikke?

Fælden er sat ud den 25 januar kl. 13.02.

Det eneste det kræver her, er et gammelt syltetøjsglas uden låg. Man kunne også tage et låg på, og så bore små huller i så dyrene kan komme ned i. Jeg valgte dog et uden, det var lige det jeg havde liggende. Jeg har gravet glasset ned i jorden, derefter har jeg lagt lidt grene over og til sidst lidt blade, dette for at der ikke bare kommer en masse regn ned i og drukne smådyr. 

Nu går jeg ud og tjekker til dem i morgen igen, for at se om der er kommet smådyr i fælden. Hvis der ikke er det, så tænker jeg at jeg lader den stå en dag mere inden jeg lige kigger til den igen. Jeg havde lidt et ønske om at fange et bjørndyr. Det er et dyr jeg først fornyligt er stødt på, og det vrimler åbenbart med dem i Danmark. Den har kun en længde på lige omkring en halv milimeter, så jeg ville mene den ville være en oplagt kandidat til fælden. Den lever på helt almindelige steder såsom i jord, mos og tagrender, så det burde ikke være helt umuligt, men det kunne være jeg skulle have et forstørrelses glas med mig:D

Til jer der skulle være interesseret i hvilket dyr jeg taler om, så er det den her sjove fætter, som jo faktisk ligner et dyr der er kommet hertil fra rummet :D

Fælderne den 27 januar kl. 10.56

Jeg har været nede at kigge til begge mine fælder i dag, der var desværre ikke skyggen at finde af et eneste lille smådyr, ej heller et bjørndyr. Jeg har sat fælderne tilbage igen og så prøver jeg de næste par dage igen. 

Fælderne den 29 januar kl. 15.41

Jeg har i dag besøgt mine fælder igen. Der var kommet 3 smådyr i fælden.

Jeg kiggede også til mit syltetøjsglas, der var ikke kommet nogle dyr i. Der var heldigvis heller ikke kommet vand ned i glasset, så jeg tænker at den står okay i læ af træet, og de grene og blade jeg har lagt over glasset. Jeg har zoomet ind på de 3 dyr der lå i min kartoffelfælde, for at finde frem til hvilke dyr jeg har med at gøre.

Jeg har brugt appen "arter" for at identificere hvilke dyr der er i kartoffelfælden. 

Ifølge appen så er det en Steatoda Grossa så også er kendt under flere andre navne såsom, stabsedderkoppen, den brune husedderkop, den falske enke med flere. Der står at den er sjælden i Danmark, så enten har jeg været heldig, ellers så er det en anden edderkop jeg har fundet navnet på

Den næste jeg har fundet er denne. Det skulle hedde Clubiona i følge appen. Den er i familie med sækspindere og den er meget almindelig i Danmark.

Den sidste jeg fandt i fælden var denne. Det skulle være en vintermyg. Min første tanke da jeg så den var "sikke da en stor myg". Min antagelse var så heller ikke helt forkert da jeg ved nærmere undersøgelse fandt ud af at det var en vintermyg. Den er større end stikmyg, og benene er meget lange og tynde, så de minder faktisk om små stankelben. Jeg blev så alligevel en del klogere da jeg fandt ud af at den ikke suger blod, men at de lever hele deres liv som voksne uden at tage føde til sig. 

Hvordan er disse dyr så afhængige af hinanden i fødekæden?

Alle der dyr jeg har fanget i min fælde er en del af fødekæden, da edderkopperne spiser insekter og andre edderkopper. Vintermyggen tager ikke selv føde til sig, men derfor kan den godt være føde for andre. Edderkoppernes fangemetode er fx at spinde spindelvæv for at sætte en fælde ud for sit bytte da den er et rovdyr, den jager ikke på traditionelvis fx som andre rovdyr, men den sætter et spindelvæv op for at fange sit bytte. Nogle edderkopper spinder også spind ud over det som de gerne vil opbevare såsom æg og føde.

Hvordan kan vi så bruge dette i den pædagogiske praksis?

Det som optog mig fra fældernes start til at jeg stod med en fangst i fælden var flere ting, som jeg vil prøve at beskrive i det følgende afsnit.

Sprogmiljøet: Jeg blev især optaget af at have en bevidsthed om mig selv når jeg færdes i naturen, være bevidst om mit sprog, her i sær hverdagssproget og i hvilken grad det kommer til at fylde for mig hvis jeg fx havde børn med ude til aktiviteten. At være bevidst om ikke bare at kalde smådyr for et kriblekrabledyr, at alle dyr kaldes for fisk osv. det at være bevidst om hvilke begreber vi bruger om dyrelivet, og selv være nysgerrig på de ting vi oplever selvom vi ikke har erfaring eller kendskab med det, da det både kan øge pædagogens og børnenes bilikke og begreber som er med til at nuancere sproget.