Gå videre til hovedindholdet

Bålhyttedag - Bålteknikker og forskelligt mad på bål


 - Bålhyttedag - med mad over bål og flere forskellige bålteknikker 

En kold vinterdag i januar hvor temperaturen havde sneget sig ned på minus 3 grader. Alle deltager var klædt på fra top til tå, med flyverdragter, overtræksbukser hue og handsker. Jeg selv havde selvfølgelig iført mig leopardflyverdragt med matchende leopardhandsker som selvfølgelig både var praktisk tiltænkt og med tanken om at matche lidt til dyrelivet - prikken over i'et havde selvfølgelig været hvis der var kommet en lille leopard ven på besøg, så vildt kunne det dog ikke blive :D

Vi afprøvede forskellige bålteknikker og vi lavede rigtig meget lækkert mad. Der var vist ikke mange af os der havde madpakker med den dag, og jeg tror dem der havde medbragt... ja den kom nok retur med hjem igen. 

Vi havde heldigvis gode faciliteter, vi kunne stå nogenlunde i læ ved hjælp af et læ hegn udenfor bålhytten, og bålhytten var stor nok til at vi både kunne have grej derunder, alt maden og tilbehøret. Der var også plads til de fleste af deltagerne derunder, og hvis det nu havde regnet, ja så havde vi også den luksus at vi kunne stå i tørvejr. 




Her på billedet ses der at vi har gjort vores hollænderovne klar. Vi har en i hver ende af bålet.
Vi gjorde det, at vi tog gløder fra bålet og ud i hver side, derefter tog vi gløder uden ovnen, satte ovnen ovenpå gløderne, tog låget på og kom gløder på låget. På den måde får ovnen varme fra alle sider.



Her har den fået varme fra alle sider, og den er nu varm nok til at vi komme vores bagværk i. Vi havde valgt at vi gerne ville lave boller og eksperimentere med en æblekage. Vi brugte en jernkrog til at løfte låget, samt en handske til at tage vores mad ud med. 



Her har vi bagt boller som har stået en time til hævning, efterfølgende blev bollerne formet og sat til hævning i yderligere en halv time. Da vores ovn var varm nok, blev bollerne lagt på den lille jernplade med bagepapir i bundet - her er det vigtigt at bagepapiret bliver trykket ned i formen og ikke hænger og flagre op af kanterne indvendig i ovnen, da det så bare bliver brændt. Og nå ja, så husk lige at pensle dine boller med æg, så bliver de bare pænest :) Feedbacken på bollerne var god, og det virkede til at alle var vilde med dem, så prøv dem, opskriften kommer nedenfor.
Husk at kigge til dine boller med jævne mellemrum, det går stærkt, og vores erfaring var, at de hurtigt kunne blive meget mørke i bunden. Jeg tror de ca. fik 7 minutter, så var der friske, bløde og meget varme boller klar. 

Ingredienser:

350 g. vand
40 g. gær
1 æg
600 g. hvedemel - evt. lidt mere
40 g. sukker
2 teske salt
1 teske kardemomme
70 g. smør

Pensling:

1 æg og lidt olie

Sådan gør du

- Afmål lunkent vand og rør gæren ud i vandet. Rør derefter ægget i.
- Vej melet af i en anden skål sammen med sukker, salt og kardemomme og bland det sammen. Vend det hele i vandet på samme tid, og ælt nu dejen igennem. Dejen må ikke være for fast, men selvfølgelig heller ikke for tynd.
- Tilsæt om nødvendigt en smule mere mel eller vand
- Det meget bløde smør skæres i mindre stykker og kommes i dejen, som derefter æltes så dejen er samlet
- Dæk til med viskestykke, og lad dejen hæve i 1 time.
- Læg dejen ud på bordet, og del den i to dele. Du skal ikke ælte dejen. Med en kniv skæres hvert stykke dej i 9 lige store stykker som spændes op til boller, og lægges på en bageplade med bagepapir. 9 boller på hver plade, så du skal bruge to bageplader. Du kan selvfølgelig også lave bollerne lidt mindre, og derved få flere ud af opskriften.
- Læg igen viskestykke over, og lad bollerne hæve - nu i 30 minutter.
- Rør æg sammen med lidt olie, og pensl bollerne.
- Kom bagepapir i jernformen og læg bollerne deri, der skal være lidt luft imellem bollerne. Tag din jernkrog og løft låget af hollænderovnen og bag dem. Allerede efter et par minutter skal du kigge til dem. Når de har en flot gylden farve uden at være brændt, så er de færdige. 



Et andet forsøg vi begav os ud på var at lave æbletærter. Æblerne blev skåret tyndt ude i både, og vi lavede en smuldre dej som kom ud over. Der blev drysset godt med kanel og sukker og til sidst improviserede vi om kom knuste kanelkiks ud over kagen. Husk, at ligesom ved bollerne, så gør det med bagepapiret sig også gældende her, det skal helt ned i formen.



Så blev vores tærter færdige, her skulle vi have låget af engang imellem for at vurdere hvor meget de skulle have, det var lidt nemmere med bollerne, der kunne vi se at de blev pæne gyldne og vi kunne også mærke på dem, og ud fra det vurdere at de var færdige. Det var liiiidt en anden sag med tærterne, der kiggede vi altså til dem mange gange, og jeg tror vi endte med at give dem lidt over en halv time. Den smagte nu godt, men med en klat flødeskum til eller en skefuld cremefraiche, ja så havde den været hjemme, så husk lige det når du selv skal i gang med din tærte.

Opskrift på æbletærte med kanel og smuldredej

200 g. smør
200 g. sukker
100 g. hvedemel
100 g. havregryn
ca. 5 æbler
1 tsk. kanel
Evt. drys med knuste kiks på toppen

- Skræl æblerne og skær dem i både. Læg æblebådende i jernformen beklædt med bagepapir og drys kanel over.
- Ælt smør, sukker, mel og havregryn sammen i en skål, og smuldr dejen over æblerne.
- Bag æbletærten i jernformen i hollænderovnen til den er gylden. Den er blød når den kommer ud af ovnen, men når den lige køler lidt af, så bliver dejen dejlig sprød. Brug jernkrogen til at løfte låget af ovnen for at holde øje med den.

Server f.eks. med creme fraiche, is eller flødeskum

Udover bagværk var der nogle af de andre deltagere der stod for madlavningen så vi kunne få os noget lækkert frokost.


Her er det regnbueørred der er pakket ind i dej, dejen gør at fisken bibeholder saften i kødet. Fisken med dej rundt om, kommes direkte ind i bålet. Og så lige et lille tip.. når fisken har lagt i bålet noget tid, så kan man åbenbart godt komme til at forveksle det med brænde, så pas lige på når du roder rundt i bålet og fylder brænde på :D


Endnu en regnbueørred som er blevet røget. Vi startede med at gnide fisken godt ind i salt, og lod den stå i køleskabet og trække.


Her blev der lavet suppe


Suppen bestod af mange forskellige grønsager, til sidst blev der tilføjet spaghetti. Suppen havde virkelig en god kraft og smag.


Der blev også lavet små klatkager af grønsager. Først prøvede vi at lave dem i de toastjern der er på billedet, her er det vigtigt at der hældes godt med olie på pladerne på begge sider, da grønsagsdejen ellers sidder fast. 


Til sidst forsøgte vi os også med at lave grønsags klatkagerne på en jernplade, her er det også vigtigt at der kommes godt med olie på så de ikke hænger fast. Vores erfaring er, at det er nemmere at styre dem på pladen, end i toastjernet, da de ikke hænger så nemt fast på pladen. Ved siden af klatkagerne, havde vi formet falafler ud af færdigkøbt falafeldej. 


Og så lige et tip her til sidst.. for i ventetiden på alt den dejlige mad og bagværk var der selvfølgelig en del tid tilovers, den tid var der flere der udnyttede til at sidde rundt bålet og snitte smørknive og små skeer. God fornøjelse. 


 

























Kommentarer

  1. Det ser spænene ud. Flotte bål, billeder.

    SvarSlet
  2. Man kan ikke se siden. Siden indlæse ikke korrekt. Man kan ikke se "forskellig mad".

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop opgave A - Heidis biotop 08.01.2024

  Heidis biotop i januar 08.01.2024 om formiddagen Nu er biotopen valgt og det er blevet tid til første tilsyn med det valgte område.  Med på dagens vandring har jeg en dreng på 10 år.  Det er en frostklar morgen og det har sneet igen. Det er derfor let at finde spor, for alle som opholder sig i naturen efterlader aftryk....både dyr og mennesker. Vi er meget optimistiske og ekstra opmærksomme på, at dyreaftryk kan se større ud i sneen.  Vi finder hurtigt de første spor af dyr. Vi bliver hurtigt enige om, at det må stamme fra en fugl. Vi kan ikke vide hvilken fugl, for der er et rigt fugleliv på matriklen.     Snart finder vi flere spor. Denne gang er vi mere usikre, men vi har allieret os med en opslagsbog og en iPhone. Vi finder noget, som minder om aftryk fra en pote med trædepuder.    Min lille hjælper mener bestemt, der må tale om en ulv. Dette foranlediger en snak om ulvens udbredelse i Danmark. Hvor mon de dér danske ulve egentligt holder til?  Hvor kan vi få mere viden? Vi finde

Biotop - Jannik

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

Biotop opgave A - Heidis biotop

- information om valgt biotop Matriklens koordinater 55.43015835°N, 9.87153037°Ø Beliggenhed Matriklen er beliggende i naturskønt område med egen skov, sø og mose. Matriklen er omkranset af marker på alle sider.   Højde over havets overflade                         26,6 meter over havet Geologi Jordart: Moræneler. Moræneler er den mest almindelige jordart i Danmark.  Moræneler dækker omtrent 39% af Danmarks areal.  Moræneler er især dominerende på Sjælland samt Fyn og øerne. Moræneleret blev aflejret for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af is under én af flere pleistocæne istider.  Moræneler kendes på dets sandede, siltede ler med forekomst af spredte sten. Moræneler er følsomt overfor udtørring, ligesom leret næsten er uigennemtrængeligt for vand og nedbør. Ved kraftige regnskyl vil nedbøren have svært ved at trænge ned i jorden og i stedet strømme på overfladen og samle sig i store pytter.  (Kilde: dingeo.dk) Biotop Den valgte biotop strækker sig over 10 x 10 meter o