Biotop Opgave A - Heidis biotop

 Dyre-bo på vinterbiotopen

Flagermus

Vi har mange flagermus på matriklen. 

Flagermus er aktive fra april til november.
Fra november og hele vinteren igennem er de i dvale.
De behøver ingen mad i dvaleperioden.

I april vågner de igen fra deres dvale
og rykker ud for at bor i hule træer, under bark, på lofter og mange andre steder.

Flagermus hviler hængende lodret med hovedet nedad ved hjælp af kløer på fødderne.
Det er primært nataktive dyr, og orienterer sig ved hjælp af synet eller med ekkolokalisering.

Flagermus lever primært af små insekter, som de fanger i luften ved hjælp af ekkolokalisering. Det vil sige at de udsender lydbølger (KHz), hvorefter ekkoet ad disse opfanges i flagermusens nedre øre. På den måde kan de retningsbestemme deres bytte.
Denne teknik bruges også af andre nulevende dyr, som for eksempel visse småhvaler og delfiner.

Flagermus er aktive hele sommeren og frem til de igen går i dvale i november.

Flagermushunnerne samles i ynglekolonier i løbet af det senere forår, oftest i slutningen af april.  En ynglekoloni huser mellem ti og flere hundrede hunner. Hannerne opholder sig andre steder, væk fra ynglekolonierne, enten enkeltvis eller få hanner sammen.
Ungerne fødes fra cirka midt juni til juli.

I sensommeren opløses kolonierne gradvis og flagermusene parrer sig.
I denne periode strejfer flagermusene mere og længere i jagten på insekter. Flagermusene skal nu opbygge et særligt fedtlag på kroppen, som de skal tære på i løbet af vinterdvalen, som starter igen i november.

I Danmark er alle herboende arter fredede under Flagermusaftalen og Lov om jagt og Vildtforvaltningen.
Faktisk er flagermus fredede i langt de fleste europæiske lande, ligesom de er beskyttede af to internationale aftaler, nemlig Bernkonventionen og Flagermusaftalen under Bonnkonventionen. Konventioner har til formål at beskytte flagermus samt deres habitater og jagtområder.
Flagermus-bekæmpelse er altså ulovligt i Danmark.

Det er tilladt at udsluse flagermus i en afgrænset periode udenfor yngletiden fra 15/4 til 15/5.

I forbindelse med udslusning skal man sørge for alternative yngle- og bomuligheder, for eksempel kan man opsætte flagermus-kasser som ses på billedet.
Når udslusning er foretaget med succes og flagermus er flyttet ud, er det ikke tilladt at lukke hullerne i yngletiden for at undgå tilbagekomst. Jævnfør fredningsaftalen anses en sådan fremgangsmåde som dyrplageri hvis man afskærer kolonien fra at vende tilbage. Dette skyldes, at kolonierne som oftest indeholder unger, som ved aflukning af tidligere indgangshuller risikerer at dø.
Hvis flagermus er gået i vinterdvale på luftet eller under udhæng, må den under ingen omstændigheder flyttes eller forstyrres.  

Når en flagermuskoloni bosætter sig i bygninger på en døgninstitution for børn og unge kan det have store konsekvenser.
Den natlige aktivitet kan virke forstyrrende og angstprovokerende for beboerne.
Flagermusafføring (guano) er ifølge eksperter ikke i sig selv farlig, men alligevel anbefales maske ved fjernelse af større mængde.  
Deres ildelugtende guano sviner og hober sig op, for eksempel uden for vinduer, døre og/eller på terrasser, hvilket anses for sundhedsskadeligt. Forekomsten af guano kan medføre tilkomst af skadedyr som blandt andet væggelus. Desuden kan ophobning af guano ødelægge bygningsdele i så voldsom grad, at dele skal udskiftes.
Tilsynet kan derfor tilråde evakuering af beboere, indtil kolonien kan udsluses og bygningsskader udbedes samt rengøring foretages.

 

Kilder: 
Flagermusbekæmpelse og lovligheden heraf - Naturbasen
Flagermus i Danmark | Flere flagermus er truede - Danmarks Naturfredningsforening
Flagermus - Miljøstyrelsen (mst.dk)
samt egne erfaringer i forbindelse med tilbagevendende udfordringer med store flagermuskolonier på matriklen, hvor institutionen årligt er i dialog med Tilsynet, Miljøstyrelsen og Embedslægen.

Ukendt dyrebo

Vi fandt også andre mulige bo for skovens dyr. 
Herunder ses et hul i et gammel træ. Vi har tidligere set små poteaftryk i sneen tæt ved netop dette træ. 
I dag så vi ingen spor. Sneen er næsten smeltet væk, men jorden er fortsat frossen. 
Vi kan derfor kun gætte på træets beboer. Er det en mus? En mår? Ingen ved det, men vi holder skarpt udkig efter spor, som kan lede os tættere på et svar. 

Mosegris

Tæt ved et lille vandløb, som fortsætter ud af habitatet og videre ud af matriklen til landmandens åbne marker, fandt vi disse små huller i jorden. Fundet er foreneligt med mosegris (som også kaldes vandrotte, selvom det faktisk er en musearte). 

Mosegrisen er den største studsmus i Danmark.
Dens krop måler 12-20 cm, pelsen er langhåret og mørkebrun grænsende til sort.
Kort snude, små øjne, runde ører som sidder i skjul af pelsen. Korte ben, som næsten ikke kan ses, når mosegrisen sidder stille. Hvor andre danske smågnavere har 6 trædepuder på bagfødderne, har mosegrisen kun fem.
Halen er cirka halvt så lang som kroppen, måler 6-10 cm og har pels. Den samlede vægt ligger på 250-300 g.

Både mosegrise og muldvarpe laver muldskud, men der er visse synlige forskelle.
Muldvarpen efterlader som regel hullet lukket, hvorimod mosegrisen efterlader et hul på størrelse med en 5-krone, som altid står åbent. Mosegrisen laver desuden adskillige 6-7 cm store lufthuller imellem muldskuddene, så den har flere flugtveje. 

Muldvarp

På den del af biotopen, som er græsareal, fandt vi adskillige muldvarpeskud. 

 

Muldvarpens krop og hoved er tilsammen 11-15 cm og halen måler 2-2,5 cm.
Muldvarpen er specielt egnet til leve i snævre, underjordiske gange.
Dens krop er cylindrisk og smalner gradvist mod hovedet, som ses kegleformet.
Kun poterne stikker ud fra forkroppen og bruges som små ”skovle” til at skrabe jord til siden. Forpoterne har meget kraftige kløer placeret på en stor og bred ”håndflade”.
Hver forpote har fem fingre som er dækket af et fælles hudlag, samt en ekstra sene-knogle, som ligner en ekstra finger.
Forpoten er drejet sådan at den første finger peger nedad. Hånden kan ikke drejes til gangstilling. Der er kun trædepuder på bagpoterne.
Halen er kort og tyk, peger altid opad. 

Muldvarpen kan grave op til 6 m i timen under jorden og derved genereres en stor mængde overskudsjord, som presses op i muldskud.

Muldvarpeskud varierer i størrelsen. Almindeligvis er et muldvarpeskud cirka 10-12 cm højt. Meget aktive skud kan blive op til 0,5 m højt.
Som regel er muldvarpeskud lukkede foroven, men nogen gange efterlades et 5 kr-stort hul i toppen.

Bo for smådyr og insekter

Hule træer kan give ly til flere forskellige dyr. 
Mus, egern, insekter og andre smådyr foretrækker små huller eller hule stammer. 
Af større dyr kan nævnes mår, lækat og mink. 

Mennesker 

Alle levende væsner efterlader spor i naturen. 
Hér fandt vi resterne af en drengehule, som blev bygget af naturens egne materialer og en presenning. 
Min assistent synes bestemt, vi skulle tage et billede til biotop-opgaven. Vi mennesker sviner meget mere i naturen, som han siger. Vores spor er ikke bare fodspor. Det er affald og forurening. Vi glemmer at rydde op efter os. 

Vi fandt frem til, at hulen er blev bygget af to drenge for cirka en uges tid siden. De lod den stå i håb om at kunne vende tilbage og bruge den igen, men desværre er den klasket sammen under snevejret. 
Det giver mulighed for at genanvende materialerne og bygge en ny hule.