Randi opgave A - Valg af biotop og planter og dyr på min biotop

VALG, PLACERING OG SKITSE AF BIOTOP

Jeg har valgt at min min biotop skal være i  et område, som jeg kan se forandringer i, hele året, et sted jeg bliver nysgerrig på, et område, jeg gerne ville undersøge nærmere, og fordi jeg ville finde et sted, jeg syntes, skulle være i fokus for at lave en biotop. Jeg vælger at dele flere billeder, små skitser og korte forklaringer ifm. at jeg tager valget til min biotop

At finde min biotop startede i min egen have. Jeg tænkte, det kunne være et god sted, da vi har skov og marker, der grænser op til den ene side af ejendommen. Dette blev kasseret, da jeg ikke kunne finde det sted, i dette område, som jeg kunne undersøge nok, til at det kunne være min biotop.

                                                   

Vi er så privilegerede, at vi har Rørbæk sø i vores baghave. Et sted der emmer af dyreliv, forandringer i naturen, mange vandreruter der fører videre rundt om søen og et stykke derfra Tinnet krat, Hærvejen og Gudenåens udspring. Omkring søen er der mange steder, man kan lave en biotop, da der er ting at undersøge i og omkring vandet. Jeg havde dette område, omkring søen, i mine tanker til min biotop, men det var lidt for oplagt

Jeg reflekterede over de forskellige steder, jeg var, for at finde en biotop der indeholdt, de ting, som jeg søgte. Jeg fandt ud af, hvor mange muligheder der var for en biotop her i mit område, men valget af min endelige biotop faldt på dette sted i skoven da der her findes et vandløb, og her er er vegetationen meget tydelig - da det er det naturgivende, der bestemmer, hvordan området ser ud og kommer til at se ud med årene - og alligevel ikke, da der er bygget en bro henover bækken, for at føre vandreruten videre over på den anden side af bækken. Det er området omkring denne bro, og under den, jeg har valgt skal være min biotop. Jeg forventer at kunne finde spændende dyr og planter, både under og over vand.

Her ses broen på afstand i starten af Januar. Skoven omkring den camouflerer, med væltede træstammer og farverne der ikke skiller broen ud fra dens omgivelser. Min biotop ligger "gemt" inde i skoven, man får ikke rigtig øje på den, når man går den tur første gang. Mine billeder er taget imens det er vinter, sne og det regner meget, så oplevelsen af vegetationen er ikke så tydelig som om foråret og sommeren.

Koordinater på biotopen

Min biotop er liggende i området ved Rørbæk sø. Biotopen ligger i forlængelse af et stort område med overdrev, ved Ballesbækgård, der bliver vedligeholdt af Ertebøllefår og Muflongeder

Luftfoto af området min biotop ligger i.                                                      Biotopen er markeret med rødt.

På luftfotoet kan man se, min biotop er "gemt" under træer, den kan ikke ses på luftfotoet, men den tegnede skitse vil give en klar fornemmelse af, hvordan den ser ud.

                                                                                                                                                         

PLANTER I MIN BIOTOP

Jeg havde ikke læst om, eller søgt på, hvilke planter der kunne findes i min biotop, da jeg gerne ville finde mest mulig viden, om de planter jeg fandt på vejen rundt i min biotop, når jeg havde dem mellem hænderne.

Gråpil

Gråpil findes, i Danmark, og er eks. vis voksende i fugtig skove, moser og langs vandløb. Gråpilens blomster, især hannens, er meget nektar fyldte og er derfor meget besøgt af bier i den tidlige blomstring. Mange pilearter har, som på billedet, gæslinger tidligt på året. Den kan blive op til 6 meter høj, og er et af Danmarks mest almindelige pilearter. Pilebarken er kendt for at have antiinflammatoriske egenskaber, er god for fordøjelsen og smertestillende. 

Rundbladet brombær

Der findes småarter af den almindelige brombær, og en af dem er det rundbladet brombær. Dens blade kredsrunde og enden af bladet ser ud som om, der er sat en spids på. Brombær er en apomiktisk gruppe, og de danner springdygtige før, uden at frøene er blevet befrugtet. Frugten er syrlig, men er god til marmelade, desserter og til bare at spise med sukker på.

Almindelig guldnælde

Guldnælde, der er ud af læbeblomstfamilien, består af 2 underarter. Haveguldnælden og den almindelige guldnælde. Planten er krybende og den vokser vildt i løvskove, men kan også bruges i haver som bunddække. Den blomstrer ikke ret længe, et par måneder, og når den gør, får denne art af planten fine små gule blomster. Hvis man gnider bladene mellem fingeren, kommer den skrækkelige lugt frem, væselstank, som lige præcis denne art har. Guldnælden kan klatre op ar stammer, eller andre forhindringer den møder på sin vej

Jeg kendte umiddelbart ikke denne plante, jeg syntes, at den mindede om en stueplante, men da jeg læste om den, så billeder af dens blomster og fandt ud af, at en af dens arter var døvnælden, hvilket for mig er en meget genkendelig plante i læbeblomstfamilien. Døvnælden har  hvide tragtformede blomster, og jeg kan huske, da jeg var barn, kunne man plukke en af blomsterne og suge den søde nektar ud af den.

Almindelig bøgetræ

 Når bøgen springer ud og begynder at blomstre, i begyndelsen af maj, er dens blade lysegrønne, på bladet og stilkene sidder der fine små silkehår, som gør at bladene fordamper mindre, og beskytter bladet mod nattefrost.

Når bladene, som på billedet, er visne og stadig sidder på træet, er fordi de bliver siddende de første 10 - 15 år af bøgens levetid.

Tæt på stilken, på bøgebladet, sidder der små aflange dimser, jeg har altid troet, at det var endnu et blad der skal springe ud, men det er faktisk hanblomsten. Hunblomsten, er de bog, bøgetræets frugter, der vokser på træet. De har en skål med pigge og indeni den, ligger der to stjernefrugt formede nødder, som er første skridt på vejen til et nyt bøgetræ. Bøgetræet er selvsående, hvilket giver god mening, når man ser små bøgetræer, der eks. vis står i et læhegn eller midt i en busk i haven. Bøgetræet kan købes i havecentre og bruges til eks. vis hække.

Bøgetræet er en almindelig anvendt træsort i Danmark, da det er en stærk, indeholder ikke harpiks og så er det ensartet. Den bliver brugt til at fremstille møbler, køkkenborde, gulve og ispinde mm.

Jeg behøvede ikke at slå bøgetræet op i en bog, før jeg skulle finde ud af detaljer om det, for jeg kunne genkende den på dens blade, som har form som et æg. Jeg vidste, at kernen i boget kunne spises, men det var også alt.

Almindelig mangeløv?

Denne plante voldte store problemer, og jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle placere den, andet end at den hører under mangeløv slægten. Det kan være en almindelig mangeløv, eller en bredbladet mangeløv - fælles for dem er, at de er kendt under navnet bregne - et plantenavn som næsten alle kender. Jeg vendte bladene for at se, hvad der var på undersiden, og når jeg sammenlignede bagsiden med de forskellige arter, kommer jeg nærmest den bredbladet mangeløv, dog uden at være 100% sikker. Kendetegn for den bredbladede mangeløv er, at bladene er mørkegrønne, 2-4 x fjersnitdelte, ret læderagtig og med tydelig bøjede rande. 

Da jeg først begyndte at læse om denne planteart, gik det op for mig, at en bregne jo ikke bare er en bregne, men at alle arterne har et kendetegn, de gør lige netop det til den art. Jeg vil aldrig kunne lære arter af bregner, levesteder osv. på rygraden, men jeg ved nu, hvor jeg kan tilegne mig mere viden omkring dem. 

Lav

Det meste lav er klassificeret inden for en gruppe svampe, der kaldes sæksvampe. Jeg troede egentlig at lav var næsen det samme som mås. Det er dog heller ikke kun en svamp, da den lever i samarbejde med en grønalge. I vinterhalvåret er de mest synlige. De kan tørres over længere tid, og bruges i f. eks dekorationer til jul. Lav ses tydeligst i vinterhalvåret og kan leve steder, hvor nogle andre ikke kan, eks. vis på sten og lodrette flader.

Skovsyre

Skovsyre eller surkløver, som den også kaldes grundet dens syrlige smag, vokser i bunden af skove eller i krat i skygge. Den er 3 kløver formet, og den har det man kalder søvnbevægelse, fordi bladene klapper sammen når den udtørres. Den blomstrer i april og maj og smager kraftigst i foråret. Hvis vinteren er mild, kan den plukkes hele året. Selvom den er syrlig kan den, med god effekt, afhjælpe hvis man er tørstig, man skal bare tygge på et par blade. Det frarådes at spise meget skovsyre, da den indeholder det giftige stof oxalsyre.

 

Lav ranunkel

Lav ranunkel vokser i fugtige skove og på enge, Der findes forskellige arter, og en af dem, den bidende ranunkel, er giftig for dyr. Den bidende ranunkel kendes også under navnet smørblomst, som mange kan huske fra deres barndom. Lav ranunkel blomstrer fra maj til august er vejret mildt, kan den blomstre lidt længere tid. Nogle mener, at den bare er besværlig ukrudt, men alle ved jo at ukrudt også er blomster, når man først lærer dem at kende.

Eg, agern, agern der spirer og agern hætter

i Danmark findes 2 arter af eg, Stilk-eg og vintereg. Egetræet kan blive op til 500 år gamle. Egens frugter hedder agern, det er nødder der sidder i en lille skål. På billedet holder jeg en sådan skål. Denne skål er fra en vintereg, da Stilk-egens skåle sidder på en lang stilk. Nødderne kan godt spises, men de smager bittert, fordi de indeholder meget garvesyre. egen springer ud i maj, men den er først sprunget helt ud i juni. Egens frugter, agern, blev i gamle dage knust og brugt som tilskud til melet, når der var mangel på mad.

DYR I MIN BIOTOP

Sort skovsnegl

Den sorte skovsnegl er meget kendt. Den lever i skove, haver og på marker. Hvis vejret er lunt og fugtigt, så dukker der mange snegle frem, især om morgenen og om aftenen. Den sorte skovsnegl er, som alle andre snegle både hanner og hunner. Den spiser grønne planter, plantedele, svampe og døde dyr.

Dyrelort

Dyrelort findes mange steder i naturen, og når biotopen har løvskov på den ene side og granskov på den anden side, er denne type ikke nem at undgå - lort fra en hjort. Dette kan man se, fordi lorten er rund med en lille spids. størrelsen af hjortens efterladenskaber afgøres af hvilken art hjorten er.

Larve

Denne larve blev også fundet i en af kartoffelfælderne. Det var svært at finde ud af, hvad det var for en larve, da den ikke har andre kendetegn end at den er sort, lille og kan krybe. Jeg tror dog, at jeg er kommet frem til at det kan være en sneorm? Det er en larve af den gruppe biller der hedder blødvinger.

Lille snegl

Denne lille snegl blev fanget i en af vores kartoffelfælder. Først tænkte jeg, at det måtte være en unge fra den sorte skovsnegl, men de er først hvide, så grå og til sidst sorte. Denne lille fætter var hverken hvid eller grå, nærmere rød/brun,  og da snegleeæg bliver lagt i efteråret og udklækkes ca. 30 dage senere, så kunne det passe med en snegleunge, men hvilken en?

Fuglefjer

Disse to fjer blev fundet på skovbunden. Efter søgning på denne type fuglefjer er jeg kommet frem til, at det må være fra den store flagspætte, da den har disse karakteristiske fjer. 

?

Jeg fandt dette store hul på vejen rundt i biotopen. Jeg søgte på rævegrave og grævling grave, men der var ikke knogler eller kranier udenfor hulen, som der ville være, hvis det var en rævegrav. Der lå heller ikke løst jord udenfor, som der ville gøre, hvis det var en grævling grav. Inde i hullet ser det dog ud som om, der går 2 gange videre inde i det store hul, men det kan ikke siges, hvad det kan være?

Lige her i 11. time har jeg lagt mærke til de spor, der faktisk er foran graven, det ligner snudespor fra en grævling, men igen er jeg ikke sikker.

(Billedet er fra jagtdyr.dk)

RÆV

Et af besøgene på biotopen var en aften, i håb om at høre eller opleve nogle andre dyr end om dagen. Jeg hørte nogle bjæf og nogle hyl, som jeg senere fandt ud af om fra ræven, da dette er den tid på året, hvor deres parringssæson er gået i gang.

(Billedet er fra Wikipedia.com)

Stor flagspætte

På en tur i biotopen hørte jeg den klassiske spætte lyd, men jeg kunne ikke se fuglen. Da jeg kom hjem undersøgte jeg forskellige spætte arter og hørte deres lyde, men jeg kunne ikke komme frem til, hvilken spætte jeg havde hørt. Et par dage efter finder jeg nogle fuglefjer i min biotop (er indsat som billede) som viste sig at være fra den store flagspætte. Da jeg fandt fjerene i området af min biotop, formoder jeg, at det var den jeg hørte.