Rasaheja

Dyrespor - Andre spor efter dyr På vores mange vandringer på biotopen, har vi set forskellige spor og hørt tegn på flere forskellige dyr på biotopen.  Hér ses urin-afmærkninger, som er fundet to forskellige steder på biotopen, dels på græsmarken og dels i krattet ved skovbrynet. Vi fandt store mængder af små, runde, lorte på størrelse med Pinocchio-kugler.  Umiddelbart ligner det gede- eller fåreafføring, men det virker meget urealistisk i forhold til fund i skovbund. Umiddelbart ingen får eller geder i nærheden.  Afføring, sandsynligvis fra ræv eller grævling (verificeret af naturvejleder ved Middelfart Kommune). Hér kan man se, at en lille fugl er landet og har lavet en lille fugleklat, for derefter at lette igen.  Det var det eneste sæt fuglespor i en radius af 2-3 meter.  Vi har fundet et dyreveksel, som strækker sig tværs over hele matriklen. Vekslet snor sig tæt forbi den interne skole, legeplads, beboelserne, hen over græsarealerne, igennem flere små krat...

  Velkommen til min biotop    Biotopen ligger i Staushede Plantage, tæt ved Tranekær sø. Her har jeg valgt et lille skovstykke, hvis planteliv og skovvækst har fået lov til at passe sig selv, i modsætning til størstedelen af plantagen der fungerer som driftsskov. Området har været moseområde, og der er i årene omkring 2. verdenskrig gravet tørv, hvilket stadig er synligt i biotopen. Gårde tæt ved plantagen havde – og har stadig - et lille jordtilliggende i plantagen, og det var her der gravedes tørv. Derfor får området i dag lov til at ligge uforstyrret. På nedenstående billede ses små "volde" efter tørvegravning Vindfælder, som her, får lov at blive liggende til gavn for dyr, planter og svampe I biotopen fandt jeg Østershatte, der er en alle tiders spisesvamp. Den vokser ikke på jorden, men findes gerne på dødt eller døende træ i vinterperioden, hvor de fleste andre spisesvampe er væk Biotopens placering Håndtegnet skitse over biotopen kommer ...

 Dyre-bo på vinterbiotopen Flagermus Vi har mange flagermus på matriklen.  Flagermus er aktive fra april til november. Fra november og hele vinteren igennem er de i dvale. De behøver ingen mad i dvaleperioden. I april vågner de igen fra deres dvale og rykker ud for at bor i hule træer, under bark, på lofter og mange andre steder. Flagermus hviler hængende lodret med hovedet nedad ved hjælp af kløer på fødderne. Det er primært nataktive dyr, og orienterer sig ved hjælp af synet eller med ekkolokalisering. Flagermus lever primært af små insekter, som de fanger i luften ved hjælp af ekkolokalisering. Det vil sige at de udsender lydbølger (KHz), hvorefter ekkoet ad disse opfanges i flagermusens nedre øre. På den måde kan de retningsbestemme deres bytte. Denne teknik bruges også af andre nulevende dyr, som for eksempel visse småhvaler og delfiner. Flagermus er aktive hele sommeren og frem til de igen går i dvale i november. Flagermushunnerne samles i ynglekolonier i ...

 Dyr på vinterbiotopen - Dyr vi så Jeg har den seneste uge besøgt biotopen cirka hver anden dag.  Det har været en uge med store vejrskifte. Ført lidt spredt tøsne, så helt snefrit og forleden sneede det så igen, denne gang ligger der cirka 5 cm og isen er tyk nok til en skøjtetur.  Interessen for min biotop-opgave har bredt sig som en løbeild. Både kolleger og børn/unge har interesseret spurgt til planerne og flere drenge har tilbudt deres hjælp. Jeg har nu haft fornøjelsen af at inddrage tre forskellige drenge på tværs af afdelingerne. Ud over den 10-årige dreng har også to teenagere på 15-16 år været med på biotop-vandring.  Der er ingen tvivl om, at drengenes individuelle forforståelse og faglige viden er MEGET forskellige.  Der betyder også, at jeg konstant må aflæse og afstemme mig selv og min tilgang, for at bevare deres engagement.  Nogen vil gerne lære nyt, andre vil gerne roses for deres eksisterende viden.  Nogen vil gerne undersøge sammen, ...

Dyr på vinterbiotopen - Fodspor i sneen I løbet af formiddagen gik vi endnu en tur på biotopen.  Natten har beriget os med rigelige mængder nyfalden sne.  Dagens tema var derfor meget oplagt "fodspor i sneen". Nogle var lette at identificere. Andre skaber fortsat tvivl.  4 tæer med plads til blyant mellem trædepuderne, dvs en ræv. I januar har vi om aftenen og i løbet af natten hørt rævens uhyggelige spøgelsesskrig og dens hæse gø. Naturvejleder.dk skriver, at det skyldes at rævens parringstid (“rolletiden”) er gået i gang. Han-ræven strejfer og leder efter en mage. For at lokke hunræve til skriger og gør hanræven i skumringen og natten. Hvis hanræven har held i kærlighed, vil der fødes nye rævehvalpe i marts. I snevejr er det let at genkende rævens spor. Ræven sætter poterne lige foran hinanden og efterlader derfor kun en enkelt kolonne af fodsporspor. På naturvejleder.dk´s hjemmeside kan man høre rævens skrig: Naturen i Januar - Naturvejleder.dk Vi har læst at “hun...

 Planter på vinterbiotopen  Jeg har besøgt min biotop 3 gange inden for de seneste 5 dage. Jeg har tilset biotopen både morgen, eftermiddag og aften. Jeg har igen haft fornøjelsen af min 10-årige assistents begejstrede deltagelse i projektet. Belært af første udflugt til biotopen, hvor jeg kom hjem med intet mindre end 361 mere eller mindre fornuftige fotos på kamerarullen, har alle besøg sidenhen haft et klart defineret emne.  Ugens emne har været "flora", altså planter store som små. Opgaven fra seminariet lyder at finde 10 planter på vinterbiotopen. Vi fandt dog mange flere, men har hér udvalgt 12 forskellige.  Vi bemærkede hurtigt, at indeværende uge har været præget af store vejrskifte.  Fra spredt tøsne til helt snefri og nu igen snevejr.  Vi fandt efeu, som klatrede op ad gamle, væltede stammer. Vi tog enkelte blade med ind. De skulle bruges i krea og omdannes til "bladdyr". Kilder: google image search og naturenidanmark.lex.dk